The Weinstein Company påbegynder nu produktionen på deres filmprojekt “Grind”, hvor Quentin Tarantino og Robert Rodriguez hver er blevet sat til at instruere en 60 minutter lang gyserhistorie.

Rodriguez’ del, som skal optages i Texas, bliver kaldt “Planet Terror” og er en zombiefilm, mens Tarantino står for “Death Proof”, en slasher-film. Der er dog endnu ikke offentliggjort navne på de medvirkende skuespillere i de to filmdele.

De to filmskabere arbejder desuden på en række falske trailers og reklamer, der vil blive vist i pausen mellem de to film.

Tarantino planlægger bl.a. at fremstille en trailer til den ikke eksisterende sexploitation-film “Cowgirls in Sweden”, mens andre muligheder tæller en blacksploitation-film og en kung fu film. “Grind” vil blive optaget i stil med 1970’ernens exploitation-film, der har inspireret begge filmskabere.

“Grind” regnes med at være klar til biografpremiere 22. september.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 filmz-Kadann 18 år siden

#20 -

Nu må du jo lige bestemme dig.. :) Er det fakta eller en smagssag, fordi det er jo en selvmodsigelse at det kan være begge ting, eftersom at der er folk derude som ikke kan lide Tarantinos film.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#22 filmz-kaotmus 18 år siden

#18: Nu er reservoir dogs jo ældre end Pulp Fiction. #17 skrev at intet siden Pulp Fiction har været hype værdigt.

Personligt synes jeg ikke hverken Jackie Brown eller Four Rooms var noget særligt. Jeg har ikke fået set hverken Kill Bill 1 eller 2 eller nogen af de tv-serie afsnit, han har instrueret, så min oplevelse af Tarantino post Pulp Fiction er heller ikke voldsomt positiv.

Jeg har heller aldrig fattet hypen om Rodriguez, må jeg indrømme.
Gravatar

#23 El Capitan 18 år siden

Okay.

Jeg prøver igen forfra.

Fakta er at QT er en af 90'ernes bedste nye instruktører.

Der imod må det være en smags sag om man kan lide hans film eller ej.

Jeg synes personligt at alle hans film er fede. Super Dialoger, fede historier og skæve/sjove/smukke billeder.

Er jeg alene om det?

Skriv ny kommentar: