Så er den første officielle casting til Lionsgates kommende “Saw IV” på plads. Scott Patterson, som kendes fra serien “Gilmore Girls”, har fået en rolle i den fortsættende saga om Jigsaws dødelige og blodige spil.
Tobin Bell, der spillede Jigsaw gennem de tre “Saw” film, har ved en tidligere lejlighed meldt ud, at han igen skal spille den udspekulerede psykopat, men selve historien i filmen er stadig tophemmelig.
Darren Lynn Bousman, der stod bag de to foregående fortsættelser, står atter bag kameraet på filmen. Manuskriptet til det fjerde kapitel i serien er begået af Marcus Dunstan og Patrick Melton.
“Saw IV” rammer de amerikanske biografer 26. oktober.
#11 Lawman. 17 år siden
#12 Riqon 17 år siden
#13 icetea 17 år siden
Så ser da frem til om de kan få lavet en ordentlig historie i 4'eren, og det håber jeg virkelig, fordi idéen bag filmene er genial imo. :)