Den Oscar-nominerede skuespiller John Hurt er blevet tilføjet stjernelisten til den ventede fjerde “Indiana Jones”-film, der skal instrueres af Steven Spielberg. På rollelisten finder man allerede Cate Blanchett, Shia LeBeouf og Ray Winstone. Manden med hatten portrætteres igen af Harrison Ford.
Samtidig kan Sean Connery offentliggøre, at han ikke vender tilbage i rollen som Indys far. Den aldrende skuespiller siger til den officielle “Indiana Jones”-hjemmeside:
”Jeg bliver stillet det spørgsmål så ofte, at jeg tænkte, det ville være bedst at lave en offentliggørelse. Jeg tænkte længe og grundigt over det, og hvis noget kunne trække mig ud af mit otium, ville det have været en ‘Indiana Jones’-film,” forklarer den pensionerede Connery. ”Men i den sidste ende, nyder jeg simpelthen mit otium lidt for meget.”
Han udtaler afsluttende om den nye film: ”Dette er et utroligt cast, og jeg kan kun sige: ‘Knæk og bræk, alle sammen.’ Vi ses 22. maj, 2008, i biografen.”
#31 nephilim 17 år siden
#32 NightHawk 17 år siden
Jeg foretrækker den gamle frem for den nye udgave af War of The Worlds, men mener på ingen måde at sidstnævnte, er i nærheden af at være et makværk. Den nye er klart mere brutal end den gamles lettere "romantiske" tilgang til emnet og sin beskrivelse deraf, som de fleste sci-fi film typisk var det i den periode/tid. Men eller så synes jeg remaket er en flot hyldest til den gamle, der stort set hele vejen følger nogenlunde samme storyline. Sågar slutningen er fuldstændig identisk.
Effekterne synes jeg også er ret vellykkede og ganske imponerende. Og tar man et kig på castet synes jeg heller ikke, at der er noget at klage over der. Tom Cruise leverer en glimrende præstation i hovedrollen som den enlige far Ray Ferrier og slipper ret vellykket fra sit portæt af en mand, der absolut langtfra er den heltetype, som man sidder og forventer. Her kan man faktisk godt mene, at den nye er bedre end den gamle, da de indvolverede handler langt mere troværdigt i forhold til situationen.
Hvad er det ved filmen der gør, at du betegner den som et makværk ?
#33 PredatorX 17 år siden
Undskyld, hvad siger du?
#34 MikkelHJ 17 år siden
#35 Yoda 17 år siden
Han må være på hvid snus! ;-)
#36 MikkelHJ 17 år siden
#37 Yoda 17 år siden