Vi ved, at Marvel Studios og DC Comics elsker at planlægge langt ud i fremtiden med deres store superhelte-franchises. Det har Hasbro Studios nu taget ved lære af. De næste 10 år med “Transformers” er nu planlagt.

Se også: ”Transformers 5″ går i to forskellige retninger

Det fortæller Stephen J. Davis, præsident ved Hasbro Studios:

”Vi har besluttet, at vi ville skabe rammerne for de næste 10 år med ‘Transformers’-franchisen, så vi satte os sammen i et rum i tre måneder med ni af de mest kreative forfattere, jeg har arbejdet sammen med. De var ledet af Akiva Goldsman, der som bekendt har vundet en Oscar for ‘Et smukt sind’ og som har skrevet en masse gode film, og sammen skabte de rammerne for de næste 10 år med ‘Transformers’,” siger Davis til Comingsoon.

Videre fortæller Davis, at denne planlægning betyder, at det allerede er sikkert, at fire fremtidige “Transformers”-film vil se biograflærredets lys.

Den første bliver “Transformers 5”, der får premiere i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Troels91 9 år siden

mere transformers og mere Pacific Rim, tager også gerne en Real Steel 2.

Skriv ny kommentar: