Det ser ud til, at slasherikonerne Freddy og Jason atter får mulighed for at krydse klinger på det store lærred. New Line Cinema har nemlig genoplivet planerne om at lave en fortsættelse til deres succesfulde “Freddy vs. Jason”.
Siden filmens lukrative premiere i 2004, hvor gyserkrydsningen omsatte for hele $114 mio. på verdensplan, har filmselskabet flere gange forgæves forsøgt at få gang i en efterfølger, hvor de endda havde forhåbninger om at involvere Ash fra “Evil Dead”-trilogien og morderen Michael Myers fra “Halloween”-franchisen.
Nu da New Line i samarbejde med MTV og Paramount er påbegyndt arbejdet på en ny filmudgave af “Fredag den 13.”, som vil få premiere i begyndelsen af 2009, har filmselskabet fået fornyet interesse for projektet og er derfor begyndt at udvikle en “Freddy vs. Jason 2”, hvor de to herrer fra gyserserierne “A Nightmare on Elm Street” og “Fredag den 13.” atter mødes i et blodigt opgør.
Filmstudiet vil dog først gå i gang med at udarbejde et muligt manuskript til filmen efter den igangværende strejke blandt Hollywoods manuskriptforfattere. Om filmen derpå vil få grønt lys til at gå i produktion, vil tiden vise.
#21 Kruse 17 år siden
#22 DanielH 17 år siden
#23 filmz-thehorrerfreak 17 år siden
#24 Bohemian 17 år siden
#25 kongerne 17 år siden