Den tyske instruktør, producer og manuskriptforfatter Dr. Uwe Boll (fordi han har en doktorgrad i litteratur) er ikke kendt i den brede befolkning. Og de, der har hørt om ham, er gerne af den opfattelse, at han er verdens dårligste nulevende filminstruktør. Ganske vist har han specialiseret sig i at lave filmatiseringer af voldelige computerspil, og det er også sandt, at han i starten af sin karriere udnyttede et hul i den tyske skattelovgivning, som gjorde det attraktivt at investere i film, der gav underskud. Men det gør jo ikke automatisk manden til en dårlig instruktør Og han er også en særdeles produktiv herre, der har instrueret 26 film siden år 2000. Her hans fem bedste.
5. “BloodRayne”
I 1700-tallets Rumænien slutter en lille gruppe dusørjægere sig til halvvampyren Rayne for at bekæmpe hendes far, den onde vampyrkonge Kagan. Med et cast, der tæller Michael Madsen, Kristanna Loken, Michelle Rodriquez, Billy Zane og Ben Kingsley, er der en del velkendte ansigter at fornøje sig med i denne fantasyfilm. Stemningen fra det computerspil, filmen bygger på, er intakt, og underholdningen er fordelt fint gennem hele filmen. Men sørg for at se den uklippede udgave, da lidt ekstra blod har det med at gøre den her slags film endnu bedre.
4. “Postal”
Postal er på papiret en filmatisering af et kontroversielt PC-spil, der går ud på at dræbe tilfældigt forbipasserende på de mest bestialske måder. Men det her er en crazy-komedie! Åbningsscenen, der gør grin med angrebet imod World Trade Center, slår tonen an til en film, hvor intet er helligt. Undervejs ses bl.a. Verne Troyer (Mini-Me fra “Austin Powers”-filmene), som ender sine dage med at blive gruppevoldtaget af en flok chimpanser og den gode Dr. Boll selv, der spiller den glade ejer af en nazi-forlystelsespark. Det kræver nok en særlig form for humor at holde filmen ud, men har man det, så er der mange usmagelige grin i vente. Boll, der også har skrevet filmen, betegner den selv som sin vigtigste.
3. “Far Cry”
Nok engang har vi fat i en computerspils-filmatisering. Denne er dog forholdsvis tro mod sit forlæg. Til Schweiger, der senere var med i “Inglourious Basterds”, spiller Jack Carver – en tidligere elitesoldat, der bliver hyret til at sejle en kvindelig journalist ud til en eksotisk ø, som hun mistænker for at huse en hemmelig militærbase. Filmen har en charmerende 80’er-stemning med sine dumme oneliners og overdrevne actionsekvenser. Og så har den også en gal, tysk videnskabsmand, der laver syge eksperimenter på soldater. Han spilles naturligvis af Udo Kier!
2. “Tunnel Rats”
Den alsidige instruktør har naturligvis også prøvet kræfter med krigsfilmen. “Tunnel Rats” foregår under Vietnam-krigen i 1968, hvor vi følger en deling amerikanske soldater, der kæmper imod fjenden i et underjordiske net af klaustrofobiske tunneller. Dr. Boll har selv skrevet manus, hvor dialogen er holdt til et minimum og personskildringen er vag. Måske bevidst. Det er i stedet stemningen af gru og paranoia, der er i højsædet. Også her er det den uklippede udgave, man skal have fat i, medmindre man har det svært med bl.a. at se folk få ting seriøst galt i halsen.
1. “Rampage”
De, der kan huske det gamle arkadespil af samme navn, kunne forledes til at tro, at der er tale om en film med store monstre, der smadrer bygninger og undviger militæret. Men nej. I stedet handler filmen om en ung mand, der går amok med automatvåben i en lille by, og desværre er den lige så aktuel nu, som da den blev lavet i 2009 – før nogen af os vidste, hvem Anders Breivik var. Iført en hjemmelavet heldragt af skudsikkert materiale går han minutiøst og følelseskoldt til værks. Ligesom i “Tunnel Rats” har Dr. Boll holdt dialogen knap, og kameraet dokumenterer de grusomme hændelser uden at svælge i dem eller tage tydelig stilling. En ubehagelig, men tankevækkende film, som holder sin præmis helt frem til rulleteksterne.
#11 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
god pointe :-)
#12 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
3:6 herfra
#13 Outbound Sith 10 år siden
Fox Mulder
#14 keitel 10 år siden
#15 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
http://img.weiku.com/a/005/143/Yabby_lift_net_Lobs...
#16 the_paki_don 10 år siden
Jeg grinte højlydt!
Jeg fatter ikke, at man som skuespillere ikke lige spørger, om man kan omformulere den sætning lidt... mere intelligent.
Eller i det hele taget, at man som skuespiller ikke spørger sig selv, hvorfor fanden man medvirker i en Uwe Bollshit film...
#17 moulder666 10 år siden
Helt enig. Og på en "5 least sucky Uwe Boll movies"-liste, ville Bloodrayne godt nok aldrig komme med! Den har ikke engang det typiske Uwe Boll "so bad it's kinda good" indhold.
"In the Name of the King" - se der er tale om ufrivillig humor!
#18 BabyJaneFirefly 10 år siden
Det undrer også mig. Især skuespillere som man skulle tro kunne score bedre roller. Kingsley, f.eks. Men hvem ved hvilke regninger de har liggende på køkkenbordet :)
#19 the_paki_don 10 år siden
Jeg tror mere, at det er billeder af dem i situationer, de ikke vil have frem på nettet, der ligger på køkkenbordet...