Niels Arden Oplevs film om en kvindes splittelse mellem Jehovas vidner og kærligheden, “To verdener”, bliver den danske kandidat til at vinde Oscaren for bedste ikke-engelsksprogede film.
Filmen skal nu – sammen med de andre bud fra resten af verden – vurderes af Oscar-akademiet, der nominerer fem film.
Det lykkedes ikke for sidste års kandidat, Peter Schønau Fogs “Kunsten at græde i kor”, at komme blandt de sidste fem, men året inden var Susanne Biers “Efter brylluppet” indstillet – og endte med at blive nomineret.
Danmark har tidligere løbet med den lille gyldne statuette to gange: I 1988 for Gabriel Axels “Babettes gæstebud” og i 1989 for Bille Augusts “Pelle erobreren”.
Om “To verdener” bliver Oscar-nomineret afsløres 22. januar. Selv Oscar-showet løber af stabelen 22. februar.
#11 Benway 16 år siden
#12 chuck 16 år siden
Dykkerklokken fik ikke en nominering, da franskmændene fejlagtigt indstillede Persepolis. Et valg de nok har fortrudt en hel del gange :)
#13 Benway 16 år siden
#14 Wrangque 16 år siden
#15 chuck 16 år siden
#16 Wrangque 16 år siden