Har staklet i et par dage, så der blev tid til et par film:
Garden state: Debuterende forfatter/instruktør Zach Braff har lokket Natalie Portman til at spille med i sin film om en ung fejlslagen skuespiller på lidt for mange lykkepiller, som skal hjem til sin mors begravelse og konfrontere sin far, som samtidig er hans psykiater. Han fordriver tiden i barndomsbyen med at hænge ud med gamle venner og forelsker sig i den charmerende og noget specielle Sam (Portman) - fornuftigt nok har Zach valgt at spille hovedrollen selv... Filmen vinder især på sin autenticitet og hjerte. Den er også ganske morsom, og Portman er fremragende. Jeg var meget positivt overrasket og lod mig endda også lokke til at høre kommentarsporet med Braff og Portman, som er ganske informativt, men især udmærker sig ved at skabe en god stemning imellem de to.
The Contender: Politisk drama om udnævnelsen af den første kvindelige amerikanske vicepræsident, hvis politiske modstandere graver gamle sex-eskapader frem for at ødelægge hendes troværdighed. Jeff Bridges er en morsom præsident, og Joan Allen er god (men dog ikke sin Oscarnominering fortjent, synes jeg), og jeg elsker politiske dramaer. Den bliver dog liiige sødsuppet nok for min smag tilsidst.
40 days and 40 nights: jaja, jeg vidste jo godt, at det her ikke var stor kunst. Det er måske den dummeste film, jeg har set. Præmissen er dybt debil - for de uindviede handler det om en fyr, der vil holde sig fra sex i 40 dage (ja, uha det er svært). Man tager sig ustandseligt i at sige "hold nu op" - hans venner laver en hjemmeside hvor man kan vædde om, hvor længe han holder ; pigerne på arbejdet føler det som en antifeministisk aktion og kaster sig over ham; han får hallucinationer af sexhunger... Jeg tror egentlig kun jeg så den til ende fordi jeg satsede på at der måtte komme en sex-scene med den virkeligt lækre romantic interest.
#11 jessup 19 år siden
#12 filmz-kaotmus 19 år siden
Garden state:
Debuterende forfatter/instruktør Zach Braff har lokket Natalie Portman til at spille med i sin film om en ung fejlslagen skuespiller på lidt for mange lykkepiller, som skal hjem til sin mors begravelse og konfrontere sin far, som samtidig er hans psykiater. Han fordriver tiden i barndomsbyen med at hænge ud med gamle venner og forelsker sig i den charmerende og noget specielle Sam (Portman) - fornuftigt nok har Zach valgt at spille hovedrollen selv... Filmen vinder især på sin autenticitet og hjerte. Den er også ganske morsom, og Portman er fremragende. Jeg var meget positivt overrasket og lod mig endda også lokke til at høre kommentarsporet med Braff og Portman, som er ganske informativt, men især udmærker sig ved at skabe en god stemning imellem de to.
The Contender:
Politisk drama om udnævnelsen af den første kvindelige amerikanske vicepræsident, hvis politiske modstandere graver gamle sex-eskapader frem for at ødelægge hendes troværdighed. Jeff Bridges er en morsom præsident, og Joan Allen er god (men dog ikke sin Oscarnominering fortjent, synes jeg), og jeg elsker politiske dramaer. Den bliver dog liiige sødsuppet nok for min smag tilsidst.
40 days and 40 nights:
jaja, jeg vidste jo godt, at det her ikke var stor kunst. Det er måske den dummeste film, jeg har set. Præmissen er dybt debil - for de uindviede handler det om en fyr, der vil holde sig fra sex i 40 dage (ja, uha det er svært). Man tager sig ustandseligt i at sige "hold nu op" - hans venner laver en hjemmeside hvor man kan vædde om, hvor længe han holder ; pigerne på arbejdet føler det som en antifeministisk aktion og kaster sig over ham; han får hallucinationer af sexhunger... Jeg tror egentlig kun jeg så den til ende fordi jeg satsede på at der måtte komme en sex-scene med den virkeligt lækre romantic interest.