Colin Hanks i sjette sæson af “Dexter”

Den kommende sjette sæson af tv-serien “Dexter”, der omhandler seriemorderen og familiefaderen Dexter Morgan, rammer først dansk tv til efteråret, men den første gæsteoptræden er allerede nu blevet afsløret sammen med en teaser-trailer.

Se teaser-traileren her.

Der er tale om “Roswell”-skuespilleren Colin Hanks, som slutter sig til serien i rollen som en utrolig intelligent antikvitetsekspert, der bliver beskyldt for en række brutale mord i Miami.

Udover Hanks vender resten af holdet fra “Dexter” tilbage i den kommende sæson, der herhjemme vil kunne ses først på CANAL+.

Se også: ”RoboCop”-stjerne i sæson 5 af “Dexter”.



Vis kommentarer (79)
Gravatar

#11 kasperfmn 13 år siden

chapton (8) skrev:
Det kan du da ikke mene. Sæson 5 var en roddet affære og gik imod alt det han stod for :)

Noget helt andet så, håber jeg IKKE at Stiles er med i sæson 6 som en del af det makkerpar de udgjorde i 5'eren. Med lidt held, bliver hun dræbt.


Synes ikke den var specielt rodet, og hvordan gik Dexter imod det han stod for? Hvis du mener mht. en partner, så har han jo gjort det før i sæson 3, om end med knapt så succesfulde resultater. Men kan da godt være, at der er ting vi ser anderledes på. Jeg synes i hvert fald ikke, at Dexter brød med sin personlighed.

Hvis du relaterer noget til bøgerne, så har de to ting jo intet med hinanden at gøre udover det basale præmis.

Mht. Stiles. Hvis du ikke kan huske slutningen på sæson 5, så tog hun jo væk igen. Hun burde være ude med mindre hun af uforklarlige grunde beslutter at vende tilbage til Miami.
Gravatar

#12 Lord Beef Jerky 13 år siden

Jeg har heller ikke set Sæson 5 endnu... alle jeg kender, der er ligeså tossede med Dexter som jeg er, har sagt det er en omgang useeligt lort, så jeg har ikke haft den store lyst. Jeg tror sgu jeg venter til den udkommer på en form for lejemateriale herhjemme, og ser den i forbindelse med sæson 6, som selvfølgelig bliver MEGET bedre, da de har taget kritikken til sig!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#13 HonoDelLoce 13 år siden

Jeg melder mig på listen over dem, der synes sæson 5 var super skarp! Rent drama-mæssigt var det klart den bedste sæson so far..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#14 Obsydos 13 år siden

Lord Beef Jerky (12) skrev:
Jeg har heller ikke set Sæson 5 endnu... alle jeg kender, der er ligeså tossede med Dexter som jeg er, har sagt det er en omgang useeligt lort, så jeg har ikke haft den store lyst. Jeg tror sgu jeg venter til den udkommer på en form for lejemateriale herhjemme, og ser den i forbindelse med sæson 6, som selvfølgelig bliver MEGET bedre, da de har taget kritikken til sig!


Hvordan fan har du kunne lade være med at se sæson 5 endnu, efter den afslutning 4 sæson havde?? - Synes du skal lade værre med at dømme en sæsonen ud fra hvad dine venner siger! Jeg synes personligt at sæson 5 var en af de bedste, især fordi jeg synes skuespillet bliver bedre og bedre for hver sæson! Og fordi man ikke længer kan tage noget for givet efter den måde sæson 4 sluttede på!
Gravatar

#15 pedn 13 år siden

Og endnu en nyhed... rapperen Mos Def er også blevet sat på rollelisten :)

Og tror sgu ikke at 5. sæson ikke blev nævnt fordi de synes den var dårlig.. synes sgu at lige nøjagtig Dexter serien har været god til at lave gode sæsoner.. hver gang... i modsætning til mange andre serier (Prison Break, Heroes osv.)

Gravatar

#16 cronick 13 år siden

Jeg vil også slutte mig til den del, der synes ganske godt om sæson 5. Muligvis ikke den bedste sæson, men den havde bestemt sine momenter, som nogle af de andre sæsoner ikke havde.

Glæder mig så meget til slutningen af september, hvor de jo plejer at komme ud i USA.
Gravatar

#17 HonoDelLoce 13 år siden

cronick (16) skrev:
Muligvis ikke den bedste sæson


Ikke set fra thriller-delen, der holder jeg på sæson 1 og 4.. Ice Truck Killer og Trinity bliver også svære at slå!

Til gengæld synes jeg dramaet var helt i top. Nogle har brokket sig over, at Dexter går "imod sine principper" osv, men han står altså også efter
tabet af sin kone, som han i første omgang prøver at overbevise sig selv om, ikke har nogen indflydelse på ham, og så bliver han pludselig helt "menneskelig" i sin ageren. Måske ville alle ikke have valgt at dræbe gutten på toilettet, men hele det afsnit - hvor han slutteligt dukker op til Rita's begravelse - var det usammenligneligt bedste afsnit i hele serien for mit vedkommende.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#18 Collateral 13 år siden

#17: Ved ikke om det er mit favoritafsnit, men ellers er jeg helt enig omkring sæson 5, og det afsnit du nævner i din spoiler. Der var noget tungt emotionelt stof i sæson 5, og det var hvad der fik den til at fungere imo.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#19 cronick 13 år siden

#17: Jeg tror også, at det må være mit favoritafsnit gennem hele serien.

Jeg synes netop det er en udemærket vej som sæson 5 går i forhold til at virke mere "menneskelig". Jeg forstår slet ikke kritikken. Hvis ikke hovedperson(erne) udvikler sig i løbet af en series levetid, så falder den til grunden relativt hurtigt. Derudover fungerer det meget godt i forhold til netop hvad Dexter har været i gennem.

Slutningen på sæson fire var den ideelle vej at gå, og deraf også femte sæsons handling og karakterudvikling.
Gravatar

#20 knekker 13 år siden

#10 Wimmie,

Lol what? Du har ikke set alle afsnit og alligevel klikker du dig ind på en diskussion for næste season. hånden på hjertet havde du virkelig regnet med at folk ikke ville droppe et par spoilers her inde? Hvad med du gør dig selv samt alle os andre den tjeneste og i stedet bare holder dig langt væk fra debatter som denne, indtil du faktisk har set alle seasonner igennem, i stedet for at rende rundt og censurere folk, Christ...
[i]filmz.dk - stedet hvor selvudnævnte film eksperter sammen, elsker at tude og brokke sig over Hollywood Block Buster film [/i]

Skriv ny kommentar: