I juni sluttede femte sæson af den mest populære serie fra HBO, “Game of Thrones”. Og nu kan serien snart skimte sin afslutning, meddeler HBO. Sæson 8 i 2018 ligner endestationen for fantasy-serien.

Se også: George R.R. Martin klager over Marvels forudsigelige skurke

Det er Deadline, der citerer HBO-chefen Michael Lombardo, for at det om få år kan være slut med “Game of Thrones”. Lombardo har ellers forgæves forsøgt at overtale showrunnerne David Benioff og Dan Weiss til at genoverveje beslutningen:

”Jeg ville elske, hvis de skiftede mening, men det er sådan, det ser ud lige nu,” siger Lombardo, der tidligere har ytret ønske om, at serien mindst skulle strække sig over et årti, hvilket altså ikke vil ske med de i alt otte år, der nu er udsigt til.

Men måske er universet ikke helt dødt efter 2018. HBO er nemlig meget åben over for prequels eller spin-offs til serien:

”Jeg vil være åben for alt, hvad David og Dan vil lave… Der er et stort potentiale i en prequel,” siger HBO-chefen.

Sæson 6 af “Game of Thrones” får premiere i foråret 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 Geekalot 9 år siden

Var der nogen der tvang dig til at klikke på linket ?
Gravatar

#12 Nagash 9 år siden

3 sæsoner mere lyder meget passende. Kæresten og jeg har fulgt med lige fra starten, så vi skal da selvfølgelig se den til ende.
Spinoffs eller andet ved jeg dog ikke helt med. Men første afsnit skal da ses. Regner da også med at se første afsnit af Fear the Walking Dead, ligesom jeg også så første afsnit af Better Call Saul (som så fangede med det samme).
Gravatar

#13 SublimeKen 9 år siden

#7

Meget kunne tyde på at han kommer tilbage. Læs denne her: http://whatculture.com/tv/game-of-thrones-8-new-pi...
Gravatar

#14 Geekalot 9 år siden

#13 true, men er også den her https://goo.gl/9rXQ9l :) der er mange muligheder, eller der er 3 til videre hehe
Gravatar

#15 MadMartigan 9 år siden

Jamen skal man ikke snart igang med at filme sæson 6, så må folk da vide om han er med på settet???

Jeg tror ikke jeg ser sæson 6, hvis han ikke er med.
I'm your huckleberry...
Gravatar

#16 Nicki52 9 år siden

MadMartigan (15) skrev:
Jamen skal man ikke snart igang med at filme sæson 6, så må folk da vide om han er med på settet???

Jeg tror ikke jeg ser sæson 6, hvis han ikke er med.


Han er blev set i Belfast hvor de optager alle karakterens scener. Og mange Game of Thrones skuespillere styrter til Belfast bla. Gemma Whelan som spiller Theon Greyjoys søster Yara.

Men de kan godt droppe med at have Dorne med i serien. De har slagtet den storyline og karaktere i den storyline så meget at den er mega ligegyldig. Den er sindssyg vigtig i bogen.
Jeg var ked at Areo (den store sorte gut) ikke fik lov til at dræbe nogen.

Men nu er Dorne jo ikke vigtig i serien.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: