Tony Scotts “Top Gun” er en af den slags cheesy, overgearede og ekstremt pompøse 80’er-brag, som i det 21. århundrede snarere virker ufrivillig komisk end decideret spændende. Men filmen har fortsat en enorm fanskare, som garanteret vil nyde at se en veloplagt Tom Cruise flyve jetjager i HD, eftersom filmen ser fantastisk ud og lyder strålende på Blu-ray. Modsat HD-DVD-udgivelsen er BD-udgivelsen spækket med ekstramateriale, så nu kan fans endelig smide deres gamle “Top Gun”-dvd på porten.
#11 The Insider 15 år siden
Men at vurdere en film, som om man var taget tilbage i tiden, får jo al relevans til at ryge fløjten og forvrænger jo samtidigt anmelderens personlige syn. Hvordan kan læseren så vide, hvad anmelderen egentlig synes om filmen den dag i dag? Hvordan kan læseren stole på teksten og granske, hvordan vedkommendes egen reaktion monstro ville være?
Et ekstremt eksempel er jo de mange racistiske film udgivet før mennekserettighedsbevægelsens opstand, som ellers havde majestætiske billeder og gennemtrumfede mange store ændringer inden for filmmediet. Skal man så også se fuldstændig bort fra deres klamme under- og overtoner, fordi minoriteterne bare var mere undertrykte og forhadte af mange dengang? Nej. Ligeledes synes jeg ikke, at man blindt kan blåstemple eksempelvis den overordentlig corny historie, de ultraflamboyante, grinagtige karakterer og den indimellem rustne synthesizermusik i "Top Gun", alene fordi det var in i Reagan-årene. Det var jo trods alt heller ikke ligefrem ting, man behøvede at have, vel? Egentlig promoverer du jo streng objektivitet i et medie, der ikke kunne være mere subjektivt :-)
Jeg tror f.eks. heller ikke, jeg nogensinde har læst en anmeldelse af et Greatest Hits-album i et musikblad, hvor de blot slavisk gennemgår hvert eneste musiknummers respektive plusser/minuser i det år, de blev udgivet, i stedet for at diskutere deres relevans og den effekt, de har på anmelderen her og nu.
Og effekterne i Star Wars er da ikke tilnærmelsesvis elendige eller grinagtige! De giver endda dem i mange nyere film baghjul! :-)
#12 BN 15 år siden
Det kommer an på hvad man mener med "stor". Hvis vi snakker skuespillere med rene kamæleon-agtige evner og/eller enorm spændvidde (Daniel Day-Lewis, Edward Norton, Anthony Hopkins o.s.v.), ja, så falder Tom Cruise helt klart udenfor kategorien.
Hvis vi derimod taler om skuespillere der har noget færre virkemidler (d.v.s. i højere grad, omend ikke altid eller fuldstændig, virker som samme type fra film til film), men som har stor karisma/personlighed og "star quality", så er det folk som Tom Cruise, Harrison Ford, Robert Redford, Morgan Freeman og Kevin Costner vi skal have fat i.
Jeg vil dog ikke sige, de ikke er store skuespillere, for selvom de kun kan lidt eller lidt færre ting sammenlignet med de skuespilmæssige "altmulig-mænd", så kan de jo være fabelagtigt gode til det de gør. ... En lille sammenligning: Det kan godt være, at det ikke er alle musikere der er multi-instrumentalister ligesom f.eks. Mike Oldfield, men så er de måske til gengæld uforlignelige på det ene instrument de KAN spille på. Eller det kan godt være, at David Gilmour (fra Pink Floyd) kan både synge godt og spille fantastisk guitar, mens Hank Marvin ret beset nok burde holde sig til guitarspil og Marvin Knopfler med hans knastørre, monotone (men behagelige) stemme mildt sagt ikke er noget stort sangtalent. Men det, de KAN - de herrer Marvin og Knopfler - det er de til gengæld virkelig, virkelig gode, ja, fremragende til. Og det samme gælder i filmens verden m.h.t. Tom Cruise, Harrison Ford, Robert Redford, Morgan Freeman og Kevin Costner.
#13 filmz-Bruce 15 år siden
Det har jeg set Di Caprio og Matt Damon gøre, men Tom Cruise ligner den dag i dag, en dreng, som forsøger at spille mænds roller og for at spille mænd, skal man åbenbart have stenansigtet. I Valkyrie holdt han legenden personen Stauffenberg gående, hæderligt endda, ved at foretage så lidt som muligt. Sat overfor Kenneth Branagh, Bill Nighy og Tom Wilkinson, stod det mere end klart, at han nok er en dyr star, men star quality, det besidder han ikke.
Cruise er dog god til at vælge roller, som ikke udfordrer hans relativt smalle værktøjskasse af virkemidler. Når du nævner Robert Redford, Harrison Ford, Morgan Freeman så er det alle skuespillere, som jeg mener har et langt bredere virkefelt og som har bevist det. Harrison spiller dog, som Cruise, også på mange af de samme tangenter, bl.a. det skæve smil, men i min optik, dog ikke så primitivt som Cruise gør det.
Men jeg nyder ham i Collateral.
#14 BN 15 år siden
haha
Dér har jeg det så lige omvendt. Jeg ser en voksen mand, der med held for længst har rystet "smart fyr med kækt smil"-imaget af sig.
Her er tydeligvis et begreb, som du og jeg bruger forstår/bruger forskelligt. Jeg forstår "et stenansigt" som et ansigt uden udtryk og følelser. Clint Eastwood har i de fleste af sine film haft et stenansigt (selvom han i virkeligheden godt kan andet end at knibe øjnene sammen og snerre ad andre). Buster Keaton havde også et stenansigt i sine film, hvilket var et bevidst valg, som blev brugt i komisk øjemed. Og Charles Bronson havde også et af slagsen, omend han var mere kedelig og virkelig altid havde det samme udtryk i ansigtet.
Når jeg f.eks. tænker på scenen i 'Mission Impossible III', hvor Ethan Hunt fastbundet til en stol må se magtesløs til, mens overskurken truer med at dræbe hans kæreste
Og her er så endnu et begreb, som vi forstår/bruger forskelligt. Med "star quality" sigter JEG til (1) det, at Cruise er en verdens mest populære skuespillere, ja, en skuespiller der altid får HOVEDROLLER, og (2) det, som han åbenlyst KAN, og som har gjort ham til publikums-magnet.
Morgan Freeman er grundlæggende noget af den samme type hver gang. Han er praktisk talt altid den joviale, varme, venlige fyr med den indre ro og autoritet: 'Unforgiven', 'The Shawshank Redemption', 'Seven', 'Kiss the Girls', 'Batman Begins', 'The Dark Knight', 'Bruce Almighty', 'Gone Baby Gone', 'Million Dollar Baby', m.fl. ... Ikke at jeg bebrejder ham det, for jeg nyder hans tilstedeværelse og skuespil lige meget hver gang.
Robert Redford bruger da også de samme virkemidler fra film til film, eller det har han ihvertfald gjort siden 1970'erne. Han er næsten altid den rolige, pæne mand, der kun sjældent er voldelig, og har helt frem til sit 62. år spillet romantiske roller. (Det var forfriskende at se ham gøre en god komisk figur i 'Barefoot in the Park', som jeg genså for nylig, og som ung rod i 'The Chase' - to film der begge er fra 1960'erne.)
Harrison Ford kan spille Indiana Jones, politimand i 'Witness', moralsk anløben advokat i 'Presumed Innocent', forfulgt uskyldig mand i 'The Fugitive' og CIA-mand i 'Patriot Games'. Alt hvad han senere har spillet, har stort set været gentagelser/variationer af disse roller. Selvfølgelig har der været undtagelser herfra, såsom 'Presumed Innocent' og 'Regarding Henry', men ellers kører han på de samme ting. (Personligt ærgrer det mig, at han ikke siden 'The Devil's Own' har haft en rigtig god rolle i en god film - det har været 12 år med dårlige valg af roller.)
#15 jessup 15 år siden
#16 filmz-Bruce 15 år siden
Jep og alle disse mænd lykkes på forskellig vis med deres stenansigter, især Buster Keaton, som kunne udstråle komik og sorg på en og samme tid. Clinten tog patent på sit stenansigt, men aldrig uden at akkompagnere med en trækning i mundvigen, eller i øjenbrynet, som symboliserede ... ganske meget indestængt. En gut som Harrison har helt klart meget at takke sit gummiansigt for. Uden tvivl er mandens skæve træk i mundvigen verdensberømt og kan få safterne til at flyde fra hver en ung møs iltre skød. Jo, han er faktisk også blevet hængende i et forudsigeligt skuespiller mønster, lidt det samme som Bruce Willis, som også har trampet for meget rundt i B-films action genren. Frantic, Mosquito Coast og Regarding Henry er dog film jeg virkelig godt kan lide og hvor han succesfuldt får vist, at der er mere end blot Han Solo, Indy og Deckard i den mand, selvom de tre roller vist nok ville være rigeligt på CV'et for enhver anden, når man tænker på hvor succesfuldt han har eksekveret dem. What Lies Beneath fik han også gået "udover typen" og den var faktisk ikke så ringe endda.
Ja så langt nåede jeg så ikke, for jeg vred mig ganske kraftigt af grin over slutningen af 3'eren. Det var absolut klimakset på et forfærdeligt syn, men alt gik op i en højere komisk enhed i den nærmest overkitschede 80'er slutning og man sluttede med et smil. Det var en situation, hvor jeg intet kunne tage alvorligt og slet ikke Cruises sindsstemning. Nej Cruise har ikke sin største fan i mig.
Jeg er helt enig. Han er populær og han trækker publikum og jeg fatter det ikke.
Der er ikke noget galt med at blive castet 95% efter sin type (selvom han faktisk er god i de skurkeroller han har haft), når man har så mange tangenter at spille på, indenfor rammerne. Han er en super skuespiller og overbevisende og det bliver vi aldrig enige om, at Cruise ikke er og sådan er det.
Robert Redford er sørgeligt undervurderet for sin rolle i Brubaker, en af 80'ernes mest oversete film. Men ja, han kan også godt være særdeles stereotyp i sine rollevalg, men så er det godt han har lavet Sundance.
#17 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#18 Kruse 15 år siden
#19 davenport 15 år siden
Klasse :D
#20 Skeloboy 15 år siden
Men ok, nu er Top Gun også total guilty pleasure herfra. Det skyldes nok, jeg har set den mange gange...rigtige, rigtige mange gange...
Da jeg var en lille pode, så min storebror den hver dag efter skole, så han til sidst kunne alle replikker...både de talte og underteksterne...og jeg så med en del af gangene.
3/6 er nok rimeligt...men jeg giver den en god 5/6...:)