Det var ventet af mange, og nu har Eddie Murphy selv bekræftet, at han ikke vil være at finde som vært på næste års Oscar-show. Beslutningen kommer, efter Brett Ratner forlod posten som showets producer som følge af en række uheldige kommentarer.

Det var Ratner, der tidligere på året pegede på Murphy som potentiel ny Oscar-vært.

Se også: Brett Ratner undskylder for bøsse-joke.

Om sin beslutning siger Murphy: ”Først og fremmest vil jeg sige, at jeg forstår og støtter begge parters beslutning fuldstændig mht. at ændre producer for dette års Oscar-show. Jeg så virkelig frem til at være en del af det show, som vores produktionshold og forfatter netop var begyndt at forberede, men jeg er sikker på, at det nye produktionshold og den nye vært vil gøre et ligeså godt stykke arbejde.”

Præsidenten for akademiet, Tom Sherak, siger: ”Jeg sætter pris på, hvordan Eddie har det med at miste sin kreative partner, Brett Ratner, og vi ønsker ham alle det bedste.”

Årets Oscar-uddeling finder stadig sted søndag 26. februar, så mon ikke akademiet allerede er godt i gang med at finde en afløser til Ratner og Murphy?

Hvem, synes du, skal have værtstjansen efter Eddie Murphy? (*Host*BillyCrystal*Host*). Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (38)
Gravatar

#31 Moog 13 år siden

Ricky er mit valg :)
Gravatar

#32 Ash 13 år siden

Giv nu bare den tjans til Charlie Sheen!
Gravatar

#33 elsotho 13 år siden

Ricky Gervais
Gravatar

#34 RaGa_MuFFiN 13 år siden

Billy Crystal for satan da. Han ER Oscar - færdig!
Gravatar

#35 Riqon 13 år siden

Meget mærkelig nyhed. Mærkeligt at Ratner mistede sin producertjans på den udtalelse, og mærkeligt at Eddie Murphy kommer med en så gentleman-agtig udtalelse. (Hvis det bliver Brian Grazer, der overtager fra Ratner, så er det måske ikke usandsynligt, at Murphy kommer med om bord alligevel, da Grazer og Murphy efterhånden må kende hinanden ret godt. De har trods alt lavet 6 film sammen.)

Jeg stemmer på Jonah Hill, bare for lidt forandrings skyld.

#34 - Nu bli'r Tom Hanks sur..

The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#36 NightHawk 13 år siden

Min stemme går til manden der har revolutioneret talk show konceptet til nye højder med sit fantastiske program "Between Two Ferns"!

Jeg foreslår hermed Zack Galifianakis som Oscar vært 2012! :D



"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#37 HonoDelLoce 13 år siden

NightHawk (36) skrev:
Min stemme går til manden der har revolutioneret talk show konceptet til nye højder med sit fantastiske program "Between Two Ferns"!

Jeg foreslår hermed Zack Galifianakis som Oscar vært 2012! :D





Haha..

"Or.... Stewart Turkeyleg" :D
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#38 TP-DK 13 år siden

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen; Bill Murray!
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"

Skriv ny kommentar: