Det ser ud til at Hollywoods store stjerner stiller sig i kø for at medvirke i Robert Rodriguez’ og Frank Millers kommende film om byen uden nåde, “Sin City”, baseret på Millers sort-hvid noir-tegneserie af samme navn.
Ifølge Yahoo! Movies skulle det nu være sikkert at Johnny Depp og Bruce Willis er skrevet på rollelisten, der allerede inkluderer Mickey Rourke som den lettere ubegavet men dødsensfarlige Marv (billedet). Willis har fået rollen som den aldrende betjent Hartigan, som i tegneserien er en af de få ukorrumperede betjente i Sin City.
Desuden skulle det være bekræftet, at en række andre store Hollywood-navne vil medvirke i filmen, deriblandt Leonardo DiCaprio, Steve Buscemi, Benicio del Toro, Michael Douglas, Josh Hartnett, Christopher Walken og Elijah Wood.
Optagelserne til “Sin City” gik i gang 5. april.
#21 evermind 19 år siden
Jeg er i hvert fald med i klubben...