Af: Morten Vejlgaard Just | Udgivet: 2013-10-31

Tv-serieekspert: Intet kommer i nærheden af “Twin Peaks”

Ekspert i Tv-serier, Tobias Bukkehave, har netop udgivet bogen “50 TV-serier du skal se”. I den forbindelse har Filmz talt med ham og bl.a. spurgt ham, hvorfor det er, man netop skal se de 50 tv-serier fra hans bog. Han fortæller:

“Man skal se disse 50 tv-serier, fordi de på hver deres måde har tilføjet noget væsentligt til tv-serie-formatet, som i disse år gennemgår en rivende udvikling og på relativt kort tid har etableret sig som det mest interessante felt inden for underholdningsbranchen.”

Hvad er en god tv-serie?
“Der er mange ting, som kan gøre en tv-serie god. For mig er det noget med originalitet i grundidéen og settingen, relevante karakterer og plots, der kommer bag på mig. Og så gør det heller ikke noget, hvis billederne er lækre, og der i det hele taget er gjort noget ud af seriens look. ‘House of Cards’ er et godt eksempel, som lever op til alle de kriterier.”



Hvad kan tv-serier, som film ikke kan?
“De kan fortælle mere, gå nærmere om karaktererne, skabe større og dybere universer, og så passer de utrolig godt på den måde, medier bliver konsumeret på i dag. De kan ses i bidder, i en lang køre og tilpasser sig nemt flere forskellige platforme. Det er et smidigt medieprodukt, der passer godt på vores tid.”

Din vildeste tv-serieoplevelse?
“Intet kommer i nærheden af dengang, jeg som 12-13-årig så sidste afsnit af ‘Twin Peaks’, mens jeg var alene hjemme. Jeg var lamslået af frygt, og der gik flere måneder, før jeg turde kigge mig i spejlet igen.”

Hvad skal vi give os til, når vi er færdige med de 50, du har valgt?
“Så kan I meget passende gå i gang med ‘Riget’, ‘Battlestar Galactica’, ‘Star Trek’, ‘Alias’, ‘Firefly’, ‘Veep’, ‘Boss’, ‘The Practice’, ‘Chicago Hope’ eller en anden af de mange andre super gode serier, jeg desværre ikke kunne få plads til i denne bog.”


Du kan købe Tobias Bukkehaves bog “50 TV-serier du skal se” i de fleste danske boghandlere.

Gravatar

#11 inflector 11 år siden

Godt at høre at man ikke er den eneste der havde/har det svært med Mad Men. Jeg slæbte mig igennem første sæson, karaktererne sagde mig intet og da handlingen i de enkelte afsnit ikke er det store sus, så sprang jeg anden sæson over.
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#12 Menneskedyr 11 år siden

Jeg nød første sæson, men da Drapers baggrund blev velkendt, så var det ligesom slut med spændingerne. Det var interessant med kønsrollerne og hvorledes det påvirkede manuskript idet der var en masse ting som kke skulle forklares - det var bare såden det var dengang

Dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der faldt fra denne mega-populæreserie:-)
http://komakino.bandcamp.com/
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925
Gravatar

#13 MOVIE1000 11 år siden

Mad men sprang jeg fra efter de 2 første afsnit, men da jeg fandt sæson 1-4 til 200, giver jeg den lige en chance til. Ellers er jeg lige gået igang med The Newsroom, og har lige afsluttet The Walking dead sæson 3. Af kommende serier jeg har liggende på hylden men ikke taget hul på er der også, Taken, Alias, House of Cards og Arrow
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#14 Kruse 11 år siden

Well, jeg synes til gengæld "Mad Men" er noget af det bedste TV nogensinde lavet.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#15 The Insider 11 år siden

Wow! Group-hug everybody! Jeg skal dog absolut tage hul på 2. sæson på et eller andet tidspunkt...
War. War never changes.
Gravatar

#16 Mikkel Abel 11 år siden

Jeg har også kun set første sæson, men jeg elskede hvert et sekund og synes det var nogle rigtig spændende karakterer. Har sæson to og tre stående, men kan ikke lige finde tiden til det..
I saved Latin. What did you ever do?

Skriv ny kommentar: