Som tidligere omtalt er Tom Welling på tale til titelrollen i Bryan Singers kommende “Superman”-film, og nu er der noget der kunne tyde på, at det måske er lykkedes Singer at få fat på Welling.
Ved Teen Choice Awards i søndags fortalte den unge skuespiller, at han har skrevet under på en kontrakt til en ny film, hvis titel han dog ikke må afsløre endnu. ”Jeg er under ed… Det er for tidligt,” sagde Welling, der også spiller Supermans alter-ego Clark Kent i tv-serien Smallville.
En talskvinde for Warner Bros. sagde, at rollen som Superman endnu ikke var blevet castet, og Wellings agent benægter samtidig alle rygter om rollen.
Yderligere reporteres det, at de indledende optagelser måske allerede begynder i oktober/tidlig november i Fox Studios i Sydney, mens den primære filmning er sat til at begynde i slutningen af februar 2005.
Ifølge rygter planlægger Warner at sætte releasedatoen til 4. juli 2006 – amerikanernes uafhængighedsdag.
#11 filmz-Kadann 20 år siden
Tja, jeg kunne nu godt lide det gamle univers.. Men, nu har jeg ikke set Smallville, og kommer sikkert heller ikke til det, dog skal du jo regne med, at hvad der vises på film/TV, er jo ikke nødvendigvis en del af den officielle historie i tegneserierne.
Hverken X-Men, Batman, Superman, Hellboy eller nogle af de andre tegneseriefilmatiseringer, er jo tro mod tegneserierne, eller for den sags skyld, i serie med tegneserierne.. ikke engang sådan noget som "Batman: The animated series".
#12 Confused101 20 år siden
Film såsom Batman, Superman, Hellboy osv. har jeg intet imod, siden det er i et "begrænset" univers...altså et par timers underholdning, og det der er vigtigt er at få så meget underholdning proppet ind i den periode, uden at bryde ALT for meget med originalen...men naturligvis lave nogle fortællemæssige friheder.
Længere serier som Smallville, der ikke følger oplægget bekymrer mig, fordi når de i de første afsnit laver en lille ændring i historien...såsom Lex møder Clark som ung, kan meget vel skabe nogle kraftige bølger, når historien/afsnittede udvikler sig, da serie-producerne jo gerne vil have nogle plottwists, der batter. Hvad ved jeg måske dør Lex eller lignende? Det er så her min irritation opstår, fordi lige pludselig er der flere historier, der ikke længere hænger sammen, og så er vi pludselig tilbage til et plot-rod igen.
Alle tegneserier har sine historie-konflikter, men specielt Smallville/Superman irriterer mig, fordi DC gjorde (i mine øjne) en genistreg, ved at forenkle historien, på den måde de gjorde, og derfor betragter jeg det som ærgeligt, hvis det ender med en tilbagevenden til forvirringen.
Batman og Justice League (animated), har jeg ikke så meget imod, fordi ganske vist er de ikke tro mod tegneserien, men indtil nu har jeg ikke set noget, der var direkte i modstrid med tegneserie-oplægget, udover det er voldsmæssigt nedtonet.
#13 filmz-Kadann 20 år siden
Tja, jeg har nu stadig ikke noget imod hvis de bragte Superboy og nogle af de andre helte/skurke/heltegrupper tilbage..
Grunden til at jeg stoppede med at læse Superman, var netop at de "forenklede" (eller som jeg ser det: ødelagde) universet.. Da det skete, og de skar en masse fra som jeg nød at læse, holdte jeg mig kun til Batman fra DC Universet, og et par enkelte specieludgivelser i ny og næ, fordi jeg syntes at de var helt ude på et sidespor.