Der har tidligere cirkuleret rygter omkring en genindspilning af 80’er thrilleren “På stop med en dræber” (“The Hitcher”), som havde Rutger Hauer i rollen som den psykopatiske blaffer med morderiske tendenser.
Projektet har nu fået grønt lys, og produceren Michael Bay er meget interesseret i at lave den. ”Nogen nævnte filmen, og jeg sagde: ‘Det er den vi burde lave,'” fortæller Bay. ”Jeg var vild med den som knægt, og vi kan tilføje nogle seje twists og forvandle den til den fedeste film.”
En mulighed, som produceren foreslår, er at have en kvindelig hovedperson. Det forventes, at Bay muligvis har Jessica Biel i kikkerten, efter at den unge skuespillerinde medvirkede i hans remake af “The Texas Chainsaw Massacre”.
Der er dog endnu ingen rygter omkring hvem der eventuelt skal spille filmens morderiske skurk. Bay vil dog snart finde en manuskriptforfatter til projektet.
Den originale “På stop med en dræber” havde C. Thomas Howell i rollen som en normal teenager, der intetanende samler den ondeste blaffer op. Seriemorderen piner så den unge mand ved at implicere ham i alle sine forbrydelser.
#11 filmz-cluas 19 år siden
Originalen var måske ikke særlig god ?
Måske kunne de bare ikke finde på noget bedre at tage sig til, end at ødelægge endnu en formidabel klassiker.
;)
#12 filmz-Seth GekOo 19 år siden
"I am Jack's medulla oblongata without me, Jack could not regulate his heart rate or breathing."