Warner Bros. Pictures og produceren Jerry Weintraub går til juli i gang med kupfilmen “Ocean’s Thirteen”, der følger op på “Ocean’s Eleven” og “Ocean’s Twelve”. Skuespillerinden Ellen Barkin er den tredje films nye kvindelige hovedrolle.

Den første film i serien blev optaget på Bellagio i Las Vegas, mens efterfølgeren blev filmet i Europa. Det tredje kupeventyr vil dog blive filmet på Warner Bros. Pictures’ egen grund, eftersom det har vist sig at være for vanskeligt at optage filmen i et rigtigt casino.

Instruktøren Steven Soderbergh er tilbage bag kameraet på “Ocean’s Thirteen”, hvor man vil kunne opleve de tilbagevendende stjerner, som tæller George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon, Andy Garcia, Don Cheadle, Bernie Mac, Casey Affleck, Scott Caan, Eddie Jemison, Shaobo Qin, Carl Reiner og Elliott Gould.

Efter Barkin er kommet med om bord på projektet, betyder det at de tidligere kvindelige hovedrolleindehavere Julia Roberts og Catherine Zeta-Jones springer dette kup over. Barkins karakter vil få et tæt forhold til Damons karakter.

Manuskriptforfatterne bag “Rounders: Sidste spil”, Brian Koppelman og David Levien, har forfattet historien til den kommende film, der er blevet udset til at få premiere i sommeren 2007.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#21 filmz-Bartman 18 år siden

Har altid været glad for 11'eren og har set den alt for mange gange, men 12'eren var lidt af en skuffelse.. Men tror da jeg vil gi den en chance alligvel for den slags heist film er sku noget af det beste jeg ved på en søndag eftermiddag!! :D

#22 18 år siden

9, 11, 12: Ja, og Ellen Barkin var minus lækker allerede dengang hun lavede Sea of Love med Al. Tidens tand har næppe gjort hende til en større snack.
Gravatar

#23 intak 18 år siden

Pragtfuld nyhed! Men spørgsmålet er måske bare, hvor længe de kan malke historien?!? Ocean 11 var utrolig god, men Ocean 12 formåede ikke at fange mig helt...
Gravatar

#24 filmz-Chrizz 18 år siden

ELLEN BARKIN

I beg to differ, hvad angår tilføjelsen af Ellen Barkin til Ocean's Thirteen-holdet. Jeg finder det forfriskende, at man har valgt at inkludere en moden dame fremfor en ung, hot Hollywood-skønhed.

Og et eller andet sted holder de jo stilen. Hverken Julia eller Catherine - de to tidligere leading ladies - er hvad jeg vil kalde 'hotte'. De er ganske nydelige - som Ms. Barkin.

Heartbreakers: Hot Hewitt / Hot Weaver (50+)
Gravatar

#25 elwood 18 år siden

#19 hørt! og især slutningen synes jeg også var meget bedre hehe.

remaket var nu også godt nok, men bare ikke helt samme feel, som med the Ratpack 8-)

12'eren taler vi ikke om...
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: