Efter at have set den blodige nye trailer til “Evil Dead” kunne man godt forlades til at tro, at filmen er fyldt til randen med computeranimerede effekter, ligesom det er normen med gysere nutildags. Det viser sig dog, at det langt fra er tilfældet – filmen indeholder udelukkende praktiske effekter.

Se den omtalte trailer her.

Den overraskende udmelding kommer fra filmens instruktør, Fede Alvarez, der tidligere har stået bag kortfilmen “Panic Attack!” og får sin spillefilmsdebut med “Evil Dead”.

”Vi brugte ingen computereffekter i filmen. Alt, du kommer til at se, er ægte, hvilket var virkelig krævende,” udtaler Alvarez.

Instruktøren fortsætter med at fortælle, at grundet denne tilgang tog det meget længere at lave lige netop denne gyser, end det på normal vis ville gøre. Det blev til hele 70 dage på settet – om natten.

”Der er en grund til, at folk bruger computergrafik. Det er både billigere og hurtigere, og det hader jeg. Vi fandt i stedet frem til en masse tryllekunster og illusionstricks,” udtaler Alvarez.

Computergrafik eller ej så står “Evil Dead” til at sprede gys og gru i danske biografer 2. maj.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#11 Nagash 11 år siden

Nu steg interessen for den film da pludselig til det dobbelte. Nu er jeg sgu nødt til at komme og se den. Praktiske effekter og ingen 3D, det er et alt for sjældent syn nu til dags.
Gravatar

#12 Riqon 11 år siden

"Vi brugte ingen computereffekter i filmen. Alt, du kommer til at se, er ægte, hvilket var virkelig krævende," udtaler Alvarez.


Ægte? Så hun skærer sig faktisk i tungen... sygt!! Den må jeg se :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#13 ThomasArnt 11 år siden

OH! Muppets-udgaven! Sweet!
Gravatar

#14 Zombi 11 år siden

Se det var til gengæld en god nyhed! Til trods for min skepsis overfor traileren kunne jeg næsten godt finde på at se filmen udelukkende for at støtte praktiske effekter.

Praktiske effekter er stadig den eneste rigtige måde at gøre det på. Jeg ser langt flere, tilmed vildt dyre, Hollywood produktioner hvor computer effekterne ganske simpelt ikke er gode nok. Jeg er forbløffet over hvor elendigt det generelle niveau er på det punkt.
Gravatar

#15 knekker 11 år siden

'Fede' Alvarez kan sku det shit!
[i]filmz.dk - stedet hvor selvudnævnte film eksperter sammen, elsker at tude og brokke sig over Hollywood Block Buster film [/i]
Gravatar

#16 MOVIE1000 11 år siden

Sweet :P
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#17 doom WAD 11 år siden

Sweet
Gravatar

#18 The Vossen 11 år siden

Den film skal i hvert fald ses nu!
Gravatar

#19 Thomsen 11 år siden

Det var en dejlig nyhed. Jeg blev ret forhåndsskuffet, da jeg læste misumas kommentar andetsteds om CGI-effekterne i den nye TCM. CGI-blod irriterer mig grusomt.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#20 Slettet Bruger [1499164266] 11 år siden

Thomsen (19) skrev:
CGI-blod irriterer mig grusomt.


Hørt!

Skriv ny kommentar: