Af: Michael Andersen | Udgivet: 2003-01-25


Da Roger Moore, lige inden hans første indtræden i James Bond-rollen havde premiere, sad og spiste frokost sammen med sin søn, spurgte den unge mand: ”Far, hvad ville du gøre hvis James Bond trådte ind af døren? Ville du kunne banke ham?” Moore svarede køligt og afslappet: [i]”Nu er det jo mig der er James Bond.” Men sønnen var hurtig til at svare tilbage: ”Nej, jeg mener den rigtige James Bond…Sean Connery!”

Selvom man kan (og sikkert også vil) diskutere til dommedag hvem der er den bedste James Bond, er det ganske vist at Sean Connery definerede og satte standarden for hvem James Bond var og stadig er.
Connery har også haft flere fordele end hans efterfølgere: Han fik gode tips af Ian Fleming, manden bag James Bond romanerne, og Connerys replikker stammede fra bøgerne. Plus det faktum at de første instruktører på filmene formede opskriften som i dag er indiskutabel og urokkelig – desværre, er der sikkert nogle der vil sige, men grunden til at Bond stadig tiltaler folk fyrre år efter er, at man ved hvad man får. Og at det rebelske ved James Bond-filmene i dag er forsvundet til fordel for en mere politisk korrekt og strømlinet facon er en helt anden sag.
[h2]Mælkemanden fra Skotland[/h2]
Men Connery var ikke førstevalg som Bond. Producerne Albert R. Broccoli og Harry Saltzman overvejede skuespillere som Cary Grant og David Niven (Niven spillede James Bond i den første af de to uofficielle Bond-film, “Casino Royale”) inden de valgte den tidligere mælkemand fra Skotland.

Den første Bond-film, “Agent 007: Mission Drab” (“Dr. No”), blev et stort hit verden over, men det var først efter den tredje film, “Goldfinger”, at der kom rigtig gang i Bond-feberen. Filmens figurer havde fantastiske navne som Pussy Galore, Oddjob og så selvfølgelig Goldfinger, som blev spillet af hollandske Gert Frobe. Frobe var iøvrigt ikke i stand til at tale engelsk – i hvert fald ikke hvis man spørger filmens instruktør, Guy Hamilton:

”På den første optagelsesdag kom Frobe hen til mig og sagde: “Hvordan går det, Mr. Hamilton? Det er mig en stor fornøjelse at få lov til at være med i filmen.” Og da jeg så spurgte om hvor han boede, svarede han: “Hvordan går det, Mr. Hamilton? Det er mig en stor fornøjelse at få lov til at være med i filmen.” Han kunne udtale hans replikker, men han talte for langsomt: “No…Mr….Bond…I…expect…you…to…die.”, og ikke nok med at de var nødt til at dubbe ham, så var de også nødt til at få ham til at tale dobbelt så hurtigt.
Men selvom “Goldfinger” måske regnes for den mest elskede James Bond-film af dem alle, gennemgik filmene alligevel også en udvikling som Connery ikke var helt tilfreds med:

”Min egen favorit er “Agent 007 Jages” (“From Russia With Love”), fordi dens handling var mere troværdig end i “Goldfinger” og “Agent 007 I Ilden” (“Thunderball”), selvom de også var ganske fantastiske film. Men samtidig med at filmene blev større og meget dyrere, kom de desværre også til at handle mere om isenkram i stedet for mennesker.”
[h2]Aldrig mere James Bond![/h2]
Efter “Agent 007 I Ilden” begyndte Bond-feberen at gå Connery på nerverne. Han blev forfulgt af journalister og fans allevegne, og samtidig tog det længere og længere tid at indspille Bondfilmene. Den femte film, “Agent 007: Du Lever Kun To Gange” (“You Only Live Twice”), tog et halv år af hans tid, som betød at han måtte sige nej tak til andre filmprojekter som han havde interesse i. ”Jeg begyndte at opfatte Bond som en slags Frankensteins monster”, har Connery udtalt om denne periode, hvor han ugentlig modtog 1500 fanbreve. Han svor at nu var han færdig med Bond.

Men da Connerys efterfølger, George Lazenby, mildt sagt ikke fik den ventede succes i “I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste” (“On Her Majesty’s Secret Service”), og da producerne åbnede for den store pengepung – var Connery tilbage som Bond i “Diamanter Varer Evigt” (“Diamonds Are Forever”).

I 1983 gjorde Connery brug af en aftale, som han havde indgået med Bond-producerne, om at han måtte indspille to uoffielle James Bond-film. “Never Say Never Again” blev lanceret samtidig med “Octopussy” med Roger Moore som Bond, men filmen var en bleg version til sammenligning, og Connerys forsøg på at drille Bond-franchisen mislykkedes.

Selvom filmenes kvalitet faldt i takt med Connerys interesse og engagement, så er det svært at komme udenom hans indvirkning på James Bond-figuren. Hans småsadistiske og farlige facon, spillet uden den ironiske distance som Roger Moore og David Niven, gjorde ham til 60`ernes store idol. Sean Connery definerer Bonds succes meget enkelt: ”James Bond udlever de fleste folks fantasier.”

Filmoversigt over Sean Connery som James Bond:
[li]”Agent 007: Mission Drab” – “Dr. No (1962)
[li]”Agent 007 Jages” – “From Russia With Love” (1963)
[li]”Goldfinger” (1964)
[li]”Agent 007 I Ilden” – “Thunderball” (1965)
[li]”Agent 007: Du Lever Kun To Gange” – “You Only Live Twice (1967)
[li]”Diamanter Varer Evigt” – “Diamonds Are Forever (1971)
[li]”Never Say Never Again (1983) (den uofficielle James Bond film)

Interviewkilde: Hot Dog magazine #30



Fredag 31/1

[li]”En Som Hodder”

[li]”Se Til Venstre, Der Er En Svensker”

[li]”Sønnens Værelse” – “La Stanza Del Figlio”

[li]”Venner For Livet” – “The Banger Sisters”


Tirsdag 28/1

[li]”Austin Powers In Goldmember”

[li]”Iskoldt Mord” – “Murder By Numbers”

[li]”The Sweetest Thing”


Lørdag 25/1

[li]TV.3 21.00 ”First Knight: Ridderne Om Det Runde Bord” – “First Knight” (1995)

[li]DR.1 00.15 ”Apostlen” – “The Apostle” (1997)

[li]TV.2 00.20 ”Gonin” (1995)

[li]TV.3 23.40 ”Clockers” (1995)

[li]TV.3 02.15 ”Do The Right Thing” (1989)

Søndag 26/1

[li]Zulu 12.10 ”Fjenden Under Havet” – The Enemy Below” (1957)

[li]DR.2 17.10 ”En God Dag At Dø” – “Little Big Man” (1970)

[li]TV.3 21.00 ”The World Is Not Enough” (1999)

[li]TVD1 22.15 ”Alle elsker Lloyd” – “Say Anything” (1989)

[li]DR.2 20.55 ”Nat På Manhattan” – “Night Falls On Manhattan” (1997)

Mandag 27/1
“Jagten på Den Forsvundne Skat” med Harrison Ford og Karen Allen.

Året er 1936 og Indiana Jones bliver hyret af USAs regering til at finde Pagtens Ark, der formodes at rumme de 10 bud. Men Indiana Jones støder på modstand – nazisterne er nemlig ligeledes på jagt efter Arken.

Belloq: ”How odd that it should end this way for us after so many stimulating encounters. I almost regret it. Where shall I find a new adversary so close to my own level?”
Indiana: ”Try the local sewer!”

[li]TV.3 20.00 ”Jagten På Den Forsvundne Skat” – “Raiders Of The Lost Ark” (1981)

[li]TV3+ 22.15 ”Sidste Stik” – “The Sting” (1973)

Tirsdag 28/1

[li]TV.3 20.30 ”Røven Af 4. division” – “Stripes” (1981)

[li]TVD1 21.00 ”Austin Powers: The Spy Who Shagged Me” (1999)

Onsdag 29/1

[li]TV.3 20.00 ”6 dage 7 nætter” – “Six Days Seven Nights” (1998)

[li]TV.3 22.00 ”En Fjende Iblandt Os” – “The Devil’s Own” (1997)

Torsdag 30/1

[li]Zulu 21.25 ”Store Forventninger” – “Great Expectations” (1998)

Fredag 31/1

[li]Zulu 20.00 ”Alle Siger I Love You” – “Everyone Says I Love You” (1996)
“Rules Of Engagement” med Tommy Lee Jones og Samuel L. Jackson.

83 civile bliver dræbt, da oberst Childers (Samuel L. Jackson) giver ordre til at åbne ild mod en folkemængde under evakueringen af den amerikanske ambassade i Yemen. Childers stilles for en krigsret, og advokaten Hodges (Tommy Lee Jones) påtager sig at forsvare sin ven. Men fortæller Childers sandheden?

Hayes Hodges: ”You ever have a pissed-off marine on your ass?”
William Sokal: ”Is that a threat?”
Hayes Hodges: ”Oh, yes sir.”

[li]DR.1 21.40 ”Rules Of Engagement” (2000) (se billedetekst)

[li]TV.3 21.50 ”Wolf” (1994)

[li]TV.2 23.50 ”The Young Americans” (1993)


[li]”Jagten På Den Forsvundne Skat” – “Raiders Of The Lost Ark”
I The Well Of Souls findes der indgraveringer med R2-D2 og C-3PO fra Star Wars. De kan ses til højre for Indy og Sallah når de flytter Arken.

[li]”The Evil Dead: The Book Of The Dead-versionen” (DVD)
Klik ind på det første vindue til ekstra materialet og tryk til venstre på naviagationsknappen på fjernbetjeningen. Der vil så dukke en fisk op som man skal klikke på.

Det andet påskeæg ligger ved det andet vindue til ekstra materialet. Her skal man også klikke og så trykke til venstre når man er kommet derind. Klik derefter på dødningehovedet.

[li]”Rules Of Engagement”
Når Tommy Lee Jones vender tilbage til den bombede ambassade, hænger der et billede af den tidligere vicepræsident Al Gore og Tommy Lee Jones på væggen. Al Gore og Tommy Lee Jones delte collegeværelse på Harvard.

Gravatar

#1 filmz-Onique 21 år siden

Dejligt, muligheden for at se Raiders i 4:3, med masser af reklame pauser og TV3's exceptionelle billede og lydkvalitet. Håber sgu de DVD'er kommer i 2003. :|
If you prick us, do we not bleed? If you poison us, do we not die?

Skriv ny kommentar: