“Black Book” er den dyreste film i Hollands historie, og det mærkes. Filmen er ikke blot en tidløs fortælling om et specifikt aspekt af Anden Verdenskrig, som vi udlændinge sjældent hører om, men også en hyldest til fortidens store, romantiske krigsfilm. Filmen føles en anelse gammeldags, men på den gode måde. Dramaet virker aldrig utroværdigt, men flere af personerne er en anelse flamboyante, dialogen ofte mærkbar pompøs, og både musikken og billederne så storslåede, at man tit fristes til at klassificere filmen som melodrama. Men dens æstetiske storladenhed går perfekt i spænd med historien og virker aldrig upassende eller ufrivilligt komisk.
Det ville dog naturligvis heller ikke være en ægte Verhoeven-film uden en sand overflod af brutale, udpenslede mord, bare bryster og et (bogstaveligt talt) kæmpe kar afføring. Men den som regel løsslupne Verhoeven ved godt, at han ikke har at gøre med endnu et pinligt ringe manuskript i stil med “Showgirls”, og at lysten til at provokere skal tøjles de rette steder og tidspunkter. I sidste ende er det umuligt at betvivle Verhoevens evner som historiefortæller. Filmen varer to og en halv time, men kun en kort prolog og en kortere epilog virker overflødige – resten er et næsten ustandseligt, urokkeligt nervebombardement.
#21 aknot 17 år siden
Verhoevens bedste i meget lang tid.
#22 filmz-Bruce 17 år siden
#23 filmz-keyser 17 år siden
#24 Bony 17 år siden