Jeg har skam tabt de 20 kg....mange gange. Jeg tror det er fjerde gang kiloerne er røget på igen, jeg kan sagtens huske hvilket selvværd og energiniveau jeg havde da jeg var mindre og jeg savner det helt vildt. Det er bare så skide demoraliserende at starte forfra...igen.
Wangsgaard måske kan vi lave en deal eller no deal til misuma`s film arrangement på næste lørdag?? hvis filmen da stadig bliver vist der omkring hvor du bor?? :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
#7604 Ok, jeg er med. Selvværd er en spøjs ting. Og efterhånden synes jeg egentlig det er en fjollet del at kunne miste på grund af andre menneskers dikteren værdisystemer, men jeg må helt sikkert anerkende at sådan hænger samfund nu engang sammen. Der er bare en stor afhængighed af at overensstemme så meget som muligt med tidens idealer. Endnu mere interessant finder jeg menneskets dedikationssplittelse mellem at have lyst til at være som samfundet synes man bør være og hvordan man selv har lyst til et eller andet (ofte i nuet), som altså på sigt kommer til at konflikte med samfundsidealet.
Hmm, men hvis man nu skal vende det til noget positivt, så kan man sige, at den konfliktende introverthed kan hindre én i at komme i kontakt med mennesker man alligevel ikke ville have brudt sig om at komme i kontakt med... ok, måske en lidt for plat optimisme :)
At jeg har brudt med min lave selvværd, min introverthed og mine manglende sociale evner, har gjort, at jeg sidste år mødte et nyt menneske, der på kort tid er blevet en af mine bedste venner. Alt det kun fordi jeg greb chancen og snakkede med vekommende selvom min generthed var lige ved at ødelægge det hele, så jeg har virkeligt opdaget, hvor meget man kan gå glip af, hvis man ikke overvinder sine "fejl".
Det vigtigste for mig er, at jeg kan se mig selv i spejlet uden at føle mig dårligt tilpas, at jeg kan gå nøgen rundt i omklædningsrummet uden at tænke på, at min store vom og lille pik er til grin, og det kan jeg nu (på trods af sidstnævnte ikke er blevet større :P).
De mange tabte kg. har virkeligt givet mit selvværd et boost, og troen på mig selv og egne evner er blevet meget større. Og derudover så var min vægt begyndt at give mig problemer med både sundhed og "normal fungeren". Jeg rendte ind i alverdens sygdomme og skulle knap nok bevæge mig før jeg kampsvedte. At hoppe over et rækværk var lige så let og elegant som når Amin Jensen slår saltomotaler.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
:) En dejlig beretning, skønt du har fået dig et herligt gåpåmod (omtalte saltomotaler ville ellers nok kunne give en del "like" på youtube).
Håber gåpåmodet varer ved, også når du bliver ældre og kroppen på trods af alle anstrengelser alligevel forfalder. Det lyder måske sortseerisk, men den positive pointe skulle være tilstrækkeligt tydelig :)
Nøglen er vel at finde en balance mellem den introverte og ekstroverte tilværelse?
Store dele af denne SMS-generation har konstant behov for at "socialisere" sig, netop fordi udadvendthed rimer på glæde nu-til-dags. Desperat forsøger nogen endda at bekræfte deres sociale status via overdreven brug af Facebook, mobiltelefoni og lignende. Eller hvad skal vi dog gøre af os selv, hvis en bytur ikke er den dominerende aktivitet i en weekend?
Generthed er en anden snak, som jeg aldrig har forstået. Igen tror folk, de skal bevise noget og bekræfte deres socialitet overfor indifferente parter, konkluderende i overfladiske dialoger eller påtrængende opførsel.
#7608: Helt enig i den betragtning. Hvis blikket aldrig er vendt ind ad, hvordan skal man så vide, og huske, hvem man selv er? Men måske er det netop problemet. Det er måske ikke alle der har lyst til at se hvem de selv er når lyset slukker, og netværket træder bort.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Dyg> Det er egl. sjovt - jeg har slet ikke set dig som værende genert de 3 gange jeg har mødt dig :)
Men jeg ved hvad du mener, for jeg har det på nøjagtig samme måde. Jeg har jo også selv vejet knap 30 kg mere end jeg gør nu, og dengang var jeg (endnu mere) genert og kejtet og havde meget meget svært ved at møde nye mennesker... især af det modsatte køn, hvilket var et stort problem da det jo oftest er dem jeg har mest til fælles med. Men ak, drengene ville ikke vide af "klassens tykke pige". Det tager skam tid at komme over den slags og jeg kan den dag i dag stadig have svært ved at fatte en kompliment ;) Jeg vil ikke beskrive mig selv som genert i dag men jeg er ikke super udadvendt - kun når jeg føler mig i rigtig godt selskab (som med folk fra Filmz)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
#7601 Muldgraver 15 år siden
Er der noget galt i at være introvert? Er det ikke snarere årsagen til at være introvert som kan være problematisk?
