Filmselskabet Fox 2000 har valgt at aflive deres længe annoncerede planer om filmatiseringen af “He-Man and the Masters of the Universe”, baseret på Mattels berømte legetøjs- og tegnefilmsserie fra 1980’erne.

Executive producer hos Fox, Rodney Ferrell, udtaler: ”Dette var et projekt, der var sat i gang hos Fox, men i løbet af de seneste måneder har vi givet projektet tilbage til Mattel og er ikke længere involveret.”

“He-Man” filmen har gennem de sidste år været udsat for adskillige forsinkelser og har også haft en del manuskriptforfattere ind over. Senest var John Woo tilknyttet som producer og Adam Rifkin som manuskriptforfatter. Fox 2000 skulle stå for produktionen og distributionen af filmen.

I 1983 blev den populære legetøjsserie om den muskuløse helt He-Man omsat til en animationsserie, mens en liveaction-filmudgave, “Masters of the Universe”, fulgte i 1987 med Dolph Lundgren i hovedrollen.

Det forventes, at Mattel formentlig nu vil forsøge sig med at få filmatiseringen i gang hos et andet filmselskab, muligvis stadig med Woos produktionsselskab, LionsRock, tilknyttet.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 MikkelHJ 18 år siden

Med hensyn til det relaterede link, så har Elwood ret. Før forvandlingen siger Adam: By the Power of Grayskull!. Så løfter han sværdet i vejret og bliver til He-Man, der herefter råber: I have the power!.

Det kan selvfølgelig være, at thomas040 tænkte på sangen The Power, som gruppen Snap! hittede med i 1990.

Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#12 filmz-hcvang 18 år siden

Den skal ses, hvis den nogensinde bliver til noget. He-Man styrer.

Skriv ny kommentar: