Så "A Prairie Home Companion" igår og det var rart at se intruktøren næsten i topform - hans bedste film siden Short Cuts.
Handlingen udspiller sig over den sidste dag i det live musik radioprogram "A Prairie Home Companion" går i luften og har gjort det i 30 år. Værten er G.K. (Garrison Keillor), som er også er værten på det virklige radioshow af samme navn, som både synger med og laver direkte reklamer i æteren.
Sangene ingår i handlingen og er ofte melankolske, romantiske, bitre og i Dusty og Leftys(Woody Harrelson og John C. Reilys) tilfælde sjofle og lumre.
Som i de fleste af Altmans bedste film er der en myriade af personer som relatere til hinanden på forskellige måder og som vanen tro ofte taler i munden på hinanden noget som Altman har holdt ved siden M*A*S*H - som folk taler flest.
Hvor Woody Allen har lavet sine flest dårlige film de sidste 15 år har Altman lavet en skøn blanding af Mesterværker, middelmådige film og dicideret dårlige film siden gennembrudet i 1969. Men her er der absolut tale om en af de absolut bedre Altman hvor hyggen og charmen må få selv de mest koldblodige til at smile.
Skuespillet er som altid godt, bedst er Meryl Streep og Lilly Tomlin som søsterparret Yolanda og Rhonda Johson hvis samspil vi fik en smagsprøve på tidligere på året ved Oscar uddelingen.
Som fan er Altman og alle andre auteurs er der selvfølelig altid faren for at man ophøjer middelmådige film til ekstraordinære film - som Pauline Kael sagde noget i retningen af: auteur betyder i værste fald at de laver den samme form for lort hver gang. Så anbefalingen må lyde noget i retningen af: for Altman fans er der tale om en af hans 5-10 bedste. For de uindviddet er der tale om en film med en løs historie, charmerende bihistorier og overlappende dialog der gør det lidt svært at høre det hele og ultimativt at følge med.
Ps.: Tom Waits og Lyle Lovett skulle oprindeligt havde spillet Dusty og Lefty.
Da Altmans helbred var skrantendee var Paul Thomas Anderson hyret som backup instruktør.
#11 jessup 19 år siden
Handlingen udspiller sig over den sidste dag i det live musik radioprogram "A Prairie Home Companion" går i luften og har gjort det i 30 år. Værten er G.K. (Garrison Keillor), som er også er værten på det virklige radioshow af samme navn, som både synger med og laver direkte reklamer i æteren.
Sangene ingår i handlingen og er ofte melankolske, romantiske, bitre og i Dusty og Leftys(Woody Harrelson og John C. Reilys) tilfælde sjofle og lumre.
Som i de fleste af Altmans bedste film er der en myriade af personer som relatere til hinanden på forskellige måder og som vanen tro ofte taler i munden på hinanden noget som Altman har holdt ved siden M*A*S*H - som folk taler flest.
Hvor Woody Allen har lavet sine flest dårlige film de sidste 15 år har Altman lavet en skøn blanding af Mesterværker, middelmådige film og dicideret dårlige film siden gennembrudet i 1969. Men her er der absolut tale om en af de absolut bedre Altman hvor hyggen og charmen må få selv de mest koldblodige til at smile.
Skuespillet er som altid godt, bedst er Meryl Streep og Lilly Tomlin som søsterparret Yolanda og Rhonda Johson hvis samspil vi fik en smagsprøve på tidligere på året ved Oscar uddelingen.
Som fan er Altman og alle andre auteurs er der selvfølelig altid faren for at man ophøjer middelmådige film til ekstraordinære film - som Pauline Kael sagde noget i retningen af: auteur betyder i værste fald at de laver den samme form for lort hver gang. Så anbefalingen må lyde noget i retningen af: for Altman fans er der tale om en af hans 5-10 bedste. For de uindviddet er der tale om en film med en løs historie, charmerende bihistorier og overlappende dialog der gør det lidt svært at høre det hele og ultimativt at følge med.
Ps.: Tom Waits og Lyle Lovett skulle oprindeligt havde spillet Dusty og Lefty.
Da Altmans helbred var skrantendee var Paul Thomas Anderson hyret som backup instruktør.