Der har længe været spekulationer omkring en fjerde film i den succesfulde franchise om “Pirates of the Caribbean”, og nu kan en kilde fra filmselskabet ikke blot fortælle om projektets status, men også løfte sløret for, hvilken kurs piratsagaen vil sætte plotmæssigt.

Angiveligt skulle den omtalte “Pirates of the Caribbean 4” ikke længere kun være en mulighed, men næsten en realitet. Johnny Depp har allerede givet udtryk for, at han med glæde vil spille Jack Sparrow igen, og nu bliver det rapporteret, at også medspilleren Geoffrey Rush og instruktøren Gore Verbinski vil være med ombord. Resten af den faste skuespillerbesætning skal dog ikke forventes tilbage, da filmene fra nu af kun vil handle om Kaptajn Jack, og man vil derfor ikke få et gensyn med Will og Elizabeth.

Dette vil dog ikke blive de eneste ændringer, som Disney har sat sejl til i de kommende film, da historien sandsynligvis også tager en anderledes drejning.

Kilden beretter om de idéer, der lige nu foreligger til de nye filmeventyr: I slutningen på ‘Pirates 3’ lægges der op til en historie om ungdommens kilde, hvilket nok ikke er den eneste historie, de muligvis bruger i den næste piratfilm. Historien om kilden kunne bruges på en anden facon til at introducere selve historien i ‘Pirates 4’.”

”Den næste film bliver nok også en afstikker fra den samme formel, som de tre foregående film benyttede sig af, hvilket betyder, at produceren Jerry Bruckheimer muligvis denne gang planlægger at blande med science fiction-genren, og det kunne være hjertet i en ny trilogi med Jack Sparrow og hans brogede besætning. Nogle af de idéer, som der er blevet brainstormet, har involveret nogle Jules Verne-inspirerede scenarier, der indbefatter nogle ret store flyvende maskiner, en mand, som ønsker at herske over mere end havet, et møde med den mest berømte og farligste pirat nogensinde, en rejse for at komme frem til en forsvunden verden, og Jack og hans pirater, der drager ud hvor ingen anden pirat har været før.”

Angiveligt skulle den forsvundne verden været en reference til det sagnomspundne, sunkne rige, Atlantis, hvilket ville passe ind med Jules Verne-elementerne og scifi-genren. Desuden vil der efter sigende også blive afsløret mere af Jacks fortid og hans slægt.

Endvidere kan kilden fortælle, at fortsættelsen dog ikke vil gå i produktion foreløbig, da startdatoen formentlig vil falde mellem 2009 og 2011, hvilket også kan betyde en del ændringer i den foreslåede plotmulighed.

Inden fans af den sørøveriske eventyrsaga bliver alt for opstemt, skal det dog påpeges, at ovenstående stadig skal betragtes som rygter, indtil der foreligger konkrete oplysninger om det næste kapitel i piratsagaen.



Vis kommentarer (30)
Gravatar

#11 Alex 17 år siden

#9 Vent..vent...ja nu kan jeg også se scenen for mig! Hold da kæft hvor det ville være en god scene..... og så skal Sparrow også lige have en laserkanon på fartøjet som skyder ud til alle sider...BVAD

Jeg kan godt lide Jules Verne, men til en pirat-film?????
jeg har altid bare ville se en realistisk (altså uden udødelige og alt det der crap) pirat-film med en skør Jack Sparrow i hovedrollen. Det ville være fantastisk, og så uden Will og Elizabeth, tja det var en sørgelig historie med de to.
Gravatar

#12 filmz-Aras 17 år siden

Det lyder godt med Johnny Depp og Geoffrey Rush på rollelisten, men jeg begynder at føle at de kører sørøverhistorien lidt for langt ud... Jules Verne i et pirat-eventyr??

Generelt synes jeg film-verdenen lider af "efterfølgere-til-alle-film-fænomenet"! Hvorfor ødelægge nogle gode film, ved at lave en masse opfølgere..?
Frodo: "What news of the outside world? Tell me everything".
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".
Gravatar

#13 HonoDelLoce 17 år siden

#12

Jeg synes det mest interessante spørgsmål er - hvorfor føler du, at de ødelægger en film ved at lave en efterfølger til den?
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#14 smalieux 17 år siden

En science fiction piratfilm? Det plot lyder sgu lidt for mærkeligt! Jeg er helt klart åben for en 4'er, men synes altså de skal gå tilbage til den stil de kørte i 1'eren. Det kunne da være fedt med en film der foregår inden 1'eren.
Men måske er det i virkeligheden bedst at stoppe mens legen er god. Det kan altså godt blive lidt trættende med al den "hylden" af Jack Sparrow.

Men helt klart en positiv nyhed at både Johnny Depp og Geoffrey Rush sandsynligvis er med på en 4'er. De er helt klart de bedste i den serie.
Gravatar

#15 filmz-Bruce 17 år siden

Skatteplaneten var meget god :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#16 Alex 17 år siden

#15 Nu er Skatteplaneten og Pirates of the Caribbean to vidt forskellige genre....
Gravatar

#17 filmz-Kragmose 17 år siden

Fokus på Barbossa og Jack, og ingen Will og hende den anden. Jeg er på.
Gravatar

#18 PredatorX 17 år siden

#16

Det er det da overhovedet ikke hvis de vil gøre som de skriver...
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#19 MOVIE1000 17 år siden

hva skal jack sparrow med ungdommens kilde. tror at det hænger lidt sammen med de andre film. fordi han har altid gerne vil være udødelig
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#20 Lowkey 17 år siden

#19

Jeg tror bare at det var en sjov idé de fik med den kilde.
Ifølge kortet som Jack kigger på i slutningen, er ungdommens kilde placeret nogenlunde samme sted som Disney World ligger i dag og det kan umuligt være en tilfældighed.
Hvis der nu ikke bliver lavet flere film, så ved man jo altid hvor man kan finde Jack Sparrow, nemlig der for kortet viser i filmen.
Daisy, Daisy...

Skriv ny kommentar: