Michael J. Fox, der i de sidste mange år kun sporadisk har optrådt som skuespiller som følge af sin Parkinsons-sygdom, vender for en kort bemærkning tilbage i rollen som Marty McFly, når Spike TV’s SCREAM 2010-priser uddeles senere på måneden.
Fox vil blive genforenet med skuespillerne Lea Thompson og Elisabeth Shue fra “Back to the Future”-filmtrilogien for at markere 25-året for den første film, og i den forbindelse har 49-årige Fox genskabt den originale teaser-trailer til den første film.
Se den “nye” teaser-trailer her.
Den originale teaser-trailer kan findes her.
SCREAM 2010-priserne uddeles 19. oktober, mens “Tilbage til fremtiden”-trilogien udkommer på Blu-ray 26. oktober.
#21 Collateral 14 år siden
#22 Silver666 14 år siden