Den Grammy-vindende sanger Kanye West, der for tiden stadig hitter med “Gold Digger”, er nu blevet hyret til at lave den nye fortolkning af kendingsmelodien til den kommende trejde omgang “Mission: Impossible” og vil derfor præge den ikoniske sang med sin egen dynamiske stil.
Det kendte tv-tema kom under kyndig behandling af medlemmerne i U2 til den første “Mission: Impossible” fra 1996 og fik endnu en nyfortolkning i 2000 af Limp Bizkit til “M:I-2”.
Tom Cruise, som igen har hovedrollen i “Mission: Impossible 3”, siger om valget: ”Som fan af Kanyes musik er jeg virkelig spændt ved udsigten til at han bidrager sine talenter til ‘M:I:3’. Vi ønskede at tage denne ‘Mission’ til et nyt niveau, og Kanyes musik har helt sikkert bidraget til at opnå det mål. Ligesom hvad vi har gjort ved filmen – hvad han har gjort ved ‘Mission’ temaet, vil fuldstændig slå folk omkuld.”
“Mission: Impossible 3” er instrueret af J.J. Abrams og får biografpremiere 5. maj.
#11 Tylerdurden 18 år siden
Jeg tror at Kanye Wests "Diamonds from Sierra Leone" er et meget godt bud på, hvad vi kan forvente os. Den er jo som bekendt bygge over temaet til James Bond filmen "Diamonds are forever".