Selvom den opmærksomhed, der herskede omkring Patrick Swayze de senere år, var til at overse, var der faktisk et tidspunkt, hvor hans billede prydede et uhørt stort antal pigeværelser, og hvor han blev betraget som den mest sexede mand i live. Med filmhits såsom “Dirty Dancing” og “Ghost” lykkedes det da bestemt også for ham at smage succesens frugter, selvom hans karriere ellers ikke altid var præget af medvind. Hans skuespillertalent var ganske vist ikke voldsomt stort, men indiskutabelt var imidlertid det faktum, at han besad en betydelig karisma på lærredet, og den interessante kombinationen af selvsikkerhed og usikkerhed, som han bragte med sig, passede som fod i hose til mange af hans roller.
Patrick Swayze blev født i Houston, Texas den 18. august 1952. Hans mor var danseinstruktør, og det var derfor oplagt, at den unge Patrick også ville søge de veje. Fra starten af var han interesseret i sport og kunstnerisk udøvelse, og han viste allerede her en forbløffende stor alsidighed og optrådte i skolestykker, spillede ishockey, dyrkede gymnastik og dansede ballet. Ikke mindst sidstnævnte var årsag til, at han blev drillet i skolen for at være en tøsedreng. Det førte til, at han også lærte selvforsvar, så de plagsomme bøller kunne få korporligt svar på tiltale. Talentet for kampsport var blot endnu en evne, som han fik brug for senere i filmkarrieren.
Swayze flyttede til New York for at træne som danser ved Harkness Ballet- og Joffrey-balletskolerne og begyndte herefter at få små jobs ved forskellige musicals og fortsatte med småroller i diverse tv-serier. Hans første betydelige rolle kom dog med Francis Ford Coppola-filmen “The Outsiders”. Med den ganske ferme koldkrigsfilm “Blodrødt daggry” fik han sin første hovedrolle som lederen af en gruppe teenagere, der kæmper mod en sovjetisk besættelsesmagt. I “Youngblood” spillede han bl.a. overfor Rob Lowe og Keanu Reeves, og Swayze blev en del af den brat pack-gruppe, der i disse år gjorde deres indtog i teenagefilmene, og som også inkluderede navne som Judd Nelson og Emilio Estevez.
Endnu større opmærksomhed fik han med tv-serien “Nord og syd”, hvor Swayze spillede den sympatiske sydstatssoldat og plantageejer Orry Main. Den helt store succes kom dog med filmen “Dirty Dancing”, som var lavet for et skrabet budget og kun var tiltænkt en uges spilletid, før den gik direkte til videomarkedet. Sådan gik det som bekendt ikke, og i stedet blev den et kæmpe hit. “Dirty Dancing” blev den første film, der solgte mere end en million VHS-kopier. Det var kort sagt en film, som alle så. Ligeledes blev soundtracket en storsælger, og sangen “She’s Like the Wind”, som Swayze selv sang og havde været med til at skrive, blev et top-ti hit.
På trods af succesen viste det sig dog at være svært at fastholde niveauet, og det blev til mange flops, omend karate-cowboyfilmen “Road House” opnåede en vis kultstatus. Swayze hittede igen med filmen “Ghost”, hvori han spillede den afdøde Sam, der prøver at kommunikere med sin efterladte kæreste spillet af Demi Moore. Den meget sentimentale historie gik rent ind, og ikke mindst scenen, hvor parret kysser passioneret, mens Demi Moore arbejder på en meget fallosformet krukke til tonerne af “Unchained Melody”, blev nærmet øjeblikkeligt parodieret.
Kort efter spillede han rollen som surfer-bankrøver i den succesfulde “Point Break”. Filmen forenede ham atter med den tidligere Brat Pack-kammerat Keanu Reeves, og samtidig blev Swayze valgt af People Magazine som den mest sexede mand i live.
Alt gik dog ikke lige godt, og privat kæmpede Swayze med et stigende alkoholforbrug, som han havde opbygget, siden hans far døde i en ung alder. Da hans søster begik selvmord med en overdosis, besluttede han at vende ryggen til det hele og tage en pause fra Hollywood. Han modtog behandling og drog efterfølgende til Californien, hvor han i stedet kastede sin energi på hesteopdræt. Han vendte tilbage i 1998 for at filme “Letters from a Killer”, men havde efterfølgende svært ved at få de helt store roller. Med enkelte undtagelser blev det mest til biroller eller hovedroller i middelmådige tv-film.
I januar 2008 blev Swayze diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen og vækkede opsigt, da han på trods af den truende sygdom nægtede at ville lade sig slå ud. Han fortsatte ufortrødent på serien “The Beast”, der fik en succesfuld premiere i starten af 2009. Anmelderne roste Swayzes præstation som den hårdkogte FBI-agent, og rollen blev bl.a. betegnet som ”det bedste, han nogensinde har lavet.”. På trods af succesen blev det bekendtgjort i juni, at serien ville standse pga. Patrick Swayzes kræftsygdom.
I går måtte den stadigt kæmpende stjerne så omsider se sig slået af sygdommen. Han efterlader sig sin kone Lisa Niemi, som han mødte, da de blot var teenagere, og som han forblev gift med gennem hele livet. Han blev 57 år – præcis den samme alder, som hans far.
#1 Kviesgaard 15 år siden
#2 filmz-Utyske 15 år siden
Efter min mening, er det hans bedste rolle. :)
#3 elwood 15 år siden
Jeg altså sikker på det var heromkring jeg tabte mine kontaktlinser
Billede 2
Is it a bird?, is it a plane?, no it's ... Demi Moore's underwear, hanging out to dry?
Billede 3
Hvad... hvad er der, er du stadig sur over jeg solgte din Xbox?
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4 Jb-film 15 år siden
Men den lidt oversete "Letters from a killer" vil jeg godt fremhæve som en thriller, der skiller sig lidt ud fra andre.
#5 Tommy Kristensen 15 år siden
Reeves var så vidt jeg ved ikke en Brat Packer, og Swayze vel egentligt heller ikke, en contender måske - men så alligevel ikke. Han medvirkede godt nok i filmen "The Outsider" med Estevez og Love, og så Red Dawn, som produktionsselskabet gerne ville sælge som en Brat Pack film - til trods for at ingen fra The Brat Pack medvirkede. Men det nærmeste han kom, var vel med filmen "The Outsider".
Derudover var der "Youngblood" (Rob Lowe) og "Ghost" (Demi Moore) - men den "officielle" defination på en Brat Pack Movie er, så vidt jeg erindrer, at MINDST to af Brat Packerne skal medvirke :) Nørdet, men sådan skulle det vist forholde sig.
Men Reeves har vist aldrig været i nærheden - og thank god for that...