Kan du fortælle lidt om, hvor sjovt studiet er sådan lidt generelt? Hvordan er det med timer og fagene? Keder man sig, er det overskueligt? Og har du nogen idé om, hvor mange færdiguddannede som får et job efterfølgende? :) Samt en idé om hvad man kan forvente sig i løn (jeg ved godt, at jobbene varierer rigtig meget)?
Det afhænger jo af mange faktorer, hvor sjovt det er. Hvad interesserer du dig selv for? Hvor socialt engageret er du? Kommer du på et godt hold/ i en god læsegruppe? Osv. osv.
Jeg kan garantere dig for, at du vil få mindst ét fag, som du synes er rædselsfuldt og spild af tid. Og hvis du kun får et, så er du endda heldigt sluppet. Men hvis du har interesser for medier, hvad enten det er film, tv, computerspil, skrevne medier, så vil du garanteret også finde noget, som du synes er vildt spændende.
Meget af det afhænger også af underviserne. Det er temmelig mange år siden, jeg startede på min BA, og dengang hadede de fleste af os et fag, der hed Filmteori. Det var især underviserens skyld, fordi han formåede at gøre et tungt emne endnu sværere og mere uforståeligt. Sjovt nok har det i de mellemliggende år ændret sig fuldstændigt, så teori nu er det, jeg synes, er mest interessant. Men det skyldes også, at Film- og Medievidenskab i dag har nogle forskere i verdensklasse på området, som arbejder tværfagligt med at kombinere medieteori med de nyeste resultater inden for hjernevidenskab. Det, synes jeg, er utroligt spændende. Andre synes, det er kedeligt, og går mere op i andre fag.
Så vidt jeg husker, så holder uddannelsen åbent hus engang imellem. Det ville jeg anbefale at tage med til. Du kan også skrive til studievejlederen. Jeg ved, at der før har været folk på besøg for at følge en undervisningsdag og snuse til det.
Mht. jobs, så er arbejdsløsheden som hos andre humanister, dvs. ca. 5% i øjeblikket - lidt større for nyuddannede. Der er dog gode muligheder for at få erfaring gennem studiejobs og praktikpladser inden. Studiets interne mailliste har jævnligt job- og praktikopslag.
Mht. løn så afhænger det jo meget af stillingen. Startlønnen for nyuddannede akademikere i det private erhvervsliv er, så vidt jeg husker, omkring 33.000 om måneden. Jeg ved ikke, hvad den er i det offentlige. Jeg mener, at den er lidt højere, hvis man fx bliver ansat som journalist (der ikke er en beskyttet titel, så man kan sagtens søge arbejde som journalist, selvom man er uddannet på humaniora).
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Kan du uddybe hvordan, det var, og hvad du skal (og kan) bruge det til?
Sagtens. Det hedder egentligt "Journalisthøjskolens Tillægsuddannelse for Kandidatstuderende" og er et semester, der skal give studerende fra andre studieretninger, et "crash-kursus" i journalistiske arbejdsmetoder.
Det er en stor omvæltning fra universitetet, hvor man på overbygningen typisk kun har 4 timer om ugen. På Journalisthøjskolen er der mødepligt og undervisning fra 9-15 hver dag. Undervisningen er tilrettelagt i moduler, så man i de første uger lærer forskellige journalistiske genrer at kende, man lærer interview-teknik, research, etik, at formulere sig bedre, at skrive fængende osv. osv. - hele tiden underbygget af små øvelser og større opgaver "i marken". Senere er der undervisning i mediejura, webjournalistik, magasinjournalistik og virksomhedskommunikation.
Jeg valgte det, fordi jeg i efteråret 2010 tog et jobforberedende kursus på Københavns Universitet, hvor vi fik at vide, at ca. 60% af alle humanister ender med at arbejde med formidling i en eller anden form. Jeg har tidligere skrevet en hel del - også professionelt på magasiner, men jeg tænkte, at det ville være en god idé at få papir på det også. Det kan i hvert fald ikke skade.
Tillægsuddannelsen hører normalt til i Århus, men sidste år besluttede Journalisthøjskolen også at oprette et kursus i København, så vi var det første hold overhovedet. For at blive optaget skal man sende en motiveret ansøgning og et CV. De optager omkring 25-26, og der er efter sigende rift om pladserne.
Jeg har været rigtig glad for det. Som jeg skrev længere oppe, så havde jeg fx aldrig overvejet at arbejde med virksomhedskommunkation før. Men vores underviser havde egen virksomhed og levede af det og var utroligt inspirerende, og vi fik undervejs til opgave at give en konkret (mindre) virksomhed feedback på deres hjemmeside og komme med forbedringsforslag. Det betød, at vi hurtigt fandt ud af, at vi rent faktisk allerede havde nogle færdigheder, og at vi kunne bruge dem til noget. I andre opgaver skulle vi fx skrive pressemeddelelser eller hjælpe en mindre virksomhed at tilrettelægge en kommunikationsstrategi. Vores underviser trak på sit netværk og havde fået en del små virksomheder til at stille op, og de var alle meget taknemmelige for vores hjælp og arbejde (de fik jo rent faktisk på den måde kvalificeret rådgivning ganske gratis). På den måde var det også fedt - at få taget brodden og lært bare at gribe knogle og ringe til en virksomhed eller en person, man gerne vil interviewe, uden at se det som noget "farligt".
Det er såmænd ikke, fordi jeg regner med at skulle være journalist. Jeg har en plan om at skrive en bog om horrorfilm med udgangspunkt i mit kommende speciale, og jeg tænkte, at det ville være godt at lære at skrive endnu mere tilgængeligt, før jeg gik i gang. Man kommer ellers nemt til at formulere sig snørklet og studentikost, når man er vant til kun at skrive opgaver til de andre æggehoveder. :-) Det vigtigste var dog at komme lidt væk fra bøgerne og igen arbejde mere praktisk efter mest at have beskæftiget mig med tung teori de sidste halvandet år. Og så er det altid godt at kunne skrive nogle konkrete kompetencer på sit CV, når man senere skal søge arbejde.
Jeg beklager, det blev endnu en "wall of text". Jeg har åbenbart ikke lært at fatte mig i korthed på skolen. :-)
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Mange tak for de grundige indlæg! Det gør mig intet, at de fylder en del. Jeg synes jo, det er spændende at læse om! :)
Umiddelbart har jeg lidt svært ved at gennemskue, hvordan kandidatuddannelsen i journalistik stiller dig overfor personer, som har gået på journalistikhøjskolen. Vil du mene, det er en fordel at have studeret Film- og medievidenskab for derefter at tage en kandidat i journalistik, hvis du f.eks. godt kunne tænke dig at blive journalist i kulturafdelingen på en avis? Eller er det stadig en fordel at have gået på journalisthøjskolen i sådan et tilfælde? Mit indtryk er, at uddannelsen åbner op for mange muligheder, men de jobmuligheder, som uddannelsen giver, kan man typisk også komme til ved at tage en umiddelbart mere direkte uddannelse. Jeg ved ikke, om du forstår mig, men hvis du gør, er du så enig? :)
Jeg kan ikke helt gennemskue, om du har misforstået, men jeg tager ikke en kandidatuddannelse (2-årig) i Journalistik, men blot et enkelt semester. Jeg får så overført pointene til min egen kandidatuddannelse i Medievidenskab bagefter (en kandidatuddannelse består af et bestemt antal såkaldte ECTS-point, normalt 120. Jeg har bare taget de 30 på Journalisthøjskolen).
Mht. hvordan det stiller mig i forhold til dem, der er uddannet som professionsbachelorer på Journalisthøjskolen, så står de klart bedre, hvis vi taler om egentligt hardcore journalistisk arbejde som fx nyhedsjournalistik. De har trods alt flere år til at fordybe sig i det samme, og der er også indlagt lange praktikophold i deres uddannelse.
Der er dog en undtagelse, og det er netop kulturjournalistik, hvor langt de fleste faktisk lader til at komme fra andre steder end Journalisthøjskolen. Jeg kender fx og har arbejdet sammen med en stor del af de filmanmeldere, der i dag er ansat i dagspressen, og de er næsten allesammen universitetsuddannede i noget helt andet.
Du kan også vælge at tage en BA i Film- og Medievidenskab og så tage en kandidat i Journalistik på enten Syddansk Universitet eller RUC.
Du har helt ret i, at man sagtens kan komme til de samme jobs af andre og mere direkte veje. Fordelen ved universitetsuddannelsen er nok, at man kommer til at smage på så meget og derigennem får en lang række kompetencer, så man bagefter kan søge meget bredt. Ulempen er til gengæld også, at det kan blive så svævende, hvad man egentligt kan, at man kan risikere at blive frasorteret, hvis man ikke sørget for at få nogle konkrete erfaringer under sin uddannelse, fx gennem studiejobs og praktik.
Det blev i øvrigt tidligere nævnt, at folk ikke kender Film- og Medievidenskab. Til det vil jeg sige, at det kommer meget an på, hvor man er, og hvilke miljøer man snakker om. Hvis man taler mediebranchen generelt, så oplever jeg i hvert fald ikke de store problemer. Fx er tvkanaler som DR2, Zulu og TV2 Film allesammen startet af tidligere studerende fra Film- og Medie.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Jeg kan ikke helt gennemskue, om du har misforstået, men jeg tager ikke en kandidatuddannelse (2-årig) i Journalistik, men blot et enkelt semester. Jeg får så overført pointene til min egen kandidatuddannelse i Medievidenskab bagefter (en kandidatuddannelse består af et bestemt antal såkaldte ECTS-point, normalt 120. Jeg har bare taget de 30 på Journalisthøjskolen).
Nej, den havde jeg forstået rigtig nok. Jeg spurgte bare med hensyn til, hvis man nu tog en kandidat i journalistik. :)
Min konklusion må være, at min lyst til at tage uddannelsen bestemt ikke er blevet mindre efter jeres svar, men jeg er stadig ret i tvivl, om det er den vej, jeg skal gå. :)
Jeg vil helt klart anbefale dig at tage til åbent hus og undersøge om KU har "Studerende-for-en-dag", da det er en god måde at se skolen og miljøet. Det er også vigtigt at huske at en BA er en uddannelse i sig selv (at man ikke rigtig kan bruge den til noget er en anden sag) Så du kan sagtens skifte over i en anden retning på din kandidat, dog skal din BA være adgangsgivende :)
#11 Castanea 12 år siden
#12 JannikAnd 12 år siden
#13 MMB 12 år siden
Læser du ikke selv litteraturvidenskab?
#14 Thomsen 12 år siden
Det afhænger jo af mange faktorer, hvor sjovt det er. Hvad interesserer du dig selv for? Hvor socialt engageret er du? Kommer du på et godt hold/ i en god læsegruppe? Osv. osv.
Jeg kan garantere dig for, at du vil få mindst ét fag, som du synes er rædselsfuldt og spild af tid. Og hvis du kun får et, så er du endda heldigt sluppet. Men hvis du har interesser for medier, hvad enten det er film, tv, computerspil, skrevne medier, så vil du garanteret også finde noget, som du synes er vildt spændende.
Meget af det afhænger også af underviserne. Det er temmelig mange år siden, jeg startede på min BA, og dengang hadede de fleste af os et fag, der hed Filmteori. Det var især underviserens skyld, fordi han formåede at gøre et tungt emne endnu sværere og mere uforståeligt. Sjovt nok har det i de mellemliggende år ændret sig fuldstændigt, så teori nu er det, jeg synes, er mest interessant. Men det skyldes også, at Film- og Medievidenskab i dag har nogle forskere i verdensklasse på området, som arbejder tværfagligt med at kombinere medieteori med de nyeste resultater inden for hjernevidenskab. Det, synes jeg, er utroligt spændende. Andre synes, det er kedeligt, og går mere op i andre fag.
Så vidt jeg husker, så holder uddannelsen åbent hus engang imellem. Det ville jeg anbefale at tage med til. Du kan også skrive til studievejlederen. Jeg ved, at der før har været folk på besøg for at følge en undervisningsdag og snuse til det.
Mht. jobs, så er arbejdsløsheden som hos andre humanister, dvs. ca. 5% i øjeblikket - lidt større for nyuddannede. Der er dog gode muligheder for at få erfaring gennem studiejobs og praktikpladser inden. Studiets interne mailliste har jævnligt job- og praktikopslag.
Mht. løn så afhænger det jo meget af stillingen. Startlønnen for nyuddannede akademikere i det private erhvervsliv er, så vidt jeg husker, omkring 33.000 om måneden. Jeg ved ikke, hvad den er i det offentlige. Jeg mener, at den er lidt højere, hvis man fx bliver ansat som journalist (der ikke er en beskyttet titel, så man kan sagtens søge arbejde som journalist, selvom man er uddannet på humaniora).
#15 Thomsen 12 år siden
Sagtens. Det hedder egentligt "Journalisthøjskolens Tillægsuddannelse for Kandidatstuderende" og er et semester, der skal give studerende fra andre studieretninger, et "crash-kursus" i journalistiske arbejdsmetoder.
Det er en stor omvæltning fra universitetet, hvor man på overbygningen typisk kun har 4 timer om ugen. På Journalisthøjskolen er der mødepligt og undervisning fra 9-15 hver dag. Undervisningen er tilrettelagt i moduler, så man i de første uger lærer forskellige journalistiske genrer at kende, man lærer interview-teknik, research, etik, at formulere sig bedre, at skrive fængende osv. osv. - hele tiden underbygget af små øvelser og større opgaver "i marken". Senere er der undervisning i mediejura, webjournalistik, magasinjournalistik og virksomhedskommunikation.
Jeg valgte det, fordi jeg i efteråret 2010 tog et jobforberedende kursus på Københavns Universitet, hvor vi fik at vide, at ca. 60% af alle humanister ender med at arbejde med formidling i en eller anden form. Jeg har tidligere skrevet en hel del - også professionelt på magasiner, men jeg tænkte, at det ville være en god idé at få papir på det også. Det kan i hvert fald ikke skade.
Tillægsuddannelsen hører normalt til i Århus, men sidste år besluttede Journalisthøjskolen også at oprette et kursus i København, så vi var det første hold overhovedet. For at blive optaget skal man sende en motiveret ansøgning og et CV. De optager omkring 25-26, og der er efter sigende rift om pladserne.
Jeg har været rigtig glad for det. Som jeg skrev længere oppe, så havde jeg fx aldrig overvejet at arbejde med virksomhedskommunkation før. Men vores underviser havde egen virksomhed og levede af det og var utroligt inspirerende, og vi fik undervejs til opgave at give en konkret (mindre) virksomhed feedback på deres hjemmeside og komme med forbedringsforslag. Det betød, at vi hurtigt fandt ud af, at vi rent faktisk allerede havde nogle færdigheder, og at vi kunne bruge dem til noget. I andre opgaver skulle vi fx skrive pressemeddelelser eller hjælpe en mindre virksomhed at tilrettelægge en kommunikationsstrategi. Vores underviser trak på sit netværk og havde fået en del små virksomheder til at stille op, og de var alle meget taknemmelige for vores hjælp og arbejde (de fik jo rent faktisk på den måde kvalificeret rådgivning ganske gratis). På den måde var det også fedt - at få taget brodden og lært bare at gribe knogle og ringe til en virksomhed eller en person, man gerne vil interviewe, uden at se det som noget "farligt".
Det er såmænd ikke, fordi jeg regner med at skulle være journalist. Jeg har en plan om at skrive en bog om horrorfilm med udgangspunkt i mit kommende speciale, og jeg tænkte, at det ville være godt at lære at skrive endnu mere tilgængeligt, før jeg gik i gang. Man kommer ellers nemt til at formulere sig snørklet og studentikost, når man er vant til kun at skrive opgaver til de andre æggehoveder. :-) Det vigtigste var dog at komme lidt væk fra bøgerne og igen arbejde mere praktisk efter mest at have beskæftiget mig med tung teori de sidste halvandet år. Og så er det altid godt at kunne skrive nogle konkrete kompetencer på sit CV, når man senere skal søge arbejde.
Jeg beklager, det blev endnu en "wall of text". Jeg har åbenbart ikke lært at fatte mig i korthed på skolen. :-)
#16 MMB 12 år siden
Umiddelbart har jeg lidt svært ved at gennemskue, hvordan kandidatuddannelsen i journalistik stiller dig overfor personer, som har gået på journalistikhøjskolen. Vil du mene, det er en fordel at have studeret Film- og medievidenskab for derefter at tage en kandidat i journalistik, hvis du f.eks. godt kunne tænke dig at blive journalist i kulturafdelingen på en avis? Eller er det stadig en fordel at have gået på journalisthøjskolen i sådan et tilfælde? Mit indtryk er, at uddannelsen åbner op for mange muligheder, men de jobmuligheder, som uddannelsen giver, kan man typisk også komme til ved at tage en umiddelbart mere direkte uddannelse. Jeg ved ikke, om du forstår mig, men hvis du gør, er du så enig? :)
#17 Thomsen 12 år siden
Mht. hvordan det stiller mig i forhold til dem, der er uddannet som professionsbachelorer på Journalisthøjskolen, så står de klart bedre, hvis vi taler om egentligt hardcore journalistisk arbejde som fx nyhedsjournalistik. De har trods alt flere år til at fordybe sig i det samme, og der er også indlagt lange praktikophold i deres uddannelse.
Der er dog en undtagelse, og det er netop kulturjournalistik, hvor langt de fleste faktisk lader til at komme fra andre steder end Journalisthøjskolen. Jeg kender fx og har arbejdet sammen med en stor del af de filmanmeldere, der i dag er ansat i dagspressen, og de er næsten allesammen universitetsuddannede i noget helt andet.
Du kan også vælge at tage en BA i Film- og Medievidenskab og så tage en kandidat i Journalistik på enten Syddansk Universitet eller RUC.
Du har helt ret i, at man sagtens kan komme til de samme jobs af andre og mere direkte veje. Fordelen ved universitetsuddannelsen er nok, at man kommer til at smage på så meget og derigennem får en lang række kompetencer, så man bagefter kan søge meget bredt. Ulempen er til gengæld også, at det kan blive så svævende, hvad man egentligt kan, at man kan risikere at blive frasorteret, hvis man ikke sørget for at få nogle konkrete erfaringer under sin uddannelse, fx gennem studiejobs og praktik.
Det blev i øvrigt tidligere nævnt, at folk ikke kender Film- og Medievidenskab. Til det vil jeg sige, at det kommer meget an på, hvor man er, og hvilke miljøer man snakker om. Hvis man taler mediebranchen generelt, så oplever jeg i hvert fald ikke de store problemer. Fx er tvkanaler som DR2, Zulu og TV2 Film allesammen startet af tidligere studerende fra Film- og Medie.
#18 MMB 12 år siden
Nej, den havde jeg forstået rigtig nok. Jeg spurgte bare med hensyn til, hvis man nu tog en kandidat i journalistik. :)
Men tak for dit gode svar endnu engang! :)
#19 MMB 12 år siden
#20 Wangsgaard 12 år siden