Walt Disney Pictures og Walden Media har nu officielt fundet en instruktør til den kommende tredje “Narnia”-film, “Morgenvandrerens rejse”. Dog holdes instruktørens navn stadig hemmeligt, men forventes offentliggjort indenfor den nærmeste fremtid.

Samtidig er det blevet afsløret, at Disney allerede er gået i gang med at udvikle filmen og leder nu efter passende lokaliteter rundt om i verden til optagelserne.

De seneste rygter har villet vide, at Neil Burger, instruktøren bag “The Illusionist”, skulle have været udset til at påtage sig instruktørrollen, en tjans som han derfor skulle overtage efter Andrew Adamson, som stod bag “Løven, heksen og garderobeskabet” samt den kommende “Prins Caspian”.

“Morgenvandrerens rejse” var den tredje bog, som C.S. Lewis skrev i sin populære bogserie. Handlingen udspiller sig efter begivenhederne i “Prins Caspian”, hvori Lucy og Edmund sammen med deres irritende fætter Eustace tager på en eventyrlig sørejse med kongeskibet Morgenvandreren for at finde syv forsvundne hertuger.

Seriens anden film, “Prins Caspian”, er i fuld gang med optagelser i Prag.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Riqon 17 år siden

#10 - Du tager fejl. "Morgenvandrerens Rejse" var den 3. bog, der blev udgivet, men ligger rent kronologisk som nr. 5 i serien.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: