Selvom der er over et halvt år til premieren, er det nu muligt at se en teaser-trailer til “Orla Frøsnapper”, som bliver vist i 3D.

Se traileren her.

Gert Fredholm, der stod bag spillefilmen “Lille Virgil og Orla Frøsnapper” fra 1979, og Peter Dodd, der bl.a. har arbejdet på Tim Burtons animationsfilm, instruerer sammen den nye film, der baseres på Ole Lund Kirkegaards klassiske børnebogsfortælling.

“Orla Frøsnapper” følger Victor og hans bedste ven Jakob. Forude venter en ferie med masser af fis og ballade, hygge med hunden Pølse og Jakobs seje kusine Clara. Da cirkus kommer til byen med talentshow og kanonkonge, begynder Victor at træne et fantastisk nummer med Pølse. Men ingenting går som forventet, når byens tyranniske bølle, Orla Frøsnapper, lægger egne planer.

Filmen forventes at være klar i vinterferien 2011.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Lard Hanson 14 år siden

#7 - Det er da bedre end alt det lort med børn fra skilsmissefamilier, der er blevet lukket ud de sidste par år.

Skriv ny kommentar: