En af de store danske online-butikker, hvor mange Filmz-brugere igennem tiden har langt anseelige beløb for dvd’er og Blu-rays, er lukket og begæret konkurs. Det oplyser PlanetAxel.com selv på deres websted.

PlanetAxel.com har blandt mange filmfans været et foretrukket sted at handle pga. det store udbud af først region 1-dvd’er og senere region A-Blu-rays. Webstedet var en af de første online-butikker til i 2006 at tilbyde først HD DVD efterfulgt af Blu-ray.

I den seneste tid har PlanetAxel.com forsøgt sig med fri fragt på alle varer, men det har tilsyneladende ikke været nok til at vende skuden.

I 2009 gik musik- og filmkæden Axel Music, som Axelmusic.com – senere PlanetAxel.com – udsprang fra, konkurs og lukkede en række butikker rundt om i landet, og nu er turen desværre også kommet til online-butikken.

PlanetAxel.com skriver selv på deres websted, at konkursen skyldes et katastrofalt resultat for 2011, og at beslutningen om at lukke forretningen næsten blev truffet i løbet af en enkelt aften.

Hvis man har bestillinger på PlanetAxel.com, som man endnu ikke har modtaget, kan man må webstedet læse mere om, hvordan man skal forholde sig.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (68)
Gravatar

#61 Slettet Bruger [926505783] 12 år siden

Det er trods alt bedre end hos DVD Pacific, jeg havde en del penge i klemme hos dem da de gik konkurs.
Gravatar

#62 Thomsen 12 år siden

Pacific? Tænker du ikke på DVDBoxoffice?
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#63 Slettet Bruger [926505783] 12 år siden

DVD Soon, ikke Pacific. :)
Gravatar

#64 Thomsen 12 år siden

Ah, dem havde jeg helt glemt. :-)

Det er også svært at følge med. Jeg har godt nok brugt mange forhandlere gennem årene.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#65 Slettet Bruger [926505783] 12 år siden

Jeg kom også kun til at tænke på dem, fordi jeg sad og kiggede gamle mails igennem forleden og stødte på mine vrede mails til dem, da de ikke kunne/ville udbetale pengene p.g.a. konkurs.
Gravatar

#66 MallePalle 12 år siden

Hvad er det? Har aldrig hørt om dem?
Stay Strong, Stay Beautiful, Stay Woman!
Gravatar

#67 Slettet Bruger [926505783] 12 år siden

MallePalle (66) skrev:
Hvad er det? Har aldrig hørt om dem?


Hvis du spørger til PlanetAxel, står forklaringen i nyheden.
Gravatar

#68 MallePalle 12 år siden

Nårh ja hihi. Men synes nu ikke jeg fik så meget afvide første gang jeg læste det.
Stay Strong, Stay Beautiful, Stay Woman!

Skriv ny kommentar: