© unknown

Tsunami-katastrofen filmatiseres

Det forlyder nu, at flodbølgekatastrofen i Asien vil blive filmatiseret i den nærmeste fremtid.

Ifølge en kilde i filmindustrien skulle den amerikanske tv-kanal NBC og britiske ITV’s amerikanske gren Granada Americana være gået sammen om at indspille en film om Tsunami-katastrofen, der kostede over 220.000 mennesker livet.

Flodbølgedramaet får fokus på et børnehjem i kystområdet i et af de Tsunami-hærgede lande.

Den endnu unavngivne film skulle få premiere i 2006, afhængig af om producernes nuværende jagt på en manuskriptforfatter bærer frugt.


3. jul 2005 0:05 maniac

Læs også

Ny filmudgave af "Peter Pedal" på vej
Remake af "The Monster Squad" rykker fremad
Ny gotisk filmfortolkning af "Den lille rødhætte" på vej
Natalie Portman i "Pride and Prejudice and Zombies"
Ny Muppet-film på vej: "The Cheapest Muppet Movie Ever Made"

Vis kommentarer (26)
Gravatar

#11 filmz-gofferoffer 18 år siden

#10 Du siger noget. Vi har ikke brug for en eller anden billig kærlighedshistorie midt i filmen i stil med Pearl Harbor, som jeg aldrig har kunnet se færdig, fordi jeg syntes, den var så elendig. Men ja, jeg er enig :-)
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#12 filmz-glasoksen 18 år siden

#8 > Ingen af de ovennævnte historiske episoder er mere end 100 år gamle. Jeg kender mange, der fortsat har et forhold til 2. Verdenskrig - bl.a. personer der havde slægtninge, som var ofre for de tyske national socialisterne.
Det er slet ikke så fjernt, som du gør det til - desværre.

Det er at være lidt dobbeltmoralsk, når du siger, at det er i orden, fordi du ikke har oplevet de ting (nu stiller jeg det op; sort på hvidt). Katastrofeofre samt pårørende kan der ikke sættes tid på; de vil altid blive husket, og dermed blive berørt af mange.

Om filmen så blev lavet om 100 år, så vil der stadigvæk være nogen, der ikke er kommet over katastrofen - for ikke at udskifte "nogen" med "mange".

Det er ganske enkelt forkert at stemple filmen som værende smagsløs, når du ikke kender grundlaget for filmen. Hvis du har givet bare én af ovennævnte titler en chance, så fortjener filmen om Tsunami-katastrofen også en.

For lige at sætte det hele lidt på spidsen:
Jeg var træt af den enorme mediedækning, der var af Tsunami-katastrofen. Forstå mig nu ret. Det påvirkede min hverdag negativt - alt andet ville selvfølgelig være følelsesløst, men jeg er af den overbevisning, at jeg viser min respekt ved at hylde de døde. Ved at tænke på dem! Ved at hylde livet! Ikke ved at sidde hjemme og have læben over de døde. Jeg fejrede nytårsaften som en hver anden nytårsaften.

- Og jeg synes, at vi skal tage imod Tsunami-katastrofefilmen, som vi ville med enhver anden.

Beklager for eventuelle stavefejl, men klokken er mange ;)
Gravatar

#13 NightHawk 18 år siden

# 12 - Jeg gir dig helt ret i at man ikke kan sætte tid på et begreb som sorg. Jeg mistede min morfar november 2004 og jeg tænker stadigvæk meget på ham. Det med at tiden læger alle sår er egentlig noget sludder, sådan oplever jeg det ihvertfald ikke.

Jeg mente bare, at det er for tidligt med en film om Tsunamien. I den sammenhæng finder jeg det smagløst. Jeg kan godt se pointen i at hylde livet og man behøver ikke at gå helt i sort på baggrund af katastrofen hvis man ikke selv har været involveret.

Jeg tror bare jeg var lidt forbløffet over, at de allerede ville lave en film om det. Vi er nok enige på en del punkter, alligevel:)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#14 filmz-glasoksen 18 år siden

#13 > Jeg var også forbløffet over, at de allerede ville lave en film om det. Men som jeg ser det, så er det kun positivt.

Og jeg er ked af det med din morfar.
Gravatar

#15 NightHawk 18 år siden

# 14 - Tak, det er sgu noget underligt noget, når nogen man har kendt hele sit liv pludselig er væk. Man tror man kan klare det, men når man først står i situationen, så falder ens følelser fuldstændigt fra hinanden. Det er sgu det værste man kan opleve, og desværre sker det på et eller andet tidspunkt, for os alle sammen, at man får døden ind helt ind på livet.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#16 Razzia 18 år siden

#15 - Hvis det er nogen trøst, så læger tiden alle sår. Inden for de sidste 10 år har jeg mistet alle mine bedsteforældre. Jeg tænker ikke længere over det og livet forsætter om man vil det eller ej. Der kommer selvfølgelig perioder, hvor man savner dem, men jo længere tid siden man mistede personen, jo længere tid går der mellem de perioder man tænker på de døde.

Jeg ved ikke om du var ved din morfars side da han døde. Jeg synes det giver en fred i sjælen. Jeg sad ved både min farmor og mormors sygeseng da de døde. Min mormor døde endda på min fødselsdag. :( Men på en eller anden måde bliver man afklaret med hvad der er sket, når man har været hos deres side til det sidste.

Håber det blev forståeligt. Klokken er mange og jeg ligger i min seng med den bærbare, så jeg zzz....
"hehe, you got no code, no porn and you're ugly. Let's dance!"
Gravatar

#17 evermind 18 år siden

"Flodbølgedramaet får fokus på et børnehjem i kystområdet i et af de Tsunami-hærgede lande."

Lyder umiddelbart som om, det bliver behandlet seriøst nok, men er det bare mig, eller har man været anderledes berøringsangste i forhold til at lave film om 9/11?
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#18 Confused101 18 år siden

#17 Enig. Men jeg vil skyde på det er fordi det var amerikanerne det gik ud over. Collateral Damage blev jo også holdt tilbage fordi den skulle minde om det der skete 9/11.
Gravatar

#19 filmz-Exitium 18 år siden

Vold, øddelægelse, katastrofer, det er forfærdeligt men det sælger altid.
"I dont wanna discuss how my fucking coffee tast like!"
Gravatar

#20 Riqon 18 år siden

Jeg vil sige, at der er forskel på film, der fokuserer på enorme katastrofer og på film, der fokuserer på mennesketab som følge af menneskelig ondskab (Schindler's List, Pearl Harbor, We Were Soldiers osv.), da sidstnævnte som regel har som formål at skildre og gøre opmærksom på noget forkert blandt os mennesker.

Men hvad er meningen med en tsunamifilm? At advare om flodbølger? Eller er det et remake af Deep Impact, hvor man bare vælger at tage noget, som mange flere er berørte af pga. virkelig hændelser, og som derfor sikkert sælger bedre? Det er nytteløst at lave film om hvor forfærdeligt det var, og for mig at se bunder det kun i én ting: Money.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: