Af: Outbound Sith | Udgivet: 2014-03-17

Den tyske instruktør, producer og manuskriptforfatter Dr. Uwe Boll (fordi han har en doktorgrad i litteratur) er ikke kendt i den brede befolkning. Og de, der har hørt om ham, er gerne af den opfattelse, at han er verdens dårligste nulevende filminstruktør. Ganske vist har han specialiseret sig i at lave filmatiseringer af voldelige computerspil, og det er også sandt, at han i starten af sin karriere udnyttede et hul i den tyske skattelovgivning, som gjorde det attraktivt at investere i film, der gav underskud. Men det gør jo ikke automatisk manden til en dårlig instruktør Og han er også en særdeles produktiv herre, der har instrueret 26 film siden år 2000. Her hans fem bedste.

5. “BloodRayne

I 1700-tallets Rumænien slutter en lille gruppe dusørjægere sig til halvvampyren Rayne for at bekæmpe hendes far, den onde vampyrkonge Kagan. Med et cast, der tæller Michael Madsen, Kristanna Loken, Michelle Rodriquez, Billy Zane og Ben Kingsley, er der en del velkendte ansigter at fornøje sig med i denne fantasyfilm. Stemningen fra det computerspil, filmen bygger på, er intakt, og underholdningen er fordelt fint gennem hele filmen. Men sørg for at se den uklippede udgave, da lidt ekstra blod har det med at gøre den her slags film endnu bedre.



4. “Postal

Postal er på papiret en filmatisering af et kontroversielt PC-spil, der går ud på at dræbe tilfældigt forbipasserende på de mest bestialske måder. Men det her er en crazy-komedie! Åbningsscenen, der gør grin med angrebet imod World Trade Center, slår tonen an til en film, hvor intet er helligt. Undervejs ses bl.a. Verne Troyer (Mini-Me fra “Austin Powers”-filmene), som ender sine dage med at blive gruppevoldtaget af en flok chimpanser og den gode Dr. Boll selv, der spiller den glade ejer af en nazi-forlystelsespark. Det kræver nok en særlig form for humor at holde filmen ud, men har man det, så er der mange usmagelige grin i vente. Boll, der også har skrevet filmen, betegner den selv som sin vigtigste.



3. “Far Cry

Nok engang har vi fat i en computerspils-filmatisering. Denne er dog forholdsvis tro mod sit forlæg. Til Schweiger, der senere var med i “Inglourious Basterds”, spiller Jack Carver – en tidligere elitesoldat, der bliver hyret til at sejle en kvindelig journalist ud til en eksotisk ø, som hun mistænker for at huse en hemmelig militærbase. Filmen har en charmerende 80’er-stemning med sine dumme oneliners og overdrevne actionsekvenser. Og så har den også en gal, tysk videnskabsmand, der laver syge eksperimenter på soldater. Han spilles naturligvis af Udo Kier!



2. “Tunnel Rats”

Den alsidige instruktør har naturligvis også prøvet kræfter med krigsfilmen. “Tunnel Rats” foregår under Vietnam-krigen i 1968, hvor vi følger en deling amerikanske soldater, der kæmper imod fjenden i et underjordiske net af klaustrofobiske tunneller. Dr. Boll har selv skrevet manus, hvor dialogen er holdt til et minimum og personskildringen er vag. Måske bevidst. Det er i stedet stemningen af gru og paranoia, der er i højsædet. Også her er det den uklippede udgave, man skal have fat i, medmindre man har det svært med bl.a. at se folk få ting seriøst galt i halsen.



1. “Rampage”

De, der kan huske det gamle arkadespil af samme navn, kunne forledes til at tro, at der er tale om en film med store monstre, der smadrer bygninger og undviger militæret. Men nej. I stedet handler filmen om en ung mand, der går amok med automatvåben i en lille by, og desværre er den lige så aktuel nu, som da den blev lavet i 2009 – før nogen af os vidste, hvem Anders Breivik var. Iført en hjemmelavet heldragt af skudsikkert materiale går han minutiøst og følelseskoldt til værks. Ligesom i “Tunnel Rats” har Dr. Boll holdt dialogen knap, og kameraet dokumenterer de grusomme hændelser uden at svælge i dem eller tage tydelig stilling. En ubehagelig, men tankevækkende film, som holder sin præmis helt frem til rulleteksterne.

Gravatar

#1 Kyllingebenet 10 år siden

Det værste er, at Postal lyder vildt fed. :i
Mental striptease..
Gravatar

#2 elwood 10 år siden

Postal var overraskende morsom, jeg var slet ikke forberedt på og grine af den, men det hele er så absurd, at det er svært og lade være og ja især den 9/11 scene er fantastisk underholdende.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 Lord Beef Jerky 10 år siden

Jeg har ikke set top 2, men jeg er ked af, at House Of The Dead mangler. Postal er måske til tider hæderlig, men House Of The Dead er jo vanvittig sjov hele vejen igennem!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#4 Kruse 10 år siden

Jeg kom aldrig igennem "Postal". Jeg gav endeligt op nogenlunde samtidigt med at Uwe Boll selv dukkede op i filmen.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden

Synes denne mangler.

http://www.imdb.com/media/rm2336477696/tt1756427?r...

inkl. herren i selv i rollen som ingen ringere end Adolf.
Doctor Last Warning
Gravatar

#6 rammy 10 år siden

Fremragende artikel og super fedt at I gider at skrive om noget andet end bare blockbusterne og "de store film". Respekt herfra :)
Grindhouse-geeks, horror-buffs, gore-hounds & exploitation-aficionados! Velkommen til www.sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#7 st0rm 10 år siden

At kalde noget somhelst Uwe Boll har lavet for "best" er komplet sindsygt! Spil > Film har haft en stor succes chance, men hver eneste gang har han bollet en ged og kaldt afkommet hans film.
Gravatar

#8 tricopulus 10 år siden

bloodrayne-film serien helt klart det bedste , han har lavet :-)

Håber der kommer en bloodrayne 4 .
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#9 Outbound Sith 10 år siden

#3+#5+#7
Vent og se... ;)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#10 BabyJaneFirefly 10 år siden

Puuuh, Boll's film er hård kost, men de er sgu underholdene :) Glemmer dog aldrig min skuffelse over at den første (og so far, eneste) filmatisering af en af mine favorit-barndoms spil er Boll's version af BloodRayne.

Men var det ikke for ham havde vi aldrig fået denne helt fantastiske dialog fra House Of The Dead.

"You did all of this, just so you could become immortal? Why?!"

*hvisker dramatisk* "To live forever."

Legendarisk.
"And to what do I owe this dubious pleasure?" - Evil Ed Thompson

Skriv ny kommentar: