Muhammad Alis største kamp

Der findes historiske epoker, hvis skelsættende begivenheder og karismatiske personligheder har været så afgørende for en nations identitet, at trangen til kontinuerligt at indkapsle tidens sjæl synes umættelig. Det er nok et af de menneskelige vilkår, at vi nødvendigvis må forsøge at forstå og begribe vores fortid for virkelig at forstå, hvem vi er i dag. Ofte er det i kunstens subjektive og analyserende univers, at vi finder vores katarsis, og det er derfor intet under, at amerikanerne tilsyneladende besidder en ukuelig vilje til fortsat at producere film, der går deres egen stormfulde fortid på klingen i mere eller mindre autentiske termer.

Steven Freyrs HBO-film, “Muhammel Ali’s Greatest Fight”, får tv-premiere den 6 oktober og er den anden i rækken af aktuelle film, der sværmer om to af brændpunkterne i amerikansk historie : Vietnam-krigen og borgerrettighedskampen. Hvor storfilmen “The Butler” sætter makroperspektivet på linsen gennem øjnene på en hidtil forholdsvis anonym karakter, butleren Cecil Gaines, går “Muhammad Ali’s Greatest Fight” i den modsatte grøft og vender blikket anderledes indad. Filmen går helt tæt på bokselegenden Muhammad Alis kamp mod den amerikanske stat. En kamp uden for ringen, der – målt i personlige konsekvenser – endte med at blive hans måske største kamp. Da han nægtede at blive sendt til Vietnam som soldat, blev en fire år lang retslig kamp skudt i gang, der endte med at koste ham hans titel og fire år i ringen.

Hvor instruktør Lee Daniels på ingen måde har tøvet med at lade diverse Hollywood-stjerner agere betydningsfulde historiske skikkelser i “The Butler”, har Freyer omvendt nægtet at gå på kompromis i jagten på at indfange Alis helt særlige ånd. En alternativ løsning er derfor kommet i stand, hvor det ekstensive arkivmateriale af optagelser, der eksisterer af bokseren, fungerer som et parallelt kommentarspor til filmens fiktive element. En interessant konstruktion, der faktisk fungerer udmærket, når man tager filmens egentlige præmis i betragtning. For filmen handler i højere grad om de retslige aspekter i sagen og tidens spændingsfyldte politiske klima, som sagen var symptomatisk for. Det er derfor kløgtigt nok at bruge de mange underholdende klip, der fastholder en vis dramaturgisk effekt, som ellers er til fare for at gå tabt i paragraffer og diskussioner blandt aldrende højesteretsdommere. Samtidig er det altså virkelig en fornøjelse at genleve den autentiske Ali, der uden tvivl er en af de mest karismatiske karakterer i historien.

De ni højesteretsdommere bliver i filmen vakt til live af en stribe Hollywood-veteraner, der blandt andre tæller Cristopher Plummer, Dannie Glover, Frank Langella og Ed Begley Jr. Holdet her, der skal forestille at give et portræt af de magtfulde og til tider nok kyniske vogtere af det amerikanske retssamfund, er dog – i kraft af manuskript og karakterudvikling – tæt på at blive reduceret til en klub af hyggeonkler, og det runger altså en smule hult i filmen. Man kan spørge sig selv, om det nu virkelig også var den nytilkomne unge idealist på kontoret, der i en brandtale fik influeret hyggeonklen med det blødeste punkt, så sagen faldt ud i Alis parti? Den lader vi stå, for som dramaturgisk virkemiddel fungerer det bestemt.

“Muhammad Ali’s Greatest Fight” er egentlig en fin lille film, der drager god nytte af tv-formatets fordele, hvor blockbuster-elementer ikke nødvendigvis skal inkorporeres, som vi ser det i eksempelvis “The Butler”. Der er plads til at grave ned i og dvæle ved et overset, men relevant lille hjørne af historien. Filmen modarbejder dog sig selv en smule, da sagsakter desværre bare ikke er særlig sindsoprivende, og man skal altså holde tungen lige i munden, hvis man virkelig gerne vil forstå alle detaljer.

4/6

”Muhammad Ali’s Greatest Fight” har tv-premiere den 6. oktober kl. 21.00 på C More First og C More First HD. Du kan læse mere om, hvordan du får adgang til kanalerne, på C Mores hjemmeside. Den kan også ses via HBO Nordic