Kortfilmkategorierne er notorisk svære at forudse. For her er der hverken fagforeningspriser, Golden Globe eller BAFTA at læne sig op ad. Når det gælder kortfilmene, er der ikke andet at gøre end at se de nominerede film og følge ens mavefornemmelse. Det er præcis, hvad jeg har gjort. Lad mig starte med at sige, at årets fem korte fiktionsfilm er lidt af en blandet filmhandel. Her er tale om fem vidt forskellige film fra fem forskellige lande. Og et af dem er Danmark.

”Pitääkö mun kaikki hoitaa?” (“Do I Have to Take Care of Everything?”)

Finlands bud, der hører til den muntre del af årets felt, handler i sin enkelthed om en familie, som er ved at komme for sent til et bryllup. Det resulterer i en stresset formiddag fyldt med falde-på-halen-komik. Med en spilletid på syv minutter er filmen feltets korteste film, og filmens ordinære tema, der ganske vist byder på en enkelt sjov sekvens eller to, gør den også til feltets hurtigst glemte film. Jeg er næsten parat til at vædde på, at Finland ikke løber med en Oscar-statuette på søndag.

”The Voorman Problem”

Hvis det ikke havde været for to små detaljer, så havde jeg ikke spået britiske “The Voorman Problem” en kort kinamands chance. Men for det første så er filmen den eneste i feltet, der er på engelsk, og så har den en kæmpestjerne i hovedrollen i form af Martin Freeman – kendt fra “Hobbitten” og “Sherlock”. Freeman spiller psykiateren, som skal undersøge en patient, der hævder at være selveste Gud. Men Freemans forventninger om at skulle møde en sindssyg patient bliver gjort til skamme. Patienten får i hvert fald landet Belgien til at forsvinde fra folks bevidsthed. Idéen er både sjov og opfindsom, men med sin pludselige slutning og korte spilletid på 13 minutter føles filmen desværre en anelse uforløst. Derfor har jeg ikke den store fidus til “The Voorman Problem”, selvom det ikke er helt utænkeligt, at Martin Freemans navn kan være med til at sikre Oscaren.

”Aquel no era yo” (“That Wasn’t Me”)

Det spanske bud minder til forveksling om et afsnit af National Geographics “Fanget i udlandet”. Både mht. det overdramatiserede skuespil og den overordnede fortælling, der handler om tre doktorer, som bliver kidnappet af en bande i Afrika. “That Wasn’t Me” er en ambitiøs film, som eksperimenterer med krydsklipning, der skiftevis krydser imellem kidnapningen og et seminar, der foregår længere fremme i tiden. Her fortæller en af de yngre kidnappere om at vokse op i en bande i Afrika. “That Wasn’t Me” er et beundringsværdigt projekt, men desværre går filmen aldrig op i en højere enhed. En spansk Oscar-sejr bliver det næppe til.

”Avant que de tout perdre” (“Just Before Losing Everything”)

Frankrigs “Just Before Losing Everything” er med sine 30 minutter feltets længste. Det er også den film af de nominerede, der rent strukturelt skiller sig mest ud. Der går nemlig en del tid, før vi finder ud af, hvad det helt præcis er, filmen drejer sig om. Hvorfor gemmer den lille dreng sig under broen? Hvordan ved hans mor, at han gemmer sig der? Og hvorfor har moderen og børnene så travlt med at komme væk fra byen? Brikkerne til det samlede puslespil får vi en ad gangen. Og da jeg endelig fandt ud af, hvad der helt præcis var sket, så blev familien indhentet af virkeligheden. Det er utvivlsomt den bedst konstruerede kortfilm i feltet, og så har den også et vigtigt socialt problem i centrum. Filmen sætter ikke en af sine korte fødder forkert. Derfor tror jeg, den har gode chancer ved Oscar-uddelingen. Spørgsmålet er så, om den er en anelse for mørk og kryptisk til akademiets medlemmer.

”Helium”

En rengøringsmand på et hospital fortæller en døende dreng om et magisk land ved navn Helium, hvor syge drenge kommer hen. Det giver den indlagte dreng håb i en ellers trøstesløs tilværelse. Den danske kortfilmskandidat scorer rigtig, rigtig mange Oscar-point alene på handlingen. Oscar-akademiet elsker nemlig bevægende film om vigtige emner. Fortællingen er ellers mere forudsigelig end slutningen på “12 Years a Slave”, og teknisk set er “Helium” ikke på samme høje niveau som Frankrigs imponerende “Just Before Losing Everything”. Men den rørende fortælling kan meget vel være nok til, at Anders Walter vinder en Oscar-statuette hjem til Danmark.

Hvem vinder?

Mulighederne for en Dansk Oscar-statuette for ‘Bedste kortfilm’ er gode. Med mindre akademiet vælger at hylde feltets stjerne, Martin Freeman, og “The Voorman Problem”, så er det formentlig “Helium” og “Just Before Losing Everything”, som skal dyste om statuetten. På papiret er der ingen tvivl om, at “Helium” lyder som den oplagte Oscar-vinder, men danske Anders Walters film bliver måske lige en anelse mere ordinær og sentimental, end hvad godt er. Derfor tror jeg, den kløgtigt konstruerede “Just Before Losing Everything” ender med at snuppe Ocar-statuetten.

Favorit: “Avant que de tout perdre” (“Just Before Losing Everything”)
Outsider: “Helium”

De Oscar-nominerede kortfilm (live action) kan ses i Cinemateket fredag den 28. februar kl. 19.15 og onsdag den 5. marts kl. 21.30. Alternativt kan de købes for 99 kr i iTunes.