Selvom der endnu er længe til, at Sylvester Stallones kommende actionbrag “The Expendables” udkommer, så har produktionen fået meget omtale grundet Stallones succes med at samle et stort antal af nutidige og tidligere action-ikoner.

Men selvom Stallone har haft stor succes med sit ensemble, så har folk dog stadig bemærket, at nogle få, men essentielle stjerner mangler, deriblandt især en af 90’ernes dvd-konger – Steven Seagal.

Kapring på åbent hav”-stjernen, som er en ven af Stallone, har dog faktisk været tilbudt en rolle, som det også var tilfældet med Jean-Claude Van Damme, men Seagal takkede ligeledes nej. Dette var dog ikke pga., at rollen var for lille eller ikke passede ham, hvilket var Van Dammes forklaring.


Grunden til at Seagal takkede nej var fordi, at filmen bliver produceret af Avi Lerner – en mand, som Seagal har arbejdet sammen med flere gange, men som han nu ikke kan udstå.

”Der er for meget ondt blod imellem dem,” udtaler en kilde tæt på Seagal, som også kunne bekræfte, at skuespilleren havde fået en rolle tilbudt.

Tilsyneladende skulle Seagal – af ikke klarlagte årsager – føle sig røvrendt af Lerner for nogle år tilbage og vil derfor ikke længere have noget som helst at gøre med produceren eller nogen projekter, som han er involveret i.

Igennem årene har Seagal og Lerner ellers fået lavet en del film sammen, deriblandt “Mercenary for Justice”, “Today You Die” og senest “Kill Switch”.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#11 Bobby Singer 15 år siden

Kan ikke fordrage Steven Søgal, så jeg har det helt fint med denne nyhed. :)
Idjit
Gravatar

#12 Rasputinoch 15 år siden

Rambo 4 var en gang elendigt makværk!!!

Når man genser First Blood og First Blood Part 2: Rambo (og forliger sig med al den Reaganistiske 80'er fascisme i 2'eren) så holder de 100% fordi det er ekstremt gode actionfilm som drives frem af gode historier.

Rambo 4 HAR ingen historie, bare en masse hyperrealistisk vold, inspireret af rigtige folkemord, som giver én dårlig smag i munden, da man ved scenerne kun er lavet for at publikum skal få lyst til at se Stallone massakrere en masse asiater.

Så altså:
WHO CARES hvem der er med i The Expendables!! Det bliver ganske givet også en skod-film!!
Gravatar

#13 Michael Andersen 15 år siden

[url= her[/url] er Seagals bedste ;)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#14 Ash 15 år siden

Når vi er ved al den her snak om hvilke afdankede actionguder, der ikke gad "The Expendables" - så håber jeg Steven og Jean Claude slår pjalterne sammen og får lavet denne:
Gravatar

#15 kasperfmn 15 år siden

#12 Helt uenig. Rambo 4 var super god.
Gravatar

#16 MOVIE1000 15 år siden

#12 sikke noget hø at lukke ud er kun enig med dig i det du skriver i spalte 2 men resten er vrøvl

for at gøre det kort #15 jeg er enig med dig
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#17 Kiksmann 15 år siden

Michael Andersen (13) skrev:
[url= her[/url] er Seagals bedste ;)


LOL den havde jeg ikke set. Hvorfor er hans reklame bedre end hans film lige nu?
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann

Skriv ny kommentar: