Gravatar

#21 ks 18 år siden

Det vil sige, at mange af lokationerne, personerne, skurkene osv går igen i Dark Tower, og som regelt er flettet ind så det stemmer overens med den oprindelige bog. Serien er bestemt værd at læse når man engang har pløjet sig igennem tilstrækkelig King bøger til at tage den store udfordring op (The Stand skal dog lige læses først, vil jeg mene).

Det er svært at forklare præcis, hvordan han crosser over med sine andre bøger, men det er egentlig rent fundamentalt et spørgsmål om, at han inkluderer mange situationer, steder og personer fra tidligere bøger, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det uden at spoile hele svineriet. :)
Gravatar

#22 Martindan 18 år siden

#21 - pm mig eller spoil mig gerne.. synes det lyder spændende..
for cryin' out loud......
Gravatar

#23 ks 18 år siden

Hm, jeg vil da gerne forsøge at forklare for eventuelt interessede, der endnu ikke har stiftet bekendtskab - men jeg anbefaler, at man selv tager udfordringen op og begynder på den første bog i serien.

The Dark Tower er, det her er en kort opsummering, en historie om "The last Gunslinger" og hans rejse imod The Dark Tower, der står i midten af universet. The Dark Tower foregå i et univers, hvor man kan rejse imellem de forskellige verdener (Jeg mener den første bog har en beskrivelse af noget der ligner: Hvis du forestiller dig en ørken, så skulle hvert sandkorn være sin egen verden - alle sammen har ligheder mellem hinanden, og mange af dem ligner hinanden - men de er i sidste ende allesammen en lille smule forskellige og foregår i en lidt forskellg tid. Denne sidste Gunslinger rejser så imellem mange verdenen i hans forsøg på at nå The Dark Tower (Det Sorte Tårn på dansk, men læs den på engelsk), og undervejs møder han en del karakterer fra tidligere bøger og altså (dette er en meget stor spoiler) Stephen King selv i en af de senere bøger, hvordan Stephen King har skrevet sig selv ind vil jeg ikke komme ind på, læs istedet bogen selv - de er nemlig meget interessante.

Undervejs i denne rejse møder han altså en række personer, og de mest genkendelige (Nej, Pennywise er ikke med i serien, hvilket mange fans har ønsket) er formentlig Father Callahan Salem's Lot) og Ted Brautigan (Hearts of Atlantis), og så er den legendariske Randall Flagg (The Stand/Eyes of the Dragon) naturligvis også en af de mest centrale skurke i historien. Det skal nævnes, at rejserne også krydser en del tidligere steder hvor King's bøger har foregået, og der er generelt mange hints til tidligere eller senere bøger. Fx er tallet 19 et meget centralt tema i The Dark Tower hele vejen igennem (Bag of Bones).

The Dark Tower er formentlig King's bedste forsøg på at skabe sit eget univers i stil med Tolkien, og han har da også selv udtalt, at bøgerne er inspireret af den slags fantasy, og så spaghettiwesterne i 60/70'erne hvor han begyndte at skrive den første bog.

Mere information: www.thedarktower.net - som i øvrigt er et fremragende sted for King fans, og de har et rigtig godt forum også. Bare pas på med at læse frem i Dark Tower trådene, fordi der er rigtig mange spoilers i de forskellige tråde når folk spekulerer over de forskellige teorier.

Skriv ny kommentar: