“Matador” er og bliver den bedste danske tv-serie nogensinde. I hvert fald hvis man skal tro en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet YouGov, der har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne til deres foretrukne danskproducerede tv-serie.
Se også: Danskerne bliver aldrig trætte af “Matador”
Helle Kannik Haastrup, der er lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet, er ikke overrasket over ‘sejren’ til den folkekære tv-serie, der første gang blev sendt på DR i årene 1978-81.
”‘Matador’ knytter sig til det nationale, hvor tv-serier som ‘Forbrydelsen’ og ‘Borgen’ er nyere dramaer, der ikke er lige så solidt funderede, som ‘Matador’ og ‘Rejseholdet’ er med flere succesfulde genudsendelser og dvd-udgivelser,” siger Kannik Haastrup.
På de følgende pladser efterfulgte “Rejseholdet” og “Klovn”.
Sådan ser top 10 ud:
1. Matador – 40 procent af stemmerne
2. Rejseholdet – 14 procent
3. Klovn – 7 procent
4. Forbrydelsen – 6 procent
5. Huset på Christianshavn – 6 procent
6. Borgen – 5 procent
7. Krøniken – 3 procent
8. Broen – 3 procent
9. Arvingerne – 3 procent
10. Riget 1+2 – 2 procent
#11 GustavE 10 år siden
#12 nwinther 10 år siden
De fleste andre serier drejer sig om et stort drama som skal sætte scenen. Matador gør nærmest det modsatte.
Dernæst er der persongalleriet. Der er et hav af personer som seeren lærer at kende, til trods for, at serien kun varer godt 24 timer i alt. Disse personer er så godt som alle flerdimensionelle med kun ganske få egentlige karikaturer iblandt.
Derpå er der skuespillet som - dets TV-teater tidsalder til trods (wow - det lød godt) - er i verdensklasse. Casting og instruktion er noget nær perfekt, navnlig det store persongalleri taget i betragtning. Eksemplet med Karin Nellemose's (Misse Møhge) der beretter om den aften hun låser Frederik Andersen ude på altanen er fremragende til at vise netop dette. Hendes fortælling bliver så levende, at mange troede de rent faktisk havde set scenen - og man skal være meget ringe til dansk, for ikke at kunne se set-up'et for sig. Dette forstærkes yderligere af Karen-Lise Mynster (Ulla Jacobsen) som på gribende vis forstærker fortællingen i hendes redegørelse for tyskernes nedskydning af hendes kæreste.
Men i det hele taget er skuespillet fremragende, og på ingen måde at sammenligne med den næsten samtidige "Huset på Christianshavn" - selv Arthur Jensen formår glimtvis at fortrænge det skabagtige element i sit skuespil (eller er det Balling, der formår det?).
Slutteligt er der manuskripterne. Nørgaard og den alt for oversete Poul Hammerich (sammen med K. Schmidt og J. L. Petersen) formår at levere skarpe, interessante manuskripter med ufattelig lidt overflødig fedt, uden at historien bliver forjaget.
Den åbenlyse sammenligning med Krøniken viser i lange træk en serie som opnår det stik modsatte.
Et snævert persongalleri som seeren, seriens længde til trods, aldrig kommer bagom. En historie der i store træk går i ring - skuespillet er OK i lange stræk, men historien lider under, at man egentligt ikke ved hvad man vil fortælle.
Matador fortæller om én families fremgang (og de omkostninger det har) samt en anden families delvise forfald (med de gevinster - på godt og ondt - det afstedkommer). Krøniken fortæller en historie om en ødipal konflikt mellem far og søn (det er her al dramaet udspiller sig) som handicappes af, at forfatteren slagter sønnen på halvvejen, hvorved hele opbygningen falder fra hinanden (men skaden var ikke så stor - dramaet var uudholdeligt). I baggrunden står et mere eller mindre passivt persongalleri som tuller lidt rundt i noget utroskab og karrierreplanlægning - suppleret med lidt utroskab. Denne del af serien ligner mest af alt Beverly Hills 90210, hvor intet egentligt flytter sig, og hvor seriens anden - levende - førsteelsker til sidst får kvinden han var lidt smålun på i starten, uden at det egentligt forløser noget som helst. Ja, og så får Kaj Holger sin bekomst da han får en hjerneblødning.
Matador er god, fordi den ender bittersødt. Ingen er rigtigt lykkelige, men alle har noget at være stolte af. Man ser serien potentielt bevæge sig videre efter det 24. afsnit. Krøniken stopper.
Nogen nævner Edderkoppen som fraværende fra serien - og jeg vil give jer ret, et stykke af vejen. Præmissen for Edderkoppen var ganske fremragende, og de første mange afsnit er da også fremragende. Idéen med konspirationen er interessant - men igen kører manuskriptforfatteren præmissen for langt ud, og det bliver utroværdigt. Men derudover var der masser af interessant og dygtigt skuespil, og et rigtigt drama som på lange stræk virkede troværdigt og ikke mindst seværdigt.
Mere af den slags tak.
#13 X&O 10 år siden
De første 6 afsnit var fremragende og troværdige.
#14 duuk74 10 år siden
#15 st0rm 10 år siden
#16 nwinther 10 år siden
[url=
Hende i den gule spandex-dragt var HOT - nogle ordentlige fortrin.
#17 martinhansen70 10 år siden
Ej, Matador fortjener den sejr.
#18 Kisbye 10 år siden
Hele serien ligger på Bonanza
http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=Crash&type=all&limit=120
#19 dslacker 10 år siden
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#20 nwinther 10 år siden
Det var sødt sagt.