Den 2. sæson af “Star Trek: The Next Generation” var bedre, end jeg huskede. Det skyldes måske, at eftersom både billed- og lydkvaliteten næsten er ufatteligt bedre end på dvd og tv, styrkes helhedsindtrykket betragteligt – ligesom når man ser en god film i en toptunet biograf kontra på en skrabet tv-skærm. Jovist, serien kom først for alvor op i gear fra og med dens 3. sæson, men der er virkelig nogle perler blandt denne sæsons i alt 22 episoder – ikke mindst “The Measure of a Man”, som leverer 45 af de mest tankevækkende og gribende minutter i flimmerkassens historie. Eftersom udgivelsen også huser adskillige timers blændende og splinternyt ekstramateriale, er den selvfølgelig et must for fans og bestemt også et kig værd for nysgerrige sjæle.
Se også: Engage! Filmz TV fejrer Star Treks 45-års fødselsdag
#11 Riqon 11 år siden
Jeg så den første gang i går og er tilbøjelig til at give dig ret :) Den har i hvert fald fornyet min interesse for The Next Generation (vil se Borg-afsnittene!), som ellers ikke siger mig ret meget. Jeg har indtil videre kun stiftet bekendtskab med TOS og DS9, og så filmene.
#12 The Insider 11 år siden
#13 Spanner 11 år siden
Wrath of Khan, The Voyage Home og Undiscovered Country er allesammen fine film, der sagtens kan ses af non-trekkies.
Men besætningen i TOS passer bare meget bedre til film. Kirk var en action mand, det er Picard bare ikke og alligevel prøvede de i hver eneste TNG film at sætte ham i den rolle, der var så fjern fra Picard i TV serien
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem