Nogle af Antonionis film har også meget lidt decideret handling. Særligt "L'eclisse" har næsten ingen, men der er nu alligevel en vis struktur i fortællingen.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Godt eksempel - L'Eclisse er en af mine favoritfilm. Hvis man med struktur forstår det allermest simple, nemlig begyndelse, midte og slutning, kan man i hvert fald sige, at L'Eclisse gør noget uventet ved slutningen! Men en slutning er det dog. Kanonfilm!
Men de fleste af Antonionis film er løst struktureret. Ved Passenger er det også meget markant, synes jeg. L'Avventura er utraditionel i den måde, den nægter at forfølge det plot, den selv lægger til skue. Men bagved L'Avventura ligger alligevel en bevisthed om, hvordan strukturen burde være, hvis filmen var almindelig.
Resnais "Sidste år i Marienbad" er umiddelbart det bedste eksempel, jeg kan komme på. Ellers tjek Jordorowsky ud, særligt hans "The Holy Mountain" er ret fucked mht struktur.
#11 Benway 17 år siden
#12 rubkick 17 år siden
#13 Benway 17 år siden
#14 rubkick 17 år siden
Men de fleste af Antonionis film er løst struktureret. Ved Passenger er det også meget markant, synes jeg. L'Avventura er utraditionel i den måde, den nægter at forfølge det plot, den selv lægger til skue. Men bagved L'Avventura ligger alligevel en bevisthed om, hvordan strukturen burde være, hvis filmen var almindelig.
#15 Benway 17 år siden
#16 JannikAnd 17 år siden
#17 dolphinfriendly 17 år siden
#18 filmz-Le Samouraï 17 år siden
#19 filmz-Narniabæver 17 år siden
"Tuvalu" fra Bulgarien 1999.