Mhs til Cedric Daniels vil jeg gerne sige at jeg intet sympati havde med ham anden gang jeg så serien. Det hang måske sammen med at jeg så den med min kæreste der var ved at falde ned af sofaen hver gang han tog trøjen af *rolleyes* :P
Til aspirerende The Wire fans er box-sættet pt på tilbud på CDON til 350kr(!) for alle 5 sæsoner (gælder nok kun ugen ud).
Og som kommentar til barne castingen, så er det eneste jeg har set der kommer i nærheden af the Wire; City of Gods og indtil videre the Game of Thrones. Jeg er normalt en af dem der hader barne castings, og jeg kan ikke mindes et eneste tidspunkt i the wire hvor jeg har følt børnene ikke har været troværdige, hvilket ikke siger så lidt i forhold til deres karakterer.
Og så er det så evigt befriende at det gode ikke kun er godt og det onde ikke kun er ondt, og begge parter får lov at lave svære valg sæsonerne igennem.
Jeg har rammet reel information om serien ind i en spoiler og forsøger at perspektivere resten, så det alligevel giver mening.
Det er ikke en uge siden, jeg blev færdig med sæson 4 igen, og jeg må sige, at børnene i den sæson trækker den helt enormt meget op i forhold til de andre sæsoner, fordi der ikke er én dårlig skuespiller blandt dem, i mine øjne. Det er vanvittigt, så troværdigt det er at følge deres liv, og det gør, at den sæson står meget stærkt hos mig.
Specialklassens udvikling gennem sæsonen er en af de ting, jeg hæftede mig ved.
Især da eleverne bliver sendt tilbage til deres respektive klasser og Albert Stokes (den helt lille knægt) hurtigt søger tilbage til det gamle, velkendte lalleri og samtlige af de andre elever ignorerer ham og Zenobia Dawson, der selv var i specialklassen endda ruller med øjnene - det hele foregår på få sekunder, men det er enormt sigende om ikke bare specialelevernes individuelle udvikling men også om Prez' udviking som underviser. Jeg er i øvrigt også enig i, sjovt nok, at hans rolle gennem serien ændrer sig enormt meget.
En af mine absolutte favoritter, nu jeg har set de første fire sæsoner igen for anden gang (jeg kom meget sent igang med The Wire) er Carver. Han forandrer sig enormt meget, og hvor han i starten, når han blev irettesat eller "undervist" af mere erfarne kolleger, der måske ikke havde højere rang end ham, havde han en tendens til at irriteres over det mere end noget andet. Men (igen) i sæson 4 ser man ham meget stærkere, mere moden og som en helt anden type "strisser," end han har været hidtil.
The Wire er en af de serier, jeg ved, jeg kommer til at vende tilbage til igen og igen. Sæson 2 er og bliver nok min favoritsæson, fordi selve hovedplottet udvikler sig så helt fantastisk og viser, hvor mange forskellige ting, der spiller ind over for hinanden i det kriminelle miljø.
Og så er jeg ikke engang kommet igang med at ævle om Avon og Stringer, to personer, man fra starten bare ved, er meget, meget tætte på hinanden, men som ender med at stå vidt forskellige steder i deres liv.
Det er karakterudvikling, der finder sted overalt, også i virkeligheden. De to er jo "bare" to nære venner, der altid har holdt sammen, lavet alting sammen og i bund og grund villet det samme med deres forretning. Men som tiden går viser det sig, at de vil noget helt forskelligt, og hvis de skal det, kan de ikke arbejde sammen mere. Konsekvenserne af det, i The Wire, er bare mere vidtrækkende, end hvis det var to venner, hvis omgang med kriminelle var holdt på et lidt lavere plan.
Det, der overrasker mig mest, er egentlig, at der bliver talt overraskende lidt om serien på diverse fora. Den bliver ofte nævnt i samme åndedræt om andre store, skelsættende serier. Men det, at være fan af The Wire, er altså lidt som at være med i en art hemmelig klub, hvor kun de indvieede fatter, hvad der foregår. Og det er synd.
Jeg opgav The Sopranos på vej mod slutningen af første sæson, da jeg startede The Wire op igen og åd tre sæsoner i streg. Jeg kan slet ikke få nok af Baltimore og andre serier, der får ros for samme omgang med karakterskildring og dramatisering, siger mig ikke en døjt. Det er underligt.
Slutscenen, hvor betjenten på havnen kigger på skuret hvor Frank Sobotka plejede at komme udfra, men af åbenlyse årsager ikke gør den her gang, det er den scene der ramte mig hårdt, fordi selv om han jo var lidt skurk agtigt, så holdt hun jo faktisk lidt af ham, og i sidste ende ville han blot redde sine to sønner, selv om han undervejs i sæson'en virker som om han især er efter den mindste af sønner, ham der roder sig ud i de store ting. Og så er der hele Pranken som Frank Sobotka laver med Politiets specielle overvågningsvogn, som han sender væk i en container 8-)
Og ja Sæson 4
med Prez der magtesløs, oplever, hvor dumt skolesystemet er, og at de lidt har glemt de her børn, er hel vild med den karakter, fordi i starten er han blot den her utilregnlige politi søn, der er lidt løs på tråden pistol mæssigt, men opdager hurtigt at han har talent sammen med Lester Freamon med og efterforsker Avon og Stringer Bells fortagene
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Jeg opgav The Sopranos på vej mod slutningen af første sæson, da jeg startede The Wire op igen og åd tre sæsoner i streg. Jeg kan slet ikke få nok af Baltimore og andre serier, der får ros for samme omgang med karakterskildring og dramatisering, siger mig ikke en døjt. Det er underligt.
Glad for jeg ikke er den eneste. Jeg så The Wire før Sopranos, og jeg nåede nok 2/3 igennem første sæson før jeg gav op. Jeg forstod bare ikke hvorfor den var relevant. Den var ikke sjov nok til at være komik (allá breaking bad som er awesome) eller seriøs nok til at være god som Wire. Personligt tror jeg det har noget at gøre med sproget. I The Wire er der tidspunkter hvor man ønsker sig en ordbog, og man er ofte nødt til at virkelig at følge med (jeg så den uden undertekster første gang for virkelig at leve mig ind i det uden forstyrrende elementer) for at få det hele med.
Wallaces mord af hans venner Stringers der giver green light for D'angelos drab Stringers forræderi af Avon Dukie der bliver druggie Bubbles der forsøger at hænge sig selv og som konsekvens blir clean Micheal der capper Snoop Ziggy der blir skudt og sikkert flere :P [/spolier]
#11 OxxY 11 år siden
Til aspirerende The Wire fans er box-sættet pt på tilbud på CDON til 350kr(!) for alle 5 sæsoner (gælder nok kun ugen ud).
Og som kommentar til barne castingen, så er det eneste jeg har set der kommer i nærheden af the Wire; City of Gods og indtil videre the Game of Thrones. Jeg er normalt en af dem der hader barne castings, og jeg kan ikke mindes et eneste tidspunkt i the wire hvor jeg har følt børnene ikke har været troværdige, hvilket ikke siger så lidt i forhold til deres karakterer.
Og så er det så evigt befriende at det gode ikke kun er godt og det onde ikke kun er ondt, og begge parter får lov at lave svære valg sæsonerne igennem.
#12 Kochie 11 år siden
Det er ikke en uge siden, jeg blev færdig med sæson 4 igen, og jeg må sige, at børnene i den sæson trækker den helt enormt meget op i forhold til de andre sæsoner, fordi der ikke er én dårlig skuespiller blandt dem, i mine øjne. Det er vanvittigt, så troværdigt det er at følge deres liv, og det gør, at den sæson står meget stærkt hos mig.
Specialklassens udvikling gennem sæsonen er en af de ting, jeg hæftede mig ved.
En af mine absolutte favoritter, nu jeg har set de første fire sæsoner igen for anden gang (jeg kom meget sent igang med The Wire) er Carver. Han forandrer sig enormt meget, og hvor han i starten, når han blev irettesat eller "undervist" af mere erfarne kolleger, der måske ikke havde højere rang end ham, havde han en tendens til at irriteres over det mere end noget andet. Men (igen) i sæson 4 ser man ham meget stærkere, mere moden og som en helt anden type "strisser," end han har været hidtil.
The Wire er en af de serier, jeg ved, jeg kommer til at vende tilbage til igen og igen. Sæson 2 er og bliver nok min favoritsæson, fordi selve hovedplottet udvikler sig så helt fantastisk og viser, hvor mange forskellige ting, der spiller ind over for hinanden i det kriminelle miljø.
Og så er jeg ikke engang kommet igang med at ævle om Avon og Stringer, to personer, man fra starten bare ved, er meget, meget tætte på hinanden, men som ender med at stå vidt forskellige steder i deres liv.
Det er karakterudvikling, der finder sted overalt, også i virkeligheden. De to er jo "bare" to nære venner, der altid har holdt sammen, lavet alting sammen og i bund og grund villet det samme med deres forretning. Men som tiden går viser det sig, at de vil noget helt forskelligt, og hvis de skal det, kan de ikke arbejde sammen mere. Konsekvenserne af det, i The Wire, er bare mere vidtrækkende, end hvis det var to venner, hvis omgang med kriminelle var holdt på et lidt lavere plan.
Det, der overrasker mig mest, er egentlig, at der bliver talt overraskende lidt om serien på diverse fora. Den bliver ofte nævnt i samme åndedræt om andre store, skelsættende serier. Men det, at være fan af The Wire, er altså lidt som at være med i en art hemmelig klub, hvor kun de indvieede fatter, hvad der foregår. Og det er synd.
Jeg opgav The Sopranos på vej mod slutningen af første sæson, da jeg startede The Wire op igen og åd tre sæsoner i streg. Jeg kan slet ikke få nok af Baltimore og andre serier, der får ros for samme omgang med karakterskildring og dramatisering, siger mig ikke en døjt. Det er underligt.
#13 elwood 11 år siden
Og ja Sæson 4
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#14 Castanea 11 år siden
Jeg har svært ved at se, hvordan man kan spoile The Wire.
#15 elwood 11 år siden
Lige en af de første jeg kan tænke på.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#16 OxxY 11 år siden
Glad for jeg ikke er den eneste. Jeg så The Wire før Sopranos, og jeg nåede nok 2/3 igennem første sæson før jeg gav op. Jeg forstod bare ikke hvorfor den var relevant. Den var ikke sjov nok til at være komik (allá breaking bad som er awesome) eller seriøs nok til at være god som Wire. Personligt tror jeg det har noget at gøre med sproget. I The Wire er der tidspunkter hvor man ønsker sig en ordbog, og man er ofte nødt til at virkelig at følge med (jeg så den uden undertekster første gang for virkelig at leve mig ind i det uden forstyrrende elementer) for at få det hele med.
#17 OxxY 11 år siden
Wallaces mord af hans venner
Stringers der giver green light for D'angelos drab
Stringers forræderi af Avon
Dukie der bliver druggie
Bubbles der forsøger at hænge sig selv og som konsekvens blir clean
Micheal der capper Snoop
Ziggy der blir skudt
og sikkert flere :P
[/spolier]
#18 elwood 11 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"