Af: Benway | Udgivet: 2008-09-17


Nicolas Cage er om noget en skuespiller, som det er meget svært at blive klog på. Det er vanskeligt at pege på nogen anden nulevende stjerne, der har medvirket i så mange film af så vildt varieret kvalitet. Ja vist, mange andre kendte navn har også spillet med i adskillige tvivlsomme film.

Verden havde ikke været et værre sted uden Robert De Niros præstation i “Rocky & Bullwinkle på eventyr”, Robin Williams vakte ikke ligefrem jubel med “Flubber”, og jo mindre sagt om Eddie Murphys medvirken i “Norbit” jo bedre. Selv John Wayne var formodentlig med i lige så mange middelmådige westerns som gode, selvom hans præstation var nogenlunde den samme hver gang.


Alligevel er Nicolas Cages karriere usædvanlig i det, at ikke blot hans valg af film, men også hans præstationer er af så stærkt svingende karakter. At han er dygtig er hinsides diskussion, og han har forsynet mange film med sin særlige excentriske udstråling, men ikke desto mindre virker hans dømmekraft i forhold til fim og roller ofte tvivlsom. Ingen kan dog beskylde ham for ikke at gå egne veje, og fra første færd har Cage været fast besluttet på at skille sig ud.

Han blev født Nicholas Kim Coppola i Californien i 1964. Barndomshjemmet var bl.a. plaget af hans mors depressioner, og forældreparret gik fra hinanden i 1976. Den unge Cage var tidligt fast besluttet på at blive skuespiller, men da han ikke ville beskyldes for nepotisme, droppede han sit efternavn, der uundgåeligt ledte tankerne hen på hans onkel, Francis Ford Coppola. I stedet tog han navn efter Marvel-superhelten Luke Cage, som var en af de første sorte superhelte.


Han debuterede på det store lærred i en ganske kort rolle i 1982-filmen “Øl, fis og rockmusik”. Over de næste år blev tilbuddene gradvist bedre, og han spillede både hoved- og biroller i forskellige film. Størst opmærksomhed fik Cage, da han spillede med i filmen “Birdy” overfor Matthew Modine. Filmen modtog juryens specialpris ved Cannes og blev bl.a. rost for Cage og Modines evner til at skabe en ægte intimitet mellem de to hovedpersoner. Cage fik cementeret sit voksende rygte for at gå til ekstremerne i den sorte vampyr-komedie “Hvem har taget mine tænder?”. Filmens manuskript krævede, at han i en scene skulle spise rå æg, men da Cage ikke mente, det ville virke chokerende nok, foreslog han i stedet kakerlakker og endte da også med at spise to af slagsen.

Hans navn blev for alvor slået fast, da han tog hovedrollen i David Lynchs “Vilde hjerter”. Cages excentriske og sære spillestil smeltede perfekt sammen med Lynchs surrealistiske og bizarre univers, og Cage skabte en af sin karrieres mest mindeværdige figurer med den rebelske Sailor, der forguder både Elvis og sin kæreste Lula, men som synes fanget i en grum voldsspiral, han ikke kan undslippe. Med bl.a. den rolle og sin medvirken i Coen-brødrenes “Raising Arizona” var Cage efterhånden blevet forbundet med de mere alternative og anderledes film, en position, som han typemæssigt syntes at passe perfekt til. Hans næste roller var dog af en ganske anden type, og i de efterfølgende år så man ham bl.a. i middelmådige komedier som “Det ku’ ske for dig” og “Livvagt for Tess”.

Cage fik atter karrieren på ret kurs, da han medvirkede i Mike Figgis’ “Leaving Las Vegas”. Selve historien, der var baseret på en delvist selvbiografisk roman af John O’Brian, var sandt at sige ikke overvældende original og bestod til dels af klicheer om den depressive alkoholiker og luderen med et hjerte af guld, men takket være det formidable spil af Cage og Elisabeth Shue samt filmens ubønhørlige kig på alkoholismens konsekvenser blev filmen en rystende og rørende oplevelse. For at forberede sig til rollen drak Cage sig beruset og lod sig filme således, at han efterfølgende kunne studere sit talemønster og sin opførsel, når han var påvirket. Dedikationen betalte sig, og han modtog en velfortjent Oscar-statuette for, hvad med al rimelighed må kaldes en af 90’ernes mest bemærkelsesværdige skuespilpræstationer.

Med Oscaren og den medfølgende anerkendelse i hus begyndte Cage for første gang at optræde i højtbudgetterede actionfilm til trods for, at han typemæssigt lå meget langt fra den typiske actionskuespiller. De følgende år så man ham bl.a. i film som “The Rock”, “Con Air”, “Face/Off” og “Gone in Sixty Seconds”. Værker som disse viste, at han ofte havde evnen til at tiltrække et stort publikum, som var led og ked af 80’ernes robotlignende actionstjerner, men som film var de ofte af tvivlsom kvalitet. Han kom dog atter i Oscarpanelets synsvidde med den duperende dobbeltrolle i “Orkidè-tyven”, hvori han spillede filmens manuskriptforfatter Charlie Kaufman samt hans fiktive tvillingebror. Cage modtog en Oscar-nominering for rollen, omend han tabte til Adrian Brodys præstation i “Pianisten”. De følgende år fik han ros for sine roller i “Matchstick Men”, “Lord of War” og “World Trade Center”.


Helt galt gik det dog, da han medvirkede i Neil LaButes fuldstændig rædselsfulde genindspilning af “Wicker Man”. Filmen, der vist nok skulle have forestillet en thriller, bød på så bizarre syn som en latterligt udseende Cage, der løber gennem skoven iført et bjørnekostume, mens han skriger af alle og tæver diverse kvinder. Filmen satte et nyt lavpunkt i hans karriere, og hans overspillede replikker såsom ”Not the bees! Not the bees!” blev et internetfænomen. De senere år har vi set Cage falde tilbage i sine tidligere popcorn-filmroller med temmelig dårlige film som “Next” og “National Treasure: Book of Secrets”. Den seneste i rækken er “Bangkok Dangerous”, der har premiere på fredag herhjemme, og som måske – måske ikke – kan rette op på den nedadgående kurve.

Alt tyder på, at Cage fortsat vil have en fod både i de kulørte film og de mere alvorlige. Af kommende projekter har han bl.a. tegneseriefilmatiseringen “Kick-Ass” og den tyske auteur-instruktør Werner Herzogs genindspilning af “Bad Lieutenant” på tapetet. Således er der stadig grund til at tro, at hans optrædender vil være en lige så blandet oplevelse, som de hidtil har været og utvivlsomt også af lige så forskellige kalibre. David Lynch sagde engang om Nicolas Cage, at han var en jazz-skuespiller og mente formodentlig dermed, at han ligesom en jazzmusiker foretog mange improvisationer og eksperimenter med sit spil. Det forklarer måske også delvist, hvorfor hans præstationer er så vidt forskellige, for når man løber en risiko, finder man nogle gange frem til det ægte guld, og andre gang frem til noget værre bæ. Cage må siges at have fundet begge dele i løbet af sin karriere.

Gravatar

#1 nygaardpetersen 13 år siden

Ja, man må da sige manden prøver noget forskelligt. Kan nu rigtig godt lide ham i action-filmene "The Rock", "Con Air", "Face/Off" og "National Treasure". Undre mig dog over at hans største makværk "Ghost Rider" ikke er nævnt.
Gravatar

#2 Dragon_Claw 13 år siden

Ghost Rider var meget sjov, men Fire Birds... Det er fandme noget bras. Selvom Tommy Lee Jones & Sean Young spiller sammen med Cage, kan det ikke redde den Top Gun knock off med roterblade fra helvedes flammer.
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#3 elwood 13 år siden

Manden er et talent ingen tvilv om det, Adaptation og Matchstick osv. vidner om dette.

Jeg har altid godt kunne li ham, og det sker da tit at en lørdag eftermiddag så ryger The Rock på afspilleren.

Må indrømme jeg aldrig har set Birdy, den har været på DR2 en del gange kan jeg huske, men jeg ender altid med og opdage det halvvejs inde i filmen, og så harjeg ikke lyst.

Er det en film der er værd og støve op ?

Next suk ja don't get me started 8-)

Ser frem til flere film fra manden med det sjove hår.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#4 Ceepa 13 år siden

Syns nu godt nok "Next" har meget sjove scener, men et mesterværk eller noget somhelst i den retning er den umiddelbart ikke :P
Gravatar

#5 squee 13 år siden

Wicker Man ligger foran mig og venter bare på, at jeg skal få den set. Glæder mig helt afsindigt!

NOT THE BEES!
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#6 Frederik 13 år siden

STEP AWAY FROM THE BIKE!
Gravatar

#7 BN 13 år siden

Birdy, Moonstruck, Matchstick Men og World Trade Center er nok de fire film med Nicolas Cage jeg bedst kan lide. Jeg ejer dog ikke nogen af dem, så sit store talent til trods mangler han faktisk stadig at lave en film, der er så god, at jeg simpelthen ikke kan undvære den.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#8 tiany 13 år siden

Åhh jaaa, den kære Hr. Cage, jeg prøver virkelig at forstå manden. Kan huske første gang jeg så Leaving Las Vegas, jeg var så rørt og synes det var en af de bedste præstationer jeg længe havde set. Men så insisterede manden på at blive main-stream, det har jo så haft svingende succes.. Jeg synes Con Air, The Rock og Gone in 60 seconds er udemærkede film, men manden har bare også lavet meget bras.

Jeg håber en dag han vågner op og beslutter sig for at bruge sit talent på noget ordentlig.
Valar morghulis
Gravatar

#9 filmz-Moviejunkie 13 år siden

Jeg syntes nu han har lavet en hel del fede film...Next og Wicker man er da ikke mesterlige men fede nok.....Conair,The Rock,Ghostrider og face/off hører til mine ynglings!
Gravatar

#10 CensoreD 13 år siden

face/off og the rock er bestemt nogle af han bedste film! At spille sammen med den gamle james bond, må da være én af hans bedste oplevelser.

Skriv ny kommentar: