Gravatar

#1 filmz-JuuL 21 år siden

I aftes så jeg Donnie Darko (igen-igen-igen-igen etc.) Synes stadig den er så overfed.

Nå, det jeg gerne ville var, at høre nogle tolkninger af filmen... Hvordan tolker I den?

Jeg selv ser temaet som et spørgsmål der lyder således: "er alt det vi gør, og oplever forudbestemt?" - altså har vi en skæbne (se specielt scenen hvor "slangerne" kommer ud af personernes maver. På et tidspunkt i filmen snakkes der også direkte om, om vores handlinger er forudbestemte)

Ja, lad mig høre andre tolkninger :)
Gravatar

#2 filmz-Pollux 21 år siden

Jeg så den lige idag for første gang, og det er helt bestemt en fed film. Man får en hel del ud af at se de 16 slettede/udvidede scener der er med på i hvert fald den udgivelse jeg har..
Jeg er helt enig med din tolkning om forudbestemte handlinger, da det fremhæves ret meget i filmen. Jeg har ikke selv tænkt helt vildt meget over det, men fandt denne essay om filmen.
Forfatteren har nogle gode pointer og observationer og ser ud til at have tænkt en hel del over det.. :)
Gravatar

#3 ks 21 år siden

Puha, ja. Det absolut en film der kan forstås på mange måder, også det som gør den så fed, der er virkelig noget at diskutere og tænke over efter, det er sådan nogle film der rykker, og som man derfor også ofte genser.

Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg egentlig forstod filmen, hvordan jeg opfattede den, men det virker umiddelbart som om alt er forudbestemt, som du selv siger. Derudover så er det nok også noget med om man ville ændre tingene hvis man havde mulighederne, sådan forstod jeg i hvert fald slutningen, hvor jeg tror Donnie Darko vælger at dø, fordi hans overlevelse i sidste ende kostede Gretchen livet.

Bortset fra det kan man vel også godt sige at Frank formentlig er rejst tilbage i tiden, eller lever i et parallelt univers og ved hvad der vil ske, noget af det man kan tolke som om de er på hvert sin side af samme verden er scenerne hvor Donnie banker på "ruden", eller hvad det nu er som skilder dem, der er specielt en scene hvor han står og banker med en kniv.

Jeg ved ikke, det er en svær film at tolke :)
Gravatar

#4 filmz-female cenobite 21 år siden

Et hvert forsøg på at finde en mening med den film, vil pr defination være forkert i min mening. Den er åben for alle tolkninger og forståelser, og alle kan i teorien have ret.
----------------------------------------
No tears, please. It's a waste of good suffering
Gravatar

#5 filmz-Bluhm 21 år siden

#4 Er meget uenig og enig på samme tid. Enhver velargumenteret forståelse af filmen kan være lige god, men det kan pr definition aldrig være forkert at søge fetre mening, og slet ikke hvis man har erkendt, at man ikke behøver være enig.
Jeg har dannet mig min mening om filmen, hvilket dog ikke har forhindret talrige og givtige diskussioner med Gud og hver mand (No pun intended) omkring dette mesterværk af en mindfucker. Hver gang jeg hører eller læser en ny velargumenteret tolkning, gør det blot filmen endnu dybere for mig selv.
Gravatar

#6 filmz-female cenobite 21 år siden

Det er som man ser det. Jeg kan sagtens sidde og spekulere over filmen, men jeg vil ikke gå i dybden med det, da der ingen pointe generelt er for mig. Hvis det bare er for at filosofere over de elementer der er i filmen, behøver jeg ikke Donnie Darko for at gøre det. Så kan jeg bare hive lidt kvanteteori eller superstreng teori op, som der er en del hentydninger til gennem filmen.
----------------------------------------
No tears, please. It's a waste of good suffering
Gravatar

#7 filmz-Bluhm 21 år siden

Det forstår jeg så ikke helt: hvis du vil filosofere over de elementer, der er i filmen, så behøver du ikke filmen (Donnie Darko)?? Det forstår jeg ikke.Derudover er det vel ikke de tekniske elementer der er de mest interessante, men netop de filosofiske og følelsesmæssige som determinisme, fri vilje, religion osv.?
Gravatar

#8 filmz-female cenobite 21 år siden

Ja, hvis jeg vil sidde og tænke over de elementer der er i filmen, så vil jeg da hellere gøre det udfra et reelt videnskabeligt punkt, som f.eks kvanteteorien eller andet, end jeg vil sidde og bruge tid på, og finde en dybere mening med en film, der sikkert ikke er en dybere mening med. Hvilket der i højeste grad er med meget reel videnskab.

Bare min mening.
----------------------------------------
No tears, please. It's a waste of good suffering
Gravatar

#9 filmz-Bluhm 21 år siden

Nu findes der jo så i aller højeste grad også megen seriøs filmteori, og at der netop i en film som Donnie Darko er tænkt over enhver lille detalje kan der næppe herske nogen tvivl om. At der ikke er nogen mening med filmen, er nok lidt af en undervurdering af instruktøren og manuskriptforfatteren. Det er jo krystalklart, at det netop er en film der prøver at sige noget fremfor blot at underholde. Ikke at der er noget galt i film som blot vil underholde, de kan sagtens være glimrende, men Donnie Darko vil noget mere. At filmen ikke nødvendigvis giver eller har svarene på de spørgsmål den stiller, gør den ikke mindre interessant - Tværtimod!
Gravatar

#10 filmz-female cenobite 21 år siden

Jeg har ikke sagt den er uinteressant nogen steder, og snakker ikke imod filmen på nogen måder. Jeg siger blot at det at gå i dybden er for mig ligegyldigt. Ikke med en film, der i min mening, ikke rigtig har nogen dybere reel mening.
----------------------------------------
No tears, please. It's a waste of good suffering

Skriv ny kommentar: