Hos iKlipz.com er det nu muligt at se den falske trailer til den ikke-eksisterende B-film “Machete”, der er lavet af Robert Rodriguez, som også har instrueret den ene halvdel af “Grindhouse”-projektet, “Planet Terror”. Quentin Tarentino har instrueret den første del, “Death Proof”.

Trailer-sekvensen til “Machete” har Danny Trejo i hovedrollen som en lejemorder, der bliver beskyldt for mord og efterladt som død. Han vil nu have hævn og søger til Gud for hjælp, hvor han får en makker i form af en hurtigskydende præst (Cheech Marin). Nu skal regnskabet gøres op. Traileren til “Machete” er det første, man får at se ved fremvisningen af “Grindhouse”.

“Grindhouse”-filmene vises samlet i USA som en dobbeltforestilling med de falske gysertrailers ind i mellem. Her i Danmark vil filmene dog blive opdelt i seperate forestillinger med forskellige premieredatoer.

Den første film i projektet, “Death Proof”, forventes at få dansk premiere i juni, mens den anden film, “Planet Terror”, vil følge et par måneder efter.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 MikkelHJ 17 år siden

Det kunne være fedt, hvis filmene, de falske trailers reklamerer for, rent faktisk blev lavet, ligesom det lader til at være tilfældet med Machete.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#12 thomasegebaek 17 år siden

#10 dvd er forhåbentligt løsningen

Skriv ny kommentar: