Columbia Pictures har udsendt en teaser-trailer til den nyeste katastrofefilm fra Roland Emmerichs hånd, “2012”. Emmerich har tidligere stået bag film som “Independence Day”, “Godzilla” og “The Day After Tomorrow”.
Teaser-traileren til “2012” kan ses her, hvor man også kan finde et link til traileren i HD.
I 2009 afslører et hold af verdens bedste videnskabsfolk over for den amerikanske præsident, at verden, som vi kender den, snart vil ende… I 2012 er der blevet lavet en plan, der skal redde så mange på Jorden som muligt, men ikke alle kan reddes.
Da familiefaderen Jackson Curtis tager sine to børn med på en tur til naturreservatet Yellowstone, opdager de et kæmpe forskningsanlæg og den hemmelige plan, regeringerne har planlagt. Jackson må nu tage sit og børnenes liv i egne hænder i et desperat kapløb mod tiden – og de katastrofer, der venter menneskeheden.
John Cusack har hovedrollen som Jackson Curtis, mens Danny Glover spiller den amerikanske præsident. Desuden medvirker Woody Harrelson, Amanda Peet, Thandie Newton og Oliver Platt.
“2012” rammer de danske biografer 10. juli 2009.
#21 Dragon_Claw 16 år siden
#22 filmz-ab 16 år siden
#23 wimmie 16 år siden
Kan godt lide Emmerich's film (har dog ikke set 10000000(?) BC) - synes de er flotte og underholdende; og så kan man jo lige lægge hjernen på hylden imens :)
#24 Kruse 16 år siden
#25 Crash 16 år siden