Traileren til Clint Eastwoods kommende drama “Gran Torino” er blevet sluppet løs online. Eastwood har både instrueret filmen og spiller selv hovedrollen i den. Traileren kan ses ved at klikke på nyhedsoverskriften.
I filmen “Gran Torino” spiller Eastwood Walt Kowalski, en gnaven krigsveteran fra krigen i Korea. Da Kowalskis elskede Gran Torino-bil bliver forsøgt stjålet af hans nabo, teenageren Tao, beslutter Kowalski sig for at reformere den unge dreng. Kowalski bliver mod sin vilje trukket ind i drengens familie, og der bliver han tvunget til at måtte konfrontere sine racefordomme. Snart begynder han at tage skridt for at beskytte familien mod en bande, der truer nabolaget.
Nick Schenk og Dave Johannson har skrevet manuskriptet til filmen, der får amerikansk premiere 17. december.
#21 The-new-meister 16 år siden
#22 Benway 16 år siden
#23 BN 16 år siden
Kan dog ikke lade være med at tænke på, om historien i 'Gran Torino' mon vil vise sig at være mere nuanceret og have en anden vinkel eller drejning end det fremgår af traileren. Jeg bemærkede nemlig at der ikke vises klip hvor Clint'en skyder fra sig - man ser ham kun true med hhv. finger og gevær. .... Blot en tanke. Måske er det bare en god gammeldags selvtægts-film. Og måske skyldes mangelen på sådanne klip bare, at vi skal have spændingen til gode. ;-)
#24 Highland Park 16 år siden
Den tanke har også strejfet mig. Han har sikkert en trumf gemt oppe i ærmet. Og skulle det ikke være tilfældet, gør det nu ikke så meget. Jeg bliver sikkert glimrende underholdt alligevel.
#25 filmzkim 16 år siden
Jeg tror sgu, jeg køber filmen til min far!