Hos AICN er det nu muligt at downloade et australsk Coca-Cola reklame-spot for Bryan Singers kommende superhelteeventyr “Superman Returns”, hvor man kan få et helt nyt kig på hvordan Manden af Stål kommer et nedstyrtende fly til undsætning.

Brandon Routh har titelrollen som den ikoniske blåklædte helt, der vender tilbage til Jorden efter et mystisk fravær på flere år. Superman må nu sande at hans hjertenskær, Lois Lane, er kommet videre med sit liv, og han må derfor forsøge at komme tilbage i hendes liv, mens han kæmper for at finde en plads i det samfund, der nu har lært at leve uden ham.

Kate Bosworth har rollen som Lois Lane, mens Kevin Spacey spiller Supermans nemesis, Lex Luthor. “Superman Returns” flyver ind i amerikanske biografer 30. juni, mens man i Danmark må vente helt til august.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 killer_boy 18 år siden

Det har vel noget med det enkelte film selskab at gøre, hvor tidligt filmene udkommer i dk, både MI 3 og X-men 3 , udkommer jo få dage efter den amricanske premiere.
Gravatar

#12 blahblah 18 år siden

Jo, Lord of the Rings, i hvert fald den sidste, var i DK før USA.
Gravatar

#13 maniac 18 år siden

#12 ja, med 7 timers forskel.... Hvilket jo er ingenting i forhold til de par måneder med superman. På 7 timer tror jeg næppe en kamera-screener når at komme ud fordi folk er utålmodige med at komme i biffen og se den...

Eller snakker du om galla-forestillingen for specielt inviterede??
Gravatar

#14 The Insider 18 år siden

hehe, ja præcis.
War. War never changes.
Gravatar

#15 Riqon 18 år siden

For min skyld må de godt beholde deres sluppermand endnu længere.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: