Ved ikke, om det er den engelske udgave, han har kigget på, men som jeg skrev andetsteds, så kunne jeg kun se få minutter af den, inden jeg slukkede. Damn, det så skidt ud.
Digital Noise Reduction. Bruges om teknikker for at mindske den filmgrain, som ER en del af originalelementerne for en given film.
Er formentlig brugt en del på nye HD titler som Patton, The Longest Day og Gangs of New York, formentlig for at tækkes majoriteten blandt HD forbrugere, som ikke aner en dyt om film og derfor synes "det ser flot ud", når en film er glat og ren at se på. Problemet er, at man derved skider instruktørernes originale værk ned i kæften og derved ødelægger originalværkerne for at tækkes forbrugerne.
Patton og The Longest Day ER superflotte. Det er blot ikke sådan filmene så ud originalt og derved findes de stadig ikke på HD i en optimal udgivelse.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Måske virker det her som et dumt spørgsmål, men... Hvordan ved man at instruktøren altid gerne ville have filmgrain og ikke et glat billede? Altså jeg mener - bare fordi det ikke er originalt behøver det vel ikke at betyde at intruktøren ikke havde andre visioner end hvad der rent faktisk blev lavet?
Ud fra typen af film der er valgt, velsagtens. Der er jo visse filmtyper der er mere grynet end andre og præcis med disse film, kan man jo ikke formode andet, end at det har været et bevidst valg.
Men eftersom instruktøren ikke er til rådighed, så man kan spørge, må man jo lave filmen så tæt på biografudgaven som overhovedet muligt, da man så må formode at det er sådan instruktøren ville have filmen til at se ud.
Af samme grund, forsøger Criterion jo også at ramme så tæt på biografudgaverne, når de udgiver film på dvd og opmixer sjældent lydsporet, med mindre det er godkendt af instruktøren.
Et stort problem er jo også, at mange HD-transfers også kommer til at virke unaturligt glatte og polerede og til tider en smule uskarpe. Normalvis gør man jo billedet en tand blødere for at fjerne grain, og den amerikanske HD-DVD/Blu-ray udgivelse af Pan's Labyrinth er et godt eksempel.
I de typer af analog film som er blevet brugt siden the beginning of days, er grain en implicit del af filmen, så detaljer er endda bundet til grain! Instruktørerne har kendt til alle disse forskellige typer af analog film og valgt den type, som nu engang opfyldte deres behov bedst muligt.
Man kan ikke tale om, "hvad nu hvis"? Ville Leonardo Da Vinci have ønsket en glat version af Mona Lisa, hvis der fandtes pensler som ikke lavede struktur? Hypotetisk! Manden brugte de forhåndenværende værktøjer til at lave hans værker og så er det ikke op til fremtidens kuratorer eller restaureringseksperter at skyde manden motiver i skoen, som er ligegyldige iht. hans allerede eksisterende værker, ej heller at lade kunst interesserede amatører få indflydelse på disse processer, blot fordi det "ser godt ud" i deres øjne.
Grain er og bliver bundet til en films detaljer og manipulering af grainstrukturen kan få katastrofale konsekvenser for hele udseendet, hvis det ikke udføres med professionel ekspertise.
Sammenligner man Patton med Grand Prix, så er Grand Prix en fænomenal vinder. Sidstnævnte har grainstrukturen intakt og en sublim detaljegrad, som får Patton til at ligne en dvd.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#121 The Insider 16 år siden
#122 filmz-Bruce 16 år siden
#123 filmz-Bruce 16 år siden
Og den tilhørende tråd for diskussion
#124 The Insider 16 år siden
#125 McPeter 16 år siden
Hvad er DNR? :-)
Men trist med Gangs - var ellers en film jeg havde håbet på ville være super flot i HD.
#126 filmz-Bruce 16 år siden
Er formentlig brugt en del på nye HD titler som Patton, The Longest Day og Gangs of New York, formentlig for at tækkes majoriteten blandt HD forbrugere, som ikke aner en dyt om film og derfor synes "det ser flot ud", når en film er glat og ren at se på. Problemet er, at man derved skider instruktørernes originale værk ned i kæften og derved ødelægger originalværkerne for at tækkes forbrugerne.
Patton og The Longest Day ER superflotte. Det er blot ikke sådan filmene så ud originalt og derved findes de stadig ikke på HD i en optimal udgivelse.
#127 McPeter 16 år siden
#128 filmz-Kadann 16 år siden
Ud fra typen af film der er valgt, velsagtens. Der er jo visse filmtyper der er mere grynet end andre og præcis med disse film, kan man jo ikke formode andet, end at det har været et bevidst valg.
Men eftersom instruktøren ikke er til rådighed, så man kan spørge, må man jo lave filmen så tæt på biografudgaven som overhovedet muligt, da man så må formode at det er sådan instruktøren ville have filmen til at se ud.
Af samme grund, forsøger Criterion jo også at ramme så tæt på biografudgaverne, når de udgiver film på dvd og opmixer sjældent lydsporet, med mindre det er godkendt af instruktøren.
#129 The Insider 16 år siden
#130 filmz-Bruce 16 år siden
I de typer af analog film som er blevet brugt siden the beginning of days, er grain en implicit del af filmen, så detaljer er endda bundet til grain! Instruktørerne har kendt til alle disse forskellige typer af analog film og valgt den type, som nu engang opfyldte deres behov bedst muligt.
Man kan ikke tale om, "hvad nu hvis"? Ville Leonardo Da Vinci have ønsket en glat version af Mona Lisa, hvis der fandtes pensler som ikke lavede struktur? Hypotetisk! Manden brugte de forhåndenværende værktøjer til at lave hans værker og så er det ikke op til fremtidens kuratorer eller restaureringseksperter at skyde manden motiver i skoen, som er ligegyldige iht. hans allerede eksisterende værker, ej heller at lade kunst interesserede amatører få indflydelse på disse processer, blot fordi det "ser godt ud" i deres øjne.
Grain er og bliver bundet til en films detaljer og manipulering af grainstrukturen kan få katastrofale konsekvenser for hele udseendet, hvis det ikke udføres med professionel ekspertise.
Sammenligner man Patton med Grand Prix, så er Grand Prix en fænomenal vinder. Sidstnævnte har grainstrukturen intakt og en sublim detaljegrad, som får Patton til at ligne en dvd.