#7602 misuma 15 år siden
på igen, jeg kan sagtens huske hvilket selvværd og energiniveau jeg havde da jeg var mindre og jeg savner det helt vildt. Det er bare så skide demoraliserende at starte forfra...igen.
#7603 MOVIE1000 15 år siden
#7604 dyg 15 år siden
#7605 Muldgraver 15 år siden
Ok, jeg er med. Selvværd er en spøjs ting. Og efterhånden synes jeg egentlig det er en fjollet del at kunne miste på grund af andre menneskers dikteren værdisystemer, men jeg må helt sikkert anerkende at sådan hænger samfund nu engang sammen. Der er bare en stor afhængighed af at overensstemme så meget som muligt med tidens idealer. Endnu mere interessant finder jeg menneskets dedikationssplittelse mellem at have lyst til at være som samfundet synes man bør være og hvordan man selv har lyst til et eller andet (ofte i nuet), som altså på sigt kommer til at konflikte med samfundsidealet.
Hmm, men hvis man nu skal vende det til noget positivt, så kan man sige, at den konfliktende introverthed kan hindre én i at komme i kontakt med mennesker man alligevel ikke ville have brudt sig om at komme i kontakt med... ok, måske en lidt for plat optimisme :)
#7606 dyg 15 år siden
At jeg har brudt med min lave selvværd, min introverthed og mine manglende sociale evner, har gjort, at jeg sidste år mødte et nyt menneske, der på kort tid er blevet en af mine bedste venner. Alt det kun fordi jeg greb chancen og snakkede med vekommende selvom min generthed var lige ved at ødelægge det hele, så jeg har virkeligt opdaget, hvor meget man kan gå glip af, hvis man ikke overvinder sine "fejl".
Det vigtigste for mig er, at jeg kan se mig selv i spejlet uden at føle mig dårligt tilpas, at jeg kan gå nøgen rundt i omklædningsrummet uden at tænke på, at min store vom og lille pik er til grin, og det kan jeg nu (på trods af sidstnævnte ikke er blevet større :P).
De mange tabte kg. har virkeligt givet mit selvværd et boost, og troen på mig selv og egne evner er blevet meget større. Og derudover så var min vægt begyndt at give mig problemer med både sundhed og "normal fungeren". Jeg rendte ind i alverdens sygdomme og skulle knap nok bevæge mig før jeg kampsvedte. At hoppe over et rækværk var lige så let og elegant som når Amin Jensen slår saltomotaler.
#7607 Muldgraver 15 år siden
Håber gåpåmodet varer ved, også når du bliver ældre og kroppen på trods af alle anstrengelser alligevel forfalder. Det lyder måske sortseerisk, men den positive pointe skulle være tilstrækkeligt tydelig :)
#7608 Antlion 15 år siden
Store dele af denne SMS-generation har konstant behov for at "socialisere" sig, netop fordi udadvendthed rimer på glæde nu-til-dags. Desperat forsøger nogen endda at bekræfte deres sociale status via overdreven brug af Facebook, mobiltelefoni og lignende. Eller hvad skal vi dog gøre af os selv, hvis en bytur ikke er den dominerende aktivitet i en weekend?
Generthed er en anden snak, som jeg aldrig har forstået. Igen tror folk, de skal bevise noget og bekræfte deres socialitet overfor indifferente parter, konkluderende i overfladiske dialoger eller påtrængende opførsel.
#7609 Collateral 15 år siden
#7610 wimmie 15 år siden
Men jeg ved hvad du mener, for jeg har det på nøjagtig samme måde. Jeg har jo også selv vejet knap 30 kg mere end jeg gør nu, og dengang var jeg (endnu mere) genert og kejtet og havde meget meget svært ved at møde nye mennesker... især af det modsatte køn, hvilket var et stort problem da det jo oftest er dem jeg har mest til fælles med. Men ak, drengene ville ikke vide af "klassens tykke pige".
Det tager skam tid at komme over den slags og jeg kan den dag i dag stadig have svært ved at fatte en kompliment ;)
Jeg vil ikke beskrive mig selv som genert i dag men jeg er ikke super udadvendt - kun når jeg føler mig i rigtig godt selskab (som med folk fra Filmz)