“Star Trek”s Khan er død

Skuespilleren Ricardo Montalban, der bl.a. blev kendt for sin medvirken som ærkeskurken Khan Noonien Singh i første sæson af “Star Trek” og i den senere film “Star Trek II: Khans vrede”, er død. Han blev 88 år.

Montalban var en af de mest prominente Latino-skuespillere i Hollywood efter Anden Verdenskrig. Han blev født i Mexico City i 1920 og flyttede til Hollywood som teenager. I starten af sin karriere blev han ofte castet i roller som Latino-lover overfor stjerner som Lana Turner og Esther Williams.

Disse tidlige roller gjorde, at Montalban igennem hele sine karriere blev en ivrig forkæmper for at nedbryde Hollywoods stereotype portrættering af Latinoer, mens han kæmpede for Latinoers rettigheder i Hollywood generelt.

På de amerikanske breddegrader blev Montalban især kendt for rollen som den godmodige Mr. Roarke i tv-serien “Fantasy Island”. Han gæsteoptråde i serier som “The Untouchables” og “The Lieutenant”, og han havde en større rolle i tv-dramaserien “Dr. Kildare”. Montalban modtog desuden en Emmy-pris for sin rolle i miniserien “How the West Was Won” fra 1978.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 filt 15 år siden

Har var også genial i The Naked Gun.
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid

Skriv ny kommentar: