– Gunnar Hansen, som var Leatherface i den oprindelige “The Texas Chain Saw Massacre”.

Da politiet den 17. november 1957 besøgte den lille øde bondegård i Plainfield, Wisconsin, forventede de at gårdens ejer, Ed Gein, kunne forklare hvad der var blevet af Bernice Worden, som var forsvundet i forbindelse med et indbrud i sin butik. Gein var blevet set som sidste mand i og omkring butikken.

Den mistænkte Gein var ikke hjemme til at tage imod den lokale betjent, som lukkede sig selv ind i den gamle gård. Overalt i det halvmørke hus gjorde gammel ragelse samt en forfærdelig stank af forrådnelse det vanskeligt for betjenten at bevæge sig rundt i de forskellige rum. Ude i køkkenet stødte han på kadaveret af hvad der ligende et rådyr – ganske vist et underlig sted at placere et nedskudt dyr, men alligevel et ikke helt usædvanligt fund i denne del af landet. Ved et nærmere kig viste det sig at være den forsvundne kvinde.

17 år senere annoncerede filmen “The Texas Chain Saw Massacre” (“Motorsavsmassakren”) at den var baseret på virkelige hændelser – ”What happened is true. Now the motion picture that’s just as real”, stod der på plakaten. “Baseret” skal tages meget løst i dette tilfælde. Der var ingen familie med kannibalske tilbøjeligheder eller nogen motorsavsmassakre i Texas, men fundamentet er hentet hos fornævnte Ed Gein.

Men på samme måde som dele af publikum troede på den reklameskabte myte om “The Blair Witch Projekt”, åd publikum også historien om de skrupskøre familiemedlemmer, og hjalp filmen til at være endnu mere skræmmende end den i forvejen var.
Gunnar Hansen, den islandske skuespiller som spillede familiens forvokset baby med motorsaven, Leatherface: ”Der er stadig mange som tror på historien den dag i dag. Jeg render ind i folk som ikke bare fortæller mig at de kan huske hvornår massakren fandt sted, men tilmed også kendte virkelighedens Leatherface. Jeg har mødt folk som påstår at de var fængselsbetjente i fængselet i Huntsville i Texas, og at Leatherface afsonede sin straf der. Jeg har hørt alt fra: ‘Vidste du godt at han havde en kemisk ubalance i hjernen, men da de fik det ordnet, var han o.k. igen. Faktisk var han brummens kok!'” Hansen har mere eller mindre opgivet at forklare folk at det bare er en film: ”Myten er selvfølgelig en del af filmens styrke.”
Men på trods af myten bærer filmen alligevel flere ligheder med Geins eksistens. Efter Geins stærk dominerende mors død i 1945, havde han levet alene på gården. Gein aflåste den øverste etage hvor hans mor havde haft værelse og brugte det nu som et slags hellig alter. Naboerne kalde ham godt nok Underlige Ed, men kendte ham bare som den generte eneboer. Efter sin mor død fandt han interesse i det bizarre, hvilke førte til at huset blev fyldt med rester fra natlige ture til kirkegården. Gein syede forskellige dragter af kvindekroppe som han nød at gå rundt i. Møbler blev samlet af knogler. Kropsdele i glas overalt. Stueetagen så virkelige ud som den gør i “The Texas Chain Saw Massacre”.

Udover “Chain Saw” har Geins liv også været inspirationen til en række andre film: Norman Bates’ morfiksering i “Psycho” og Buffalo Bills fascination af skinddragter i “The Silence Of The Lambs” (“Ondskabens Øjne”). Geins sindstilstand var ikke som de psykopater der fremstilles i “The Texas Chain Saw Massacre”, men nærmere som den indadvendte og venlige Bates fra “Psycho”. Uden nogen form for modstand lod Gein sig anholde. 26. juli 1984 døde han på en sindssygeanstalt af kræft. Doktorerne beskrev ham som den perfekte patient. Han blev begravet på kirkegården i Plainfield ved siden af sin mor – ikke så langt fra de grave han mange år tidligere havde røvet.
I forhold til Gein var “The Texas Chain Saw Massacre” rå og overdrevent i sit udtryk – hvilket virkede stærkt på folk. Mange som havde – og endnu flere som ikke havde – set filmen afskyede den derfor som pesten, og forlangte at den blev fjernet og destrueret. Gunnar Hansen oplevede at folk henvendte sig til ham:

”Den weekend hvor ‘Chain Saw’ udkom var der en der fortalte mig: ’16 mennesker er netop blevet dræbt i New York, og det er din skyld!’ Fornyelig blev jeg bedt om at tale for en klasse, men jeg fandt ud at det var en slags fælde. I virkeligheden ville de konfrontere mig med dette spørgsmål. Min første reaktion var at det var et uinteressant spørgsmål. Min anden tanke var at det var irrelevant. Mit svar er dette: Folk ser gyserfilm, ikke fordi de er voldelige, men fordi de besidder nogle værdier som går imod hvad man kan kalde normale værdier. Det er derfor nogle folk bliver forarget.”

For en film som har fået prædikatet “splatterfilmen over alle spalterfilm”, viser den faktisk overraskende meget lidt blod. Filmen fik klassificeringen R-rating (som betyder at hvis man er under 17 år skal man se filmen i selskab sammen med en voksen), men interessant nok forventede instruktøren Tobe Hooper at filmen ville få betegnelsen PG-rating, som betyder enkelte scener kan være upassende for et ungt publikum!
Gunnar Hansen: ”Da “Chain Saw” fik premiere, kunne man på TV se Johnny Carson, fortæller at han var forurettet over at filmen ikke havde fået den strengeste X-rating for dens voldelige scener. Synet i gyserfilm er ofte meget dystert. Vi vil se film som fortæller os at alting er i orden. En gyserfilm påstår ikke at døden ikke er rædselsvækkende. Almindelige film prøver nærmere at forme holdninger i stedet for at reflektere holdninger. En gyserfilm prøver ikke bortforklare at vold ikke er blodig, grotesk og pinefuld. Folk bliver sure når film viser voldens virkelige ansigt.”

Når man kigger på filmen i dag, kan det måske være svært at se hvad hele polemikken gik ud på. Alt virker nemlig ganske tilforladeligt da en folk unge mennesker kommer kørende i deres Scooby Doo-varevogn. Elendigt og overdrevent spil fra de unge skuespillerne er med til holde første del af filmen nede på et nærmest mondænt niveau… lige indtil en stor skummel fyr med en toptunet motorsav dukker frem bag en ståldør. Fordi filmen har en enkelte historie – som ikke følger de normale regler for historiestruktur – og når man tænker på at folk samtidigt havde myten om massakren i baghovedet, er det måske lidt nemmere at forstå folks reaktioner på filmen i 1974. Selvom at man i dag kender den rigtige historie bag “The Texas Chain Saw Massacre”, virker filmens rå og offensive fremtoning alligevel, og man kan stadig undre sig over hvad pokker der lige sker i hovedet på denne folk psykopater.

Atypiske temaer som kannibalisme og antydninger af indavl er en del af mange faktorer som har gjort filmen til en af de mest omstridte film nogensinde. Men ifølge Gunnar Hansen kunne det havde set noget anderledes ud:

”The Texas Chain Saw Massacre” var ikke navnet på filmen da vi optog den. På manuskriptet stod der “Leatherface”, men på et tidspunkt var det meningen at den skulle ombødes til “Headcheese”. Man lægger ikke mærke til det, men ved familien spisebord serverede de sylte. Heldigvis fandt distributøren på det nuværende navn. Det var genialt. Det skabte filmen. Havde man kaldt filmen “Leatherface” ville den stadig have kunne været en succesfuld film med kultdyrkelse, men den ville aldrig have været en del af kulturen”, slutter Hansen.

Genindspilningen af “The Texas Chain Saw Massacre” har biografpremiere 21. november.

Interviewkilde:
the11thhour.com

[li]”De Fem Benspænd”[/li]

[li]”Et Juleeventyr” – “Christmas Carol: The Movie”[/li]

[li]”Love Actually”[/li]

[li]Irreversible”[/li]

[li]”The Texas Chainsaw Massacre, The – Motorsavsmassakren”[/li]

[li]”Laurel Canyon”[/li]

Tirsdag 18/11

[li]”Barbershop”[/li]

[li]”Ringenes Herre: De To Tårne S.E.”[/li]

Onsdag 19/11

[li]”25th Hour”[/li]

[li][url=movies/details/229/]”Dogville”[/url][/li]

[li]”The Truth About Charlie”[/li]

Den mexicanske narkobetjent Vargas er på bryllupsrejse i den lille grænseby Los Roblos, da idyllen brydes af en bilbombe. Byens politichef Hank Quinlan viser sig at være villig til at begå alskens ulovligheder for at opklare sagen, og en nådeløs og skæbnesvanger magtkamp bryder ud mellem de to mænd.

Quinlan: ”Come on, read my future for me.”
Tanya: ”You haven’t got any.”
Quinlan: ”What do you mean?”
Tanya: ”Your future is all used up.”
[li]DR.2 16.15 ”Politiets Blinde Øje” – “Touch Of Evil” (1958)[/li]

[li]DR.2 20.20 ”Åndernes Hus” – “The House Of The Spirits” (1993)[/li]

[li]TV.3 21.00 ”The Game” (1997)[/li]

Mandag 17/11

[li]TV3+ 21.45 ”Cape Fear” (1991)[/li]

[li]TVD1 00.30 ”En Sikker Vinder” – “Bull Durham” (1988)[/li]

Tirsdag 18/11

[li]TVD1 21.20 ”The Perfect Storm” (2000)[/li]

Onsdag 19/11

[li]TV3+ 20.00 ”Superman På Nye Eventyr” – “Superman II” (1980)[/li]

Torsdag 20/11
”Batman”
Med Jack Nicholson og Michael Keaton.

Gotham City syder af korruption og kriminalitet. En af dem som kan forandre dette er Bruce Wayne, som kan forvandle sig til Batman.

Vicki Vale: ”Some people think you’re as dangerous as the Joker.”
Batman: ”He’s psychotic.”
Vicki Vale: ”Some people say the same about you.”
Batman: ”What people?”
Vicki Vale: ”Well, face it. You’re not exactly normal, are you?”
Batman: ”This isn’t exactly a normal world, is it?”
[li]TVD1 21.00 ”Batman” (1989)[/li]

Fredag 21/11

[li]TV3+ 21.00 ”Karate Kid” (1984)[/li]

[li]TVD1 00.35 ”Best Seller” (1987)[/li]

Lørdag 22/11

[li]TV.3 21.40 ”Austin Powers” – “Austin Powers: International Man of Mystery” (1997)[/li]

[li]TVD1 23.15 ”Natural Born Killers” (1994)[/li]

Søndag 23/11

[li]TV3+ 11.25 ”Mupperne Indtager New York” – “The Muppets Take Manhattan” (1984)[/li]

[li]DR.2 18.05 ”Fanfan, Ridderen Af Tulipanen” – “Fanfan la Tulipe” (1952)[/li]

[li]TV.2 20.55 ”Unbreakable” (2000)[/li]

[li]TV.3 21.00 ”Imellem Venner” – “Keeping The Faith” (2000)[/li]

[li]DR.2 21.00 ”En kærlighedshistorie” (2001)[/li]

Find kapitel 36 ved hjælp af fjernbetjeningen.

Læs tidligere Ugens filmz